Annoncør: DUF

Ansøgningsfrist: 08/08/2016

Job: DUF søger international konsulent



 

International konsulent

 

 

Vil du arbejde med at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet? Og brænder du for at engagere danske børne- og ungdomsorganisationer i internationalt arbejde? DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd søger en dygtig international konsulent til at arbejde med vores program i Mellemøsten og Nordafrika (MENA).

Den internationale afdeling

Der er 12 ansatte i DUFs internationale afdeling, der forvalter pulje­midler til DUFs medlemsorganisationers internationale projekter. Vi arbejder med initiativer, der støtter unges engagement og indflydelse i MENA-regionen og i udviklingslandene. Du kan læse mere i retningslinjerne for DUFs inter­nationale puljer på duf.dk/retningslinjer.

Dine arbejdsopgaver

Som international konsulent vil du primært skulle rådgive medlemsorganisationer, der arbejder med projekter og partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika støttet gennem DUFs MENA-Pulje. Udover rådgivning og sagsbehandling vil du også undervise frivillige på DUFs læringsaktiviteter og lave løbende monitorering og evaluering, herunder at gennemføre monitoreringsrejser. Du vil endelig skulle indgå i og potentielt på sigt spille en central rolle i den overordnede programudvikling og bistå med at lave nye programoplæg, afrapporteringer mv. til Udenrigsministeriet under Det Arabiske Initiativ.

Som international konsulent i DUF vil du få individuelle ansvarsområder, og du kommer samtidig til at arbejde tæt sammen med de andre ansatte i den internationale afdeling og i resten af DUF.

Ansøgerprofil

DUF søger en international konsulent, der har erfaring med at arbejde med unge i projekt- og udviklingsarbejde og som samtidig har et stort administrativt og programmatisk overblik. Du skal opfylde det meste af nedenstående:

  • Har godt førstehåndskendskab til MENA-regionen og en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • Brænder for at engagere danske ungdomsorganisationer i internationalt arbejde og har gerne en baggrund i en af DUFs medlemsorganisationer
  • Er motiveret for og har gerne erfaring med at rådgive og undervise unge mennesker
  • Har erfaring med projektledelse, herunder monitorering og evaluering, og er fortrolig med projektstyringsværktøjer, bl.a. LFA
  • Har evner for og lyst til at udvikle, koordinere og administrere større programmer/projekter
  • Besidder gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  •   Har stærke relationelle kompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober 2016 eller før. Betydelig rejseaktivitet og deltagelse i aften- og weekendmøder må påregnes. Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning og CV, mærket ”International konsulent”, sendes til [email protected] senest mandag den 8. august klokken 12. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til DUFs internationale chef Gunvor Bjerglund Thomsen på telefon 60 20 14 30. Grundet sommerferie kan der være lidt ventetid på svar.

 

DUF er en service- og interesseorganisation for 72 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Vi arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. www.duf.dk

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.