Antallet af asylansøgere fra Eritrea er steget med 5.000 procent på blot fire måneder. Det får justitsminister Karen Hækkerup (S) til at sige stop for asyl til eritreanere. Samtidig skal deres hjemland nu granskes af et særligt FN-panel.
Hækkerup vil først have undersøgt, hvorfor så mange flygter fra det fattige land på Afrikas Horn, hvis indbyggertal kun udgør godt seks millioner, skriver Politiken online onsdag.
Fra januar til marts 2014 fik Danmark ifølge Rigspolitiet 10 ansøgninger om asyl fra Eritrea om måneden. I juli var tallet 510. I hele 2012 og 2013 søgte henholdsvis 60 og 100 eritreanere dansk asyl.
For at finde ud af, hvad der ligger bag den usædvanlige stigning, vil udlændingestyrelsen sende en mission til Eritrea.
Indtil da vil ingen fra landet få asyl, idet der foreligger mistanke hos justitsministeren om menneskesmugling.
Hårdt liv i et grumt land
Tilføjelse U-landsnyt.dk:
Eritrea er et af verdens fattigste lande og lider ifølge FN under eftervirkningerne af en blodig krig med nabolandet Etiopien (1998-2000).
En krig, hvor etioperne fortsat afviser at tilbagelevere besatte områder, hvilket anvendes som begrundelse for, at værnepligten i Eritrea omfatter alle mænd, indtil de fylder 40.
Presse- og ytringsfrheden er ekstremt begrænset – der findes ikke længere medier i privat eje – og enhver opposition undertrykkes brutalt, ligesom der angiveligt finder henrettelser sted uden rettergang.
Den udmarvende og nærmest uendeligt lange militærtid under kummerlige forhold og den generelle hårde undertrykkelse fik i 2013 anslået 3.000 eritreanere til at flygte hver måned.
Den internationalt isolerede nation ved indsejlingen til Det Røde Hav er på den baggrund kaldt “Afrikas Nordkorea”.
Særligt FN-panel skal granske Eritrea
Forholdene er så graverende, at FNs Menneskeretsråd i Geneve tog det usædvanlige skridt i juni at nedsætte et særligt undersøgelsespanel på tre medlemmer, som skal granske anklagerne. Panelet skal aflægge rapport om et år.
I en erklæring fordømte Rådet “omfattende og systematiske” menneskeretskrænkelser, bl.a. tortur og anden grusom behandling. Eritrea afviste resolutionen.
En lande-specifik undersøgelse er noget de fleste nationer frygter.
For selv om Menneskeretsrådet ikke kan beordre sanktioner eller henvise sager til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag (det kan kun Sikkerhedsrådet) vil et sådant spotlys erfaringsvis afføde massiv international omtale.
“Gigantisk fængsel”
Nylige undersøgelser af grimmerter som Syrien og Nordkorea har skabt overskrifter verden over og menneskeretsforkæmpere mener, at Rådets grundige research, vidnebaserede konklusioner og efterfølgende forventede udhængning af styret i hovedstaden Asmara kan medvirke til forandringer.
Menneskeretsgrupper har kaldt Eritrea et “gigantisk fængsel”. Amnesty International anslog i fjor, at mindst 10.000 eritreanere er fængslet af politiske årsager siden løsrivelsen fra Etiopien i 1993.
Danmark ydede i adskillige år udviklingsbistand til landet og med bemærkelsesværdige resultater. Bistanden blev indstillet i 2002 umiddelbart efter VK-regeringens tilkomst.
Se om flygtningenes lange og farefulde færd mod Europa på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-03-14/der-er-koldt-p-eus-d-rtrin-n-r-man-er-flygtning-he
Meget mere om Eritrea på http://en.wikipedia.org/wiki/Eritrea
