Vagtværnet ved en privat dyrepark dræbte i lørdags tre midaldrende mænd, der var hoppet over hegnet til parken med en enkelt riffel, skriver det zimbabwiske netmedie ZimLive.
Globalnyt har de seneste uger sat fokus på omkostningerne ved at beskytte truede dyrearter i fattige lande. Anledningen var en række afsløringer i det amerikanske medie BuzzFeed News af WWF’s finansiering af vagtværn, der havde anvendt både tortur og mord i bestræbelserne på at beskytte elefanter og næsehorn.
Faldende bestande
Zimbabwe er et af frontafsnittene i en efterhånden mangeårig tragisk kamp mellem fattige afrikanere og dyrebeskyttere. Landet havde tidligere en stor bestand af både sorte og hvide næsehorn i sine vidtstrakte nationalparker. På trods af en ihærdig indsats for at beskytte næsehornene, lykkedes det imidlertid krybskytter år for år at dræbe næsehorn for at sælge deres horn. I dag er alle Zimbabwes næsehorn koncentrerede i nogle få nationalparker og i private dyreparker, der drives kommercielt for avl og turistindtægter.
Det var i en sådan 500 kvadratkilometer stor privat park, Malilangwe Wildlife Reserve, i den sydlige ende af landet nær grænsen til Sydafrika og Mozambique, at to vagter så de tre mænd med én riffel hoppe over hegnet. Den private park rummer både sorte og hvide næsehorn, elefanter, løver, leoparder, bøfler og tusindvis af antiloper.
Via radioforbindelse tilkaldte vagtpatruljen forstærkning, og da yderligere tre vagter var ankommet, gik menneskejagten ind.
Én riffel – tre dræbte
Efter nogle timer havde de fem vagter sporet og fundet de tre mænd, som hvilede sig ved et udtørret flodleje. Vagterne lagde sig i position. Ifølge en senere politirapport afskød de et varselskud og råbte til de tre at overgive sig. De svarede ifølge rapporten med skud fra mændenes ene riffel – hvorefter vagterne, der bærer militære stormrifler, åbnede ild og dræbte alle tre.
Hvad de tre formodede krybskytter havde håbet at få ud af deres indtrængen i parken er derfor uvis – de nåede ikke at blive afhørt, før de døde af deres sår – men deres medbragte riffel, kaliber .303, dvs. egnet til militær ammunition, fik vagtværnet og myndighederne til at kategorisere dem som krybskytter. Sådanne må skydes uden varsel i Zimbabwe.
Et blik på deres efterladenskaber giver et trist indblik i denne lille flig af krybskytteriets politiske økonomi. To af dem kunne identificeres, da de havde medbragt personlige papirer.
Et franskbrød, lidt sprut og noget tjald
Den ene, døbt Hardlife Mukombi, var manden med riflen. Han havde desuden medbragt et zimbabwisk pas, nogle soyabønner, et franskbrød, en økse, lidt ekstra tøj og grødmel. Han havde også en sydafrikansk våbenlicens og et sydafrikansk kørekort; riflens serienummer var filet bort og han havde medbragt et ekstra magasin til riflen med seks patroner.
De to kammeraters bagage var beskeden: Den ene havde en flaske sprut og en klump tjald i lommen. Den anden havde medbragt en fem-liters vanddunk og en lommekniv.
Blot de seneste faldne
Dermed nærmer antallet af skudte krybskytter i Zimbabwe sig 10 inden for bare de seneste måneder. Lidt syd for Malilangwe blev en uidentificeret mand skudt i februar, da han sammen med to bevæbnede kammerater trængte ind i et privat reservat med næsehorn, skriver avisen The Herald – der tilføjer, at yderligere fire var blevet skudt og dræbt ved samme park inden for de seneste måneder.
Også i den sydlige del af Zimbabwe blev en 29-årig mand, bevæbnet med riffel med kikkertsigte og lyddæmper, i december skudt af vagter i en privat park. Han overlevede og blev idømt en to-årig fængselsdom.
Store dele af Zimbabwe har mange år befundet sig i en permanent økonomisk og social katastrofe: Antallet af arbejdspladser er faldet støt, og tallet er i dag lavere end for halvtreds år siden. Omkring halvdelen af indbyggerne er så fattige, at de er afhængige af fødevarehjælp.
Internationalt salg af næsehornshorn har siden 1977 været forbudt i følge en FN-konvention, men på det sorte marked sælges næsehornshorn for højere kilopris end både guld og narko.
Prøv dog noget andet
Stig Jensen, lektor ved Afrikastudier på Københavns Universitet, har sammen med andre dyreværnsengagerede slået til lyd for, at det internationale samfund bør forsøge at imødegå fattige menneskers fristelser af krybskytteri på næsehorn ved at frigive de store lagre af næsehornshorn, som ligger opmagasinerede i nationalparker og på private farme i det sydlige Afrika. Tilsammen udgør dette mindst 30 tons næsehornshorn. Desuden foreslår de, at næsehornshorn avles på farme, som man producerer uld: Hornet består af keratin, som menneskers negle, og kan problemløst høstes en gang om året.
Modstandere er denne tilgang frygter, at en frigivelse af handlen vil øge krybskytteriet. Stig Jensen siger til Globalnyt, at det forekommer ham mere indlysende at konkludere, at 40 års forsøg på at standse krybskytteriet gennem at kriminalisere markedet ikke har virket – “hvorfor så ikke prøve en mere human tilgang?”, siger han til Globalnyt.
International handel med truede dyr og produkter deraf reguleres af FN-organet CITES, hvis næste samling finder sted til maj. Stig Jensen siger til Globalnyt, at “problemet med CITES er, at man vil stoppe markedet for næsehornshorn, og det har været en fiasko. I stedet for at se markedet som problemet, burde man overveje at prøve at se markedet som en del af løsningen.”