Næsehorn i skudlinjen
Næsehornets horn har i århundrede været en attraktiv vare i Asien, hvor det er blevet brugt i traditionel medicin. Netop i Vietnam og Kina er der en stærk kulturel tro på, at næsehornshorn kan bruges i behandling mod især feber og tømmermænd.
I de seneste år har der også været en stærk tro på, at hornet kunne bruges som supplement til kræftbehandlinger. Den overbevisning er i dag aftagende, fordi mange har oplevet at hornet ikke kunne kurere deres kære.
Globalnyt sætter i denne artikelserie fokus på, hvorfor næsehornets horn er så ekstremt eftertragtet, hvorfor krybskytteriet eskalerede i slutningen af 00’erne og undersøger om næsehornsfarme kan bidrage til en bæredygtig forsyning af horn til Asien.
10.05.2019: Næsehornsfarme stopper ikke krybskytteri – asiaterne vil have horn fra vilde dyr
07.05.2019: Rige asiater holder liv i næsehornskrybskytteri
05.04.2019: Næsehornsfarmer: Vi bliver straffet for at redde næsehornet
04.04.2019: Kan man stoppe krybskytteri ved at avle næsehorn på farme?
28.04.2019: Vestlige forestillinger dominerer forvaltningen af Afrikas vilde dyr
Krybskytteriet mod næsehorn steg voldsomt fra 2008 og er fortsat højt i dag. Årsagen er en stor efterspørgsel fra Asien, der har sine rødder i den økonomiske fremgang i Vietnam og Kina. Til trods for efterspørgslen har et internationalt handelsforbud siden 1977 gjort det ulovligt at handle med næsehornshorn. Et forbud, der blev vedtaget for at beskytte næsehornene.
Flere har forslået næsehornsfarme som en løsning på krybskytteri-krisen, fordi disse vil opdrætte næsehornet og dermed bidrage til at øge bestanden. Dernæst er formålet med næsehornsfarmene, at næsehornene hvert 2-3 år bliver bedøvet og får skåret hornet af. Det vil reducere risikoen for, at de bliver dræbt af krybskytter, men det vil samtidig skabe et lager af næsehornshorn, der kan sælges til det asiatiske marked, såfremt handelsforbuddet bliver ophævet.
Argumentet er, at en legal handel med næsehornshorn, vil gøre det mindre attraktivt for krybskytter at skyde næsehornene for at få fat på deres horn. Et argument, der bliver støttet lektor i Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen, som i mange år har forsket i relationen mellem natur og mennesker i Afrika. Idéen støttes ligeledes af den sydafrikanske næsehornsfarmer, John Hume, der i 26 år har dedikeret sin pensionisttilværelse til at beskytte næsehornene på sin farm, the Buffalo Dream Ranch.
Men idéen med næsehornsfarme er måske alligevel ikke så genial og løser ikke problemet med krybskytteri, mener PhD Fellow ved Københavns Universitet, Vu Hoai Nam Dang.
”Vietnamesiske forbrugere foretrækker vildt næsehornshorn, fordi de tror på, at vilde næsehornshorn er mere potente og har større medicinsk virkningskraft end dem fra farme,” siger Vu Hoai Nam Dang til Globalnyt og tilføjer, at vietnameserne ikke er blege for at betale det dobbelte for et vildt horn.
Næsehornshorn kan afgifte kroppen
Næsehornet er eftertragtet for dets horn, der er stærkt efterspurgt i asiatiske lande som Vietnam og Kina. Her er hornet blevet brugt i traditionel medicin i flere hundrede år, og i dag er der stadig en stærk tro på, at næsehornshorn har visse medicinske effekter.
Ifølge traditionelle praktiserende læger i Vietnam har hornet kølende evner samt en bitter syre- og saltholdig egenskab, hvilket efter sigende gør det effektivt i behandling mod feber samt at udrense kroppen for ophobede giftstoffer.
Det er især egenskaben til at afgifte kroppen, der er den største årsag til efterspørgslen på næsehornshorn i Vietnam.
”Vilde næsehorn, der lever i det fri, bruger deres horn til at tjekke deres mad og vand for giftstoffer, før de spiser det,” siger Vu Hoai Nam Dang og forklarer, at det er en almindelig opfattelse at næsehornet bruger hornet til at fjerne giftstoffer, som findes i forskellige planter.
Men den egenskab har opdrættede næsehorn på farme ikke, fordi de ikke har den samme naturlige adgang til mad, da de bliver fodret af ejeren og dyrepasserne på farmen,
”Derfor er deres horn ikke brugbare for forbrugerne i forhold til at fjerne giftstoffer,” lyder det fra Vu Hoai Nam Dang og tilføjer, at mange bruger pulveriseret næsehornshorn opløst i vand som en kur mod tømmermænd, fordi hornet udrenser kroppen for giftstoffer, som for eksempel alkohol.
Sammenstød mellem kultur og international dyrebeskyttelse
Den store efterspørgsel på hornet, der eskalerede i slutningen af 00erne, har ligeledes ført til at sammenstød mellem asiatiske, kulturelle traditioner og national såvel som international lovgivning.
I 1977 blev det internationale forbud mod handel med næsehornshorn vedtaget gennem CITES, the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora. Derudover er det i Vietnam i dag ulovligt at handle med hornet og anvende det. Det betyder, at hvis man bliver standset og har mere en 50 mg næsehornshorn på sig, kan man straffes med bøde eller fængselsstraf. Men retsvæsnet i Vietnam har generelt underprioriteret retshåndhævelsen, når det gælder handel med og forbrug af næsehornshorn.
”Ingen er nogensinde blevet arresteret for at bruge næsehornshorn,” siger Vu Hoai Nam Dang og fortsætter:
”Folk i Vietnam er ikke bange for at bruge næsehornshorn, og det udsender heller ikke noget stigma. Det er en meget socialt accepteret adfærd at bruge næsehornshorn”.
Vietnam og Kina er de største markeder, når det gælder efterspørgslen og brugen af hornet, og det gør landene til en magnet for illegale næsehornshorn, der højst sandsynligt er erhvervet gennem krybskytteri.
Det betyder, at både Kina og Vietnam bliver presset politisk fra det internationale CITES-samfund til i højere grad at følge lovgivningen i forbindelse med både brugen af og handlen med næsehornshorn for at stoppe krybskytteri-krisen og beskytte den falden næsehornsbestand.
I en ny CITES-rapport om næsehorn, der er udarbejdet i forbindelse med det kommende topmøde på Sri Lanka, opfordres Vietnam, Kina, Sydafrika, Namibia og Mozambique i et nyt lovforslag til at styrke implementeringen af paragraf 1 e) og 2 d), der blev vedtaget på det seneste topmøde i 2016.
Paragrafferne angiver, at fem nationer skal styrke retshåndhævelsen i og imellem landene samtidig med, at de generelt skal øge fokusset på den illegale handel med næsehornshorn. Hvis landene vedtager lovforslaget på det kommende CITES-topmøde, opfordres især Vietnam til at implementere
Såfremt at medlemslandene på det kommende CITES-topmøde vedtager lovforslaget opfordres især Vietnam desuden til at implementere the National Ivory and Rhinoceros Action Plan (NIRAP). Planen specificerer metoder til at forstærke forebyggelsen mod og bekæmpelsen af illegal handel med elfenben og næsehornshorn.
CITES-topmødet, der var planlagt til afholdelse på Sri Lanka i slutningen af maj, er efter terrorangrebene på Sri Lanka blevet udsat på ubestemt tid.