CHRISTIANSTED, US VIRGIN ISLANDS: Caribiens koralrev – som udgør et af verdens mest farverige, levende og produktive økosystemer – er således på randen af sammenbrud. Det er i fare for at forsvinde inden for de næste 20 år, med mindre end 10 procent af koralområdet stadig i live.
Revene er i fare for total ødelæggelse, hvis der ikke omgående gribes ind, advarer miljøforkæmpere. Ifølge dem skyldes den drastiske nedgang alvorlige miljøproblemer, herunder overudnyttelse/overfiskning og nedgangen i bestanden af små fisk, især søpindsvin og papegøjefisk, som æder og renser koralrevene for alger, der ellers kvæler dem. Forurening fra landbruget og kystudvikling er også store syndere. Endelig er der de negative effekter forbundet med klimaændringer, som får koralrevene til at blegne
Reduktionen af revene har været hurtig: i 1970’erne havde koralområdet mere end 50 procent levende koraller, sammenlignet med 8 procent i en nyligt afsluttet undersøgelse. Og der er, ifølge forskere, ingen umiddelbare tegn på opbremsning af denne koraldød.
Børnehaver for små fisk
Koralrev er en særlig værdifuld del af det maritime økosystem, idet de fungerer som en slags ”børnehaver” for små fisk. De udgør fødekilder og beskyttelse mod større fisk, indtil fiskene er store nok til at kunne klare sig selv. Koralrevenes forsvinden vil også påvirke den rige verdens valg og fravalg af feriemål, hvor der ikke længere er koraller. Denne omlægning af turismen vil direkte påvirke lokale økonomier og mange caribiske østater, som er afhængige af denne indtægtskilde. Man genererer mere end tre milliarder US dollars årligt fra turisme og fiskeri og relaterede varer og tjenesteydelser i et område med 38 lande og en samlet befolkning på over 43 millioner mennesker.
Carl Gustaf Lundin, direktør for det globale marine program ved Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN), der offentliggjorde denne forskning, understreger, at de hyppigste årsager til korallernes tilbagegang er velkendte og omfatter overfiskning, forurening, sygdom og afblegning forårsaget af stigende temperaturer som følge af afbrænding af fossile brændstoffer.
Fremadrettet er der et presserende behov for øjeblikkeligt og drastisk at reducere alle menneskelige påvirkninger i området, hvis koralrev og det livsvigtige lokale fiskeri, især i udviklingslandene, der er afhængige af dem, skal overleve i de kommende årtier. Globalt set bor omkring 275 millioner mennesker inden for en radius af 25-30 kilometer af et rev.
Advarsler om den dårlige tilstand af verdens koralrev er blevet hyppigere i de seneste årtier i takt med den voksende forurening, det stigende pres på fiskebestandene, og effekten af den globale opvarmning af havmiljøet – i form af højere havtemperaturer og forhøjede niveauer af surhed i havet.
For et par år siden anslog forskerne, at 75 procent af de caribiske koralrev var i fare, sammen med 95 procent af revene i det sydøstlige Asien. Forskning fra World Resources Institute forudsagde, at i 2050 vil næsten alle verdens koralrev være i fare.
Vi kan gøre noget
“Men”, understreger Carl Gustaf Lundin, ”vores undersøgelse indeholder også nogle meget opmuntrende nyheder: de caribiske korallers skæbne ligger ikke uden for vores kontrol, og der er nogle meget konkrete skridt, vi kan tage for at hjælpe dem med at komme sig.”
Han ser hurtig handling som afgørende. Organisationen opfordrer til fangstkvoter for at begrænse fiskeriet, flere beskyttede havområder, hvor fiskeri forbydes, og foranstaltninger, der vil standse udledning af gødning fra landbrugsjord omkring kysten. For at redde koralrev rundt omkring i verden, vil det ifølge IUCN også være nødvendigt at bekæmpe den globale opvarmning.
Denne positive nyhed angår også verdens største koralrev, Great Barrier Reef, som – ud over klimaforandringer – ligeledes er truet af voldsom forurening af kysterne i takt med den negative udvikling af kystområderne og turismen.
Bernhard Bierlich er PhD i global sundhed og antropologi fra Cambridge University. Han har forsket, skrevet og undervist i Vestafrika og Caribien i 25 år. Han er tilknyttet Virgin Island Caribbean Cultural Centre ved University of the Virgin Islands.
