Video med debat mellem Vilby og Friis Bach om Afrikas jord

Forfatter billede

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil gøre op med afrikanske stammefund og har fået 60 internationale udviklings- og miljøorganisationer på nakken. Og herhjemme er den kendte u-landskommentator og journalist, Knud Vilby, lodret uenig med ham.

Det kontroversielle er, at ministeren i forbindelse med u-landsbistand vil insistere på privat ejendomsret til landbrugsjorden, som i dag ofte forvaltes af enten staten eller høvdingen, skriver DR online søndag.

Holdningen ses blandt organisationerne som udtryk for koloniherre-mentalitet og en af dem kalder ham ligeud for “kolonialistisk markeds-fundamentalist”, men ministeren gør gældende, at der også er mange afrikanere, der er enige med ham.

“Der er rigtig mange afrikanere, som gerne vil have udenlandske investeringer i deres landbrug, som synes, at privat ejendomsret er en glimrende ting, siger Christian Friis Bach til DR2 Dagen.

U-lands-journalist Knud Vilby, der ligesom Friis Bach har en fortid som formand for Mellemfolkeligt Samvirke, frygter bl.a., at jorden ender i hænderne på udlændinge, hvis ejendoms-retten bliver privat, og at de fattige bønder vil blive ramt hårdt.

“Jeg er uenig i, at man ensidigt fokuserer på privat, individuel ejendomsret, for der er mange flere ting, man bør fokusere på. Der er en risiko for, at de fattige smides ud, siger Knud Vilby til DR2 Dagen.

Man kan se /høre debatvideoen med Friis Bach og Vilby på
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/08/26/193124.htm

Se tillige Vilbys åbne brev til ministeren på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-08-13/vilby-til-friis-bach-mangel-p-nuancer-skader-dialo

hans blog delvis om emnet på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-08-13/tema-om-frivillighed-4-hvorfor-er-det-kun-i-afrika

og IWGIAs reaktion på debatten på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-08-13/ngo-til-friis-bach-vi-b-r-ogs-styrke-de-kollektive

IWGIA beskæftiger sig med verdens urbefolkninger, også kaldet oprindelige folkeslag