Afrikansk kulturs baobab-træ er her ikke mere
Musikeren Mory Kanté, som har været med til at udbrede afrikansk musik til et globalt publikum, døde fredag i sit hjemland, Guinea. Han blev 70 år.
Mory Kanté led af kronisk sygdom, som han ind imellem rejste fra Guinea til Frankrig for at modtage behandling for. Men på grund af de rejserestriktioner, der er indført for at forhindre coronasmitte, kunne han ikke indrejse og få behandling, forklarer hans søn over for den britiske avis The Guardian.
Mory Kanté døde på et hospital i hovedstaden Conakry.
Han slog igennem internationalt i 1987 med sangen ‘Yé Ké Yé Ké’, som var den første afrikanske single, der solgte i mere end én million eksemplarer og strøg til tops på hitlisterne i mange europæiske lande. Kanté flyttede til Paris i slutningen af 80’erne og opnåede stor popularitet i Frankrig. Han revolutionerede den vestafrikanske musiktradition ved at sætte strøm til musikken og blande den traditionelle mandingo-musik med hippe rytmer fra storbyerne, skriver al-Jazeera. Hans numre er også blevet remixet og derved indgået som en del af den britiske techno-klubscene i 1980’erne og fremefter.
En af Afrikas mest kendte musikere, Youssou N’Dour, skriver på Twitter, at han føler en stor tomhed ved nyheden om Kantés død, og han betegner sin musikerkollega som ”afrikansk kulturs baobabtræ”.
I et interview med den britiske avis har Mory Kanté sagt, at han selv ønsker at blive husket ”som en kulturel mand, en verdensborger der giver sin besked i form af musik, og som en utrættelig rejsende, der vil møde folk i denne verden og lære dem at kende”.
Hør Mory Kantés store hit her:
Pierre Nkurunziza, der her ses under valgkampen i 2015, forlader nu sin post. Men han træder ikke fuldkommen i baggrunden, kan noget tyde på.
Foto: Spencer Platt/Getty Images (arkivfoto)
Omstridt præsident bliver patriotisme-guide
Burundis præsident gennem 15 år, Pierre Nkurunziza, har – efter at have beholdt magten og derved udløst voldsomme uroligheder for fem år siden – indvilget i at gå af. Det kommer til at ske, når vinderen af onsdagens valg er udråbt, skriver flere internationale medier.
Mindst 1200 mennesker mistede livet i de uroligheder, der opstod i Burundi for fem år siden, da Pierre Nkurunziza tolkede forfatningen på den måde, at han godt kunne sidde en embedsperiode mere – mens oppositionen absolut ikke var af samme overbevisning.
Nu udløber så hans omstridte tredje embedsperiode, og en afløser skulle vælges ved onsdagens præsidentvalg.
Myndighederne har varslet, at et valgresultat ventes klar mandag. Men inden weekenden kom der uofficielle resultater, der blev offentliggjort på tv. Ifølge dem har Nkurunzizas udvalgte efterfølger, Evariste Ndayishimiye, fået 80 procent af stemmerne, mens oppositionens præsidentkandidat, Agathon Rwasa, kun står til 20 procent.
Oppositionen hævder, at der er sket omfattende valgsvindel.
Selv om Pierre Nkurunziza nu forlader præsidentposten, forsvinder han ikke helt fra Burundis politiske liv. I stedet for præsident bliver hans kommende titel ”supreme guide to patriotism”, skriver britiske BBC. En titel, der kan oversættes til noget i retning af ”øverste guide til patriotisme”.
Ud over titlen får Pierre Nkurunziza også en pensionsbetaling svarende til knap 3,7 millioner kroner og en luksusvilla stillet til sin rådighed.
BNP skal ikke være den eneste målestok for, hvordan det går, mener Mexicos præsident.
Foto: Pedro Gonzalez Castillo/Getty Images (arkivfoto)
Mexico vil have lykke-indeks i stedet for BNP
Et lands bruttonationalprodukt er ikke en tilstrækkeligt god indikator for, om folk har det godt. Det mener Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, også kaldet AMLO.
Derfor vil han udvikle en ny målestok, som nok skal måle den økonomiske vækst i samfundet, men som også medtager velvære og social (u)lighed. Det meddelte han torsdag på en pressekonference, skriver Mexico News Daily.
AMLO vil bede sociologer, økonomer, matematikere, psykologer og andre om at hjælpe ham med at udvikle et indeks, der ikke kun måler den økonomiske fremgang i et land.
”Der er lande, hvor graden af lykke måles, og det er en del af velværen,” siger han.
”Teknokraterne vil ikke kunne lide det, men hvis de ikke kan lide det, er det formentlig godt for os,” lyder det fra den venstreorienterede præsident.
Præsidenten fremlagde idéen om det nye indeks på et tidspunkt, hvor Mexico – der er Latinamerikas næststørste økonomi – er hårdt ramt på statsbudgetterne på grund af coronapandemien.
Derudover lider landet under en tårnhøj drabsstatistik, udbredt fattigdom og en række andre sociale problemer, som hyppigt udløser demonstrationer.
En mand beder udenfor en lukket moské i Egyptens hovedstad, Kairo, søndag, hvor årets eid al-Fitr er gået i gang.
Foto: Mahmood Shahiin/NurPhoto via Getty Images
Eid-festen bliver virtuel i år
Søndag kulminerede den muslimske fastemåned, ramadanen, i den tre dage lange højtid Eid al-Fitr, der fejres af muslimer over hele verden. Men coronaudbruddet har sat sine tydelige præg på årets eid. Mange steder i verden er det ikke muligt for familier at samles, og i lande som Tyrkiet, Saudi-Arabien og Indonesien er alle festligheder aflyst i år, skriver al-Jazeera.
Derfor kommer en stor del af eid til at foregå over nettet. Både når familierne samles virtuelt, men også når der indkaldes til bøn.
Hvor moskéerne normalt ville være fyldt til bristepunktet, er der i Saudi-Arabien ganske vist imamer, der leder bønnerne og prædiker, men det hele transmitteres på tv og på nettet, og saudierne må bede hjemme i stedet for at drage til moskéerne.
Saudi-Arabien – der ellers er hjemsted for de to hellige byer Mekka og Medina – er under total nedlukning. Indbyggerne har kun lov at forlade deres hjem for at købe mad eller medicin, skriver Arab News.
Også hos The Council of American-Islamic Relations (CAIR), som er en organisation med hovedsæde i USA, har man rykket alle aktiviteter vedrørende ramadan og eid over på nettet. Under hashtagget “#QuarantEid” beder CAIR folk om at sende fotos og videoer, der vil blive samlet sammen og delt på nettet for at vise, hvordan eid markeres af muslimer rundt om i USA.
”Vi vil gerne opmuntre folk til at holde fest, selv om de fysisk er adskilt,” siger Edward Mitchell, der er vicedirektør i CAIR til al-Jazeera.
Iran, som er hårdt ramt af coronaudbruddet, har tilladt fællesbøn i visse moskéer. Men den årlige massebøn i Teheran, som ayatollah Ali Khamenei plejer at lede, er aflyst i år på grund af coronaepidemien.
Iran har bekræftet over 130.000 smittetilfælde og over 7000 dødsfald på grund af udbruddet.
