Fremragende TV – for skarpt vinklet journalistik

skoler
Ane Nordentoft

25. juni 2016

Jesper Heldgaard

Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.

Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.

Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.

Når Danmark gennem mere end et årti har støttet skoler og uddannelse i Afghanistan med i alt en milliard kroner, og når den ene danske minister efter den anden har brugt netop denne støtte til at retfærdiggøre Danmarks militære og civile engagement i Afghanistan, så er det mediers og journalisters forbandede pligt at undersøge, hvordan støtten virker. Og det gjorde DR med dokumentaren ”Skoler i skudlinjen.”

Og DR gjorde som udgangspunkt det helt rigtige: I stedet for at tage til Afghanistan med de officielle delegationer og en minister og/eller en kongelig i spidsen, udstyrede DR afghanske reportere med kameraer, så de kunne filme hverdagen og interviewe skoleledere og andre uden en hærskare af officielle repræsentanter til stede.

Det var ikke noget kønt billede, dokumentaren tegnede af resultaterne af den danske bistand: Skolerne er kontrolleret af Taliban, de officielle elevtal holder slet ikke i virkeligheden, og store dele af bistanden er endt i korruption, var de gennemgående budskaber. Mistrøstige billeder af sønderskudte skoler og næsten tomme klasselokaler understregede den skærende kontrast til de mange jubel-optimistiske meldinger, skiftende danske ministre er disket op med gennem tiderne.

Med andre ord: Rent tv-guf om korruption og endnu en bistandsfiasko. Og det drønede da også direkte ind i DR1 primetime med hele 45 minutter.

De spildte muligheder

DR fortjener ros for at gå bag facaden af den danske bistand til de afghanske skoler. Om det er et retvisende billede, dokumentaren giver? Næppe. Men at der er problemer i Afghanistan, kan ikke komme bag på nogen. Derfor er det ærgerligt, at DR-ambitionerne ikke rækker videre end til at fortælle om skandaler og korruption. Programmet kunne sagtens have været brugt til også at fortælle, hvor svært det er at yde udviklingsbistand i skrøbelige stater og situationer, som Lars Engberg-Pedersen skrev forleden i sin blog.

Men DR’s ambition synes alene at være at lave noget, der vækker opsigt og får politiker efter politiker til at stå frem og bruge store ord og ”forlange ministeren i samråd”. De sædvanlige, gratis og uforpligtende automatreaktioner.

DR tror åbenbart ikke på, at primetime-seere kan fordøje andet end ensidige, sort-hvide programmer. Det er trist. For det forfladiger al meningsfuld diskussion om udvikling og udviklingsbistand, som desværre udmærket illustreret i de mange politiker-kommentarer til dokumentaren. 

”Skoler i skudlinjen” kunne med ganske få ændringer og nuanceringer have været et stærkt oplæg til at inddrage hr. og fru Danmark i den væsentlige og nødvendige diskussion om udvikling og Danmarks rolle netop på et tidspunkt, hvor en ny strategi for dansk udviklingspolitik er sendt til høring. Nu er det i stedet end som den sædvanlige for eller imod-diskussion. Æv.