Trumps udspil til budget og udviklingsstrategi 2018
“The FY 2018 Budget request includes $15.4 billion in assistance that USAID fully or partially manages within the Economic Support and Development Fund, Global Health Programs, Transition Initiatives, International Disaster Assistance, and USAID operational accounts. The request supports the President’s “America First” vision, streamlining foreign assistance, and refocusing USAID programs to prioritize activities that clearly and directly advance U.S. national security interests, assert U.S. leadership and influence, foster economic opportunities for the American people, and ensure efficiency, effectiveness, and accountability to the U.S. taxpayer.”.
Kilde: USAID
USA vil tilbageholde 65 af de 125 millioner USD, som landet har øremærket til FN´s hjælporganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA).
Læs også: USA tilbageholder 365 millioner fra hjælpen til palæstinensiske flygtninge
En talsmand for USA’s udenrigsministerium siger til CNN, at tilbageholdelsen ikke skal ses som en straf af palæstinenserne, men et opråb til resten af verdens lande om at yde mere til organisationen og som et pressionsmiddel for at få reformeret UNRWA.
Men beslutningen kommer kun to uger efter, at præsident Donald Trump på Twitter truede med at fjerne støtten til palæstinenserne med henvisning til “manglende respekt og taknemmelighed for USA” og uvilje til at søge en fredelig løsning med Israel.
Revolverdiplomati med bistandsmidler
Donald Trump har de seneste uger krydset retoriske klinger med Palæstinas præsident Mahmoud Abbas i kølvandet på Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israel hovedstad i december 2017. Abbas har på baggrund af Jerusalem-beslutningen udelukket, at USA kan have en rolle i forhandlinger om fred i Mellemøsten og den palæstinensiske leder har nu erklæret Oslo-aftalen for død og kaldt USA´s udspil til fred i Mellemøsten for “en lussing i ansigtet (på Palæstina, red.)”.
Nu har Trump så svaret igen med at fryse en del af bidraget til UNRWA, men det er ikke første gang, at præsidenten bruger bistandskortet til at løse politiske slagsmål. Som reaktion på Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad i december 2017, stemte FN´s Generalforsamling om en resolution, der skulle bekræfte, at Jerusalems status er bundet op på en endelig fredsaftale mellem Palæstina og Israel.
I den forbindelse advarede USA verdens lande mod at stemme for resolutionen med en trussel om, at det kunne for konsekvenser for USA´s økonomiske støtte til landene, hvis de stemte for: alligevel stemte 128 lande for resolutionen, mens kun ni stemte i mod, herunder USA og Israel.
Blandt de lande, som stemte for og dermed trodsede USA´s Jerusalem-beslutning var nogle af de helt store modtagere af amerikanske bistand, så som Irak, Afghanistan og Egypten.
Trumps linje var simpelthen uspiselig – for ikke at nævne politisk umulig at tilslutte sig for mange af landene.
Trump er gået på kompromis
Det er ligeledes yderst tvivlsomt, om fastfrysningen af UNRWA-midlerne vil gøre Abbas og palæstineneserne mere medgørlige over for USA´s linje i spørgsmålet om fred i Mellemøsten, men beslutningen skaber en uhyggelig præcedens for at tage livsvigtige humanitære indsatser som gidsel i politiske armlægninger, for ikke at tale om de konkrete konsekvenser ved, i dette tilfælde, at tage pengene fra UNRWA: Ifølge flere amerikanske medier, er det på kraftig foranledning af den amerikanske udenrigsminister Rex Tillersen og den nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster, at USA ikke har fastfrosset hele puljen på 125 millioner USD til UNRWA – det er med andre ord lykkedes de to at tale Trump ned til kun at fastfryse godt halvdelen af beløbet med argumentet om, at en fuldstændig erodering af UNRWA vil virke destabiliserende i regionen (UNRWA arbejder på Vestbredden, Gaza, Jordan, Syrien og Libanon) og ikke vil tjene i USA´s nationale interesse.
Ifølge den israelske avis The Jerusalem Post, er Israels regering af samme holdning, selvom man her glæder sig over beslutningen og signalværdien i at fastfryse godt halvdelen af puljen – Israels regering lægger ikke skjul på, at den opfatter UNRWA som en Hamas-venlig og anti-israelsk agent i Mellemøsten.
Udviklingsaktører frygter konsekvenser
USA´s beslutning har ikke uventet vakt stor bekymring og forargelse hos en lang række internationale NGO´er og udviklingsaktører, som opfordrer Trump til at genoverveje sin beslutning.
Kenneth Roth, som er direktør for Human Rights Watch, skriver på sin Twitter-profil at “Washington holder palæstinensiske børn som gidsler i en politisk agenda” og generalsekræter for Norsk Flygtningehjælp, Jan Egeland udtaler til nyhedsmediet Al Jazeera, at “Belutningen vil få ødelæggende konsekvenser for hundredtusindevis af palæstinensiske børn i regionen, hvis uddannelse afhænger af organisationen (UNRWA, red.)”.
FN´s Generalsekræter Antonio Guterres udtrykker også stærk bekymring og understreger at UNRWA “ikke er en palæstinensisk institution, men en FN institution,” med henvisning til, at organisationen er blevet taget som gidsel i Israel-Palæstina spørgsmålet.
Fortsat uklarhed om amerikansk bistand under Trump
Tilbage står en amerikansk beslutning, som i bedste fald er noget mere tvetydig, end den giver sig ud for at være. De bistandsfalige argumenter i det amerikanske udenrigsministeriums officielle forklaring på at tilbageholde midlerne til UNRWA er ikke grebet ud af den blå luft (kritikpunkterne er hverken nye eller ukendte), men sanktionens størrelse og den hast den er landet med, giver mistanke om, at de anvendt begrundelser er en politisk nød-legitimering af et Trump-tog, der for længst har forladt perronen.
Hvad beslutningen nu får af konsekvenser for UNRWA, Palæstinas forhold til USA og fredsprocessen i Mellemøsten, må tiden vise, men beslutningen bekræfter billedet af, at Donald Trump er villig til at sætte USA’s humanitære indsatser på spillebrættet for at hævde sig på den store scene og lægge pres på sine politiske modstandere.
Tilbageholdelsen af midlerne til UNRWA kommer på et tidspunkt, hvor retningen og rammerne for amerikansk bistandspolitik i forvejen står hen i det uvisse.
Trump-administrationen har fremlagt en budgetplan og strategi for bistandsområdet i finanslovsudspillet for 2018, og har med klimaafkoblingen (den foreløbige afvisning af Paris-aftalen) og “abortloven” i udviklingsarbejdet allerede sat markante aftryk, som er i tråd med America First-doktrinet og Trumps konservative vælgerbase.
Men finanslovsudspillet, som vil barberer USA’s udenrigsbudget (udenrigstjeneste og bistand) med op mod 32 procent, er stadig strandet i Kongressen og det er aldeles usikkert, hvad det endelige udfald bliver – og hvordan de økonomiske rammer og den strategiske retning for amerikansk bistand konkret kommer til at se ud under Trump.
Fem ting at holde øje med i 2018
2018 ser ud til at blive året, som vil gøre verden klogere på amerikansk udviklingspolitik under Trump.
I sit første år som præsident har Trump fortrinsvist markeret sig i bistandspolitikken på to områder: Et finanslovsforslag med rundsav til bistandsområdet og en “abortlov” i udviklingsarbejdet.
1) Trump-administrationens udspil til en finanslov for 2018, lægger op til et budget på 15,4 milliarder US dollars for programmer i USAID-regi (USA´s civile bistandsagentur) mod de 23,2 milliarder, der blev afsat i 2016-budgettet. Samlet set lægger Trump-administrationens budgetudspil op til, at der afsættes 40 milliarder US dollar på udenrigsbudgettet mod de cirka 55 milliarder, som blev afsat i 2016.
Men præsidentens trusler om at skære de amerikanske bistandsmidler med næsten en tredjedel er foreløbigt strandet med resten af finansloven for 2018 og meget tyder på, at Kongressen fortsat vil modsætte sig så drastiske nedskæringer i udviklingsbudgettet, ligesom den gjorde i starten af 2017, da finanslovsforslaget første gang blev præsenteret.
I mellemtiden kører USA´s bistandsbudget videre under en midlertidlig bevillingsresolution og i september 2017 (Obamas sidste finanslov for 2017 udløb d. 1 Oktober 2017) godkendte Senatets Appropriations Committee (Bevillingsudvalg) et midlertidligt løbsbudget for udenrigs- og udviklingsområdet på 51 milliarder for 2018: det var 11 milliarder mere end Trump havde bedt om og en klar afvisning af præsidentens voldsomme spareplaner.
Den aktuelle midlertidige budgetresolution udløber d. 19 januar 2018 og det forventes, at den vil blive fornyet i første omgang, så man kan skubbe de endelige budgetforhandlinger længere ned ad vejen.
Dog skal Trump-administrationen, senest i februar måned fremægge dets finanslovsforslag for 2019, og ifølge iagttagere i Washington, vil den igen lægge op til stramninger på samme eller højere niveau end dem, som foreligger i 2018-finanslovsforslaget.
Det er derfor muligt, at bistandsbudgetterne for 2018 og 2019 vil blive forhandlet på samme tid og enda blive udmøntet i et samlet budgetforslag for udenrigsområdet.
Her vil Trump igen få kamp til stregen fra såvel demokrater som republikanere i Kongressen.
Hvad udfaldet af de politiske forhandlinger bliver, er stadig for tidligt at sige, men at dømme på republikanernes reaktion på Trumps spareplaner i 2017, er der meget, ders taler for at sparekniven ikke vil skære helt så dybt, som Trump kunne ønske sig.
Den republikanske senator Lindsey Graham (fra South Carolina), som også er formand for underudvalget for “state and foreign operations” i Senatets bevillingudvalg, var en indædt modstander af Trumps spareplaner i begyndelsen af 2017 og en af hovedkræfterne bag at få dem bremset fra republikansk side i Kongressen.
“Hvis vi implementerer dette budget, ville vi være nødt til at trække os helt ud af verden eller sætte en masser mennesker i fare(…)Dette budget har ikke nogen gang på jorden.”, udtalte Graham tilbage i maj 2017 i respons til Trumps budgetforslag.
Graham har i forbindelse med de kommende forhandlinger udtalt, at han “forventer flere, ikke færre, bistandsmidler i det kommende budgetår.”.
Flere amerikanske iagttagere vurderer, at forhandlingerne kan gå begge veje, og at intet er afgjort endnu. Men hvis der skal spares alvorligt på bistandsmidlerne, hvilket bestemt er et sandsynligt udfald, bliver det næppe i nærheden af så meget, som Trump har lagt op til, og hvilke humanitære områder der vil blive hårdest ramt er endnu for tidligt at sige.
2) Abortlovens konsekvenser – Som en af sine første handlinger som USA’s præsident genindførte Donald Trump Reagan-eraens såkaldte “Mexico City Policy” også kendt som ”The Global Gag Rule”, og som nu hedder “Protecting Life in Global Health Assistance”. Den forbyder amerikansk økonomisk støtte til organisationer, som udøver, informerer om eller refererer kvinder til at få en abort, eller som advokerer for retten til abort, selv hvis dette er finansieret af en anden donor.
Loven vil potentielt koste organisationerne op mod 9,5 milliarder US dollars i støtte fra USA.
Det vil selvsagt få alvorlige konsekvenser for millioner af kvinders helbred og liv i udviklingslande og den manglende finansiering er allerede begyndt at bide verden over, konkluderer Human Rights Watch i en rapport fra udgangen af 2017.
Da “abortloven” ikke omfatter finansiering, som allerede er bevilget til projekter, vil 2018 blive året, hvor effekterne for alvor kan forventes at sætte ind, og øvrige donorlandes modtræk (herunder den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs´(V) europæiske alliance for at kompensere ramte organisationer) for alvor skal stå sin prøve.
3) Ny chef for USAID – Alt i mens amerikansk bistand går en usikker fremtid i møde, med store institutionelle reformer og besparelser på tegnebrættet, har Trump udpeget Mark Green til at lede USAID.
Mark Green er efter alt at dømme en højt respekteret skikkelse i det amerikanske udviklingsmiljø, som bredt anses som en seriøs, dedikeret og troværdig kandidat til jobbet. Han har årtiers
erfaring med udviklingsarbejdet og har spillet en central rolle i USA´s indsatser for demokratiopbygning og sygdomsbekæmpelse i udviklingslandene.
Han er også manden, som har sagt ja til jobbet på et tidspunkt, hvor Trumps America First-doktrin, i en eller anden udstrækning, skal danne ramme om nødhjælps- og udviklingsarbejdet.
Man kan med fordel læse dette interview med Mark Green i Devex, hvor han med en god portion politisk tæft forholder sig til lige præcis den udfordring og gør sig tanker om USA´s udviklingspolitik i de næste år.
4) USA´s Global Food Security Act blev vedtaget under præsident Obama i 2016.
Loven danner ramme for USA´s indsats for global fødevaresikkerhed. Den skal op til fornyelse i Kongressen igen i år – og det bliver værd at holde øje med.
5) The President’s Emergency Plan for AIDS Relief (PEPFAR) udløber ved udgangen af september, hvor den skal op til fornyelse igen.
En vedtagelse af lovpakken for PEPFAR medfører også en fornyelse af The President’s Malaria Initiative og giver grønt lys for amerikanske bidrag til Den Globale Fond for bekæmpelse af AIDS, tuberkuloses og malaria.
Analysen er udtryk for skribentens egen holdning.
Kilder: USAID, Congress.gov, WhiteHouse.gov, Politico, Devex, Slate, Washington Post, Foreign Policy, Al Jazeera, LA Times, ABC News, NPR, NBC, USA Today og The Telegraph