Så selv om bistanden plastres lidt til, er den altså ikke at ligne med grisen Særimner i nordisk mytologi.
Særimner er en galt (dvs. hangris) i Snorres Edda. Den koges hver dag af Valhals kok Andrimner i kedlen Eldrimner og spises af einherjerne, de faldne krigere i Valhal. De er så heldige, at Særimner er et evigt festmåltid: Hver aften bliver den levende og vokser sig hel igen.
Dansk u-landsbistand har lidt et banesår siden regeringsskiftet i juni 2015 og tabt milliarder, som næppe nogensinde tilnærmelsesvis genvindes.
Den opstår ikke fuldt og helt igen – som Særimner gjorde.
Se bare den seneste analyse fra Timbuktu Fonden af dansk udviklingsbistands vanskæbne, der kom ud i oktober i fjor, på https://globalnyt.dk/content/analyse-grundlaeggende-svaekkelse-af-dansk-bistand
Samtidig er forandringerne i bistandens sammensætning grundlæggende og meget omfattende.
Uganda og Mali i front
Tag nu bare Afrika syd for Sahara, hvor dansk udviklingsbistand traditionelt har haft sit tyngdepunkt. Men tryk på langsigtet udvikling, ikke humanitær brandslukning og ambulancetjeneste.
Her er flere af vore store traditionelle landepartnere på vej ud i skyggen. Til gengæld træder andre lande markant frem.
Ser man på den forventede fordeling af den bilaterale (direkte danske) udviklingsbistand i årene fra 2018 til 2021, ryger præsident Yoweri Musevenis homo-forskrækkede Uganda op i top med 750 mio. kr., mens det ustabile Sahelland, Mali, i Vestafrika kommer ind som nummer to med godt 700 millioner over de næste fire år.
Det i alle henseender nødstedte Somalia rykker ind som nr. tre med 500 mio. kr., Etiopien med knapt 400 mio. som nr. fire og Burkina Faso – Danidas ankerland i Vestafrika – som nr. fem med 300 mio.
Hvad så med klassiske danske partnerlande som Tanzania, Kenya og Mozambique, kan man spørge.
Ja, Tanzania forlenes fra 2018 til 2021 med i alt 20 mio. kr. i udviklingsbistand, Kenya får ikke en rød øre og Mozambique er slet ikke nævnt.
Måske optræder den økonomisk kriseramte tidl. portugisiske koloni i Sydøstafrika under den nye post "øvrige indsatser i Afrika" i papiret om regeringens udviklingspolitiske prioriteteter 2018-2021.
Denne post er svulmet op fra et rent nul i 2017 til i alt 4,2 milliarder over de næste fire år. Det er altså ganske meget, når den samlede Afrika-bistand ligger på godt syv milliarder i det åremål.
Så man må sige, at regeringen og administratorerne har skaffet sig et pænt svingrum for fordelingen af de fremtidige Afrika-midler.
