I ly af coronakrisen har en amerikansk olielobby arbejdet ihærdigt på at sætte sit aftryk på en kommende handelsaftale mellem USA og Kenya. Målet er at bruge det østafrikanske land som dåseåbner til at udvide kemikalie- og plastikindustrien på resten af kontinentet og derved give den trængte olieindustri et pusterum.
Men for at det kan lade sig gøre, skal Kenya gå med til at løfte sit forbud mod plastikposer og fortsat acceptere at importere amerikansk plastikaffald – noget, den kenyanske regering ellers har skrevet under på at ville minimere. Det fremgår af dokumenter, som The New York Times har set.
Kampen mod plastik
I 2017 gik Kenya for alvor ind i kampen mod plastik, da regeringen vedtog en lov, der forbyder både brug, produktion, import og salg af plastikposer. Brud på loven straffes med bøder eller sågar fængsel.
Det har langt hen ad vejen virket. Hvor man før fandt plastik i maverne på mere end halvdelen af kvæget i byområder, finder slagtere nu langt færre plastikposer, og antallet af plastikposer i naturen er faldet, fortæller miljøorganisationer til BBC. Så sent som i år har regeringen også forbudt sugerør, flasker og anden engangsplast i naturreservater.
Griffins Ochieng, direktør for Centre for Environmental Justice and Development, en kenyansk ngo, der arbejder for bedre håndtering af kemikalier og affald, kalder i The New York Times afsløringen af de amerikanske plastikproducenternes lobbyisme ”chokerende”, fordi det ”uundgåeligt vil føre til mere plastik og flere kemikalier i naturen.”
Udover at skabe ramaskrig blandt miljøfolk, har også regionale handelsorganisationer råbt op og argumenteret for, at en aftale mellem USA og Kenya vil ødelægge dels den interne handel i Afrika og dels Afrikas position som samlet aktør i globale handelsaftaler.
Nyt marked
Verden over er producenter brændt inde med en overproduktion af olie og gas, fordi den globale efterspørgsel på de fossile brændsler er styrtdykket under coronakrisen. Samtidig tyder alle tegn i sol og måne på, at fremtiden bliver mere grøn end sort.
Løsningen er altså at bruge de sorte dråber til plastikproduktion frem for brændsel – noget den amerikanske olieindustri har været undervejs med i flere år og allerede har brugt i hundredvis af milliarder kroner på at forberede sig på. Men hjemmemarkedet er mættet. USA bruger op til 16 gange mere plastik end mange udviklingslande, skriver The New York Times, og restriktioner på for eksempel engangsservice gør det desuden svært at øge indenrigssalget.
Industrien stiler efter at forsyne det afrikanske kontinent med amerikansk producerede kemikalier og plastikprodukter gennem handelsaftalen med Kenya. Samtidig vil industrien sikre sig, at den også for fremtiden kan komme af med sit mere problematiske plastikaffald.
Det var blandt andet scenarier som dette, Kenya forsøgte at undgå, da landet indførte et forbud mod plastikposer i 2017.
Foto: Richard Blanshard/Getty Images
En losseplads
Ifølge The New York Times eksporterede USA i 2019 over 450 tusind tons plastikaffald til 96 lande – angiveligt for at blive genbrugt, men da meget af det eksporterede plastik er svært nedbrydeligt ender det i stedet i naturen, vandløb og have. Afrika – heriblandt Kenya – modtog langt det meste af det amerikanske plastikaffald. Faktisk firdobledes eksporten af amerikansk plastikaffald til Afrika mellem 2018 og 2019, da Kina i 2018 indførte restriktioner på modtagelse af plastikaffald.
Internationalt er man opmærksom på problemet. Allerede i maj sidste år skrev Kenya og 186 andre lande under på at tilføje plastik til den liste af ”farlige materialer”, som Basel Konventionen regulerer den mellem-statslige flytning af.
Det betyder, at modtagerlande fremover skal give tilladelse til at modtage plastikaffald, der er svært eller umuligt at genbruge.
”Dette er et afgørende første skridt mod at sætte en stopper for brugen af udviklingslande som losseplads for verdens – og især rige landes plastikaffald,” lød det dengang fra den globale koordinator for organisationen Break Free from Plastic.
De nye regler for Basel Konventionen indtræder til næste år. USA har ikke ratificeret konventionen, og mister derved sin mulighed for at sende noget affald overhovedet til de lande, der er med i aftalen. Det er baggrunden for, at den amerikanske olieindustri, repræsenteret af American Chemistry Council, nu angiveligt forsøger at omgå konventionen ved at få handelsaftalen med Kenya til at omhandle plastikeksport.
At det skulle være tilfældet – altså at handelsaftalen mellem de to lande skulle omfatte et krav om, at amerikanske eksportører kan sende plastik- og kemikalieaffald til Kenya, afviser handelsminister Betty Maina. Til kenyanske The Star Newspaper siger hun:
”Et sådant forslag har ikke været på forhandlingsbordet. Vores forhandlinger med USA beror på kenyansk lovgivning.”
Ifølge Griffins Ochieng fra Centre for Environmental Justice and Development vil det være hasarderet, hvis regeringen forsøger at slække på landets lovgivning mod plastik som led i forhandlingerne:
”Afrika ligner en ny losseplads – det kommer vi ikke til at tillade!” siger han til The Guardian.
Forhandlingerne mellem Kenya og USA gik i gang 8. juli.
