Hvert år, når de ledige pladser i FN’s Menneskeretsråd skal besættes, går der heftige diskussioner og et intensivt lobbyarbejde forud, men selve den hemmelige afstemning er som regel en tam affære. Der er sjældent tale om kampvalg i de geografiske grupper, som pladserne er fordelt imellem. Og sådan var det også i år – næsten.
For i gruppen, der omfatter Asien og Stillehavsregionen, var der fem kandidater til til fire pladser, og den klare taber blev Saudi-Arabien med bare 90 stemmer. Da landet i 2016 blev valgt til en tre års periode i rådet, skete det med 152 stemmer, skriver Reuters.
Krænkernes dårlige resultater giver håb
Den britiske avis the Guardian betegner afstemningsnederlaget som et alvorligt slag mod Saudi-Arabiens forsøg på at forbedre sit image efter drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i Tyrkiet.
Kina fik bestemt heller ikke en drømmeafstemning. Landet blev næstsidst i den samme gruppe med 139 støtter – pænt efter Pakistan, Uzbekistan og Nepal med henholdsvis 169, 164 og 150 stemmer. Det er muligt at få 193 stemmer, lige så mange som der er lande i FN.
For Kina var det en nedgang på 20 procent i forhold til, hvad landet kunne tiltrække sidst, det blev valgt ind i rådet. Det halvdårlige resultat tilskrives Kinas undertrykkelse af det muslimske mindretal i landet og dets politik i forhold til Hongkong.
Men der er lidt håb at læse i tallene, er vurderingen fra flere menneskeretsorganisationer – blandt dem Human Rights Watch. For hvis bare man kunne få gjort op med den praksis, der er i FN, nemlig at man inden for grupperne stort set aftaler på forhånd, hvem der stiller op i et hvilket som helst år og derfor undgår kampvalg, ja så er der faktisk en chance for, at de værste bliver stemt ud.
Som det er nu, skal de fleste kandidatlande bare kunne mønstre et simpelt flertal – 97 stemmer – så er de valgt. Hvis der bare havde været lidt flere i Kinas gruppe for eksempel, bare et kandidatland mere, så var Kina måske røget ud i kulden. Mod det taler, at Rusland ikke kom ind på et hængende hår, men med 158 landes støtte, selv om Rusland har medvirket til grusomheder i Syrien og senest er mistænkt for at have forgiftet oppositionspolitikeren Navalny.
Inde eller ude
Tilbage står også den fortsatte diskussion om, hvem der overhovedet er berettiget til at sidde i FN’s Menneskeretsråd.
I resolutionen fra 2006, da rådet blev oprettet, står der, at lande skal leve op til de højeste standarder for at fremme og beskytte menneskerettighederne. Det kan de færreste lande. Udover Kina og Rusland er Pakistan, Uzbekistan, Cuba og Elfenbenskysten for eksempel også klar til at indtage deres pladser 1. januar.
Argumenterne er, at det er bedre at tale med problematiske lande i rådet, hvor de også får deres egne forhold gennemgået, end at skubbe dem fra sig. Modsat lyder det, at nogle af de værste krænkere udnytter deres plads til at beskytte sig selv og andre som dem.
Danmark har i disse år en plads i Menneskeretsrådet. USA har trukket sig ud blandt andet med begrundelsen, at rådet er anti-israelsk.
