Venstre-regeringen går i luften med sit eget site

regerig
Forfatter billede

Venstre-regeringen har onsdag lanceret sin nye hjemmeside, hvor borgerne kan finde oplysninger om den førte politik og baggrunden for den.

Udenrigs- og udviklingspolitik har sine egne afsnit, hvor man blandt andet kan læse om hovedtrækkene i den danske bistand:

”Vores udviklingsbistand skal fokuseres der, hvor behovet og fattigdommen er størst. Regeringen vil afsætte 0,7 pct. af BNI årligt, så vi også fortsat vil være ét af kun få lande i verden, der lever op til FN’s målsætning.

Danmarks indsats skal fokuseres på de lande og områder, hvor vi kan gøre den største forskel.

Danmark skal fortsat være en markant global aktør, der bekæmper fattigdom og styrker menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper og bæredygtig vækst. Derfor vil vi også stille klare krav til lande, som modtager dansk udviklingsbistand.

Vi vil hjælpe de mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse og har brug for beskyttelse. Det gør vi bedst ved at styrke hjælpen til flygtninge i nærområderne.

Vejen til udvikling er vækst. Udviklingslandene efterspørger i stigende grad handel, investeringer, teknologi og viden frem for klassiske udviklingsprojekter. Den efterspørgsel skal vi imødekomme med en fortsat samtænkning af handels- og udviklingsindsatserne.

Vi skal sørge for, at Danmarks stærke erhvervskompetencer kommer bedre i spil i udviklingsarbejdet – og at vores indsats også kommer dansk erhvervsliv til gode.”

Derpå nævner hjemmesiden de tiltag, regeringen har gennemført, siden den kom til magten sidste år og Kristian Jensen blev udenrigsminister.

Dog nævner regeringen ikke på sin nye hjemmeside, at den lagde ud med at skære voldsomt ned på udviklingsbistanden – et træk, som blev mødt med ramaskrig og talrige advarsler fra organisationer, eksperter og civilsamfund.

Samtidig med, at regeringens nye website gik i luften, lanceres en profil for regeringen.dk på Twitter og et nyhedsbrev, hvor det også er muligt at følge nyhederne fra hjemmesiden.

Find siden om regeringens udviklingspolitik her

Find siden om regeringens udenrigspolitik her