Langt om længe ser det ud til, at forhandlerne er blevet enige om en ny aftale mellem EU og 79 udviklingslande. Det drejer sig om en pagt, der skal erstatte den såkaldte Cotonou-aftale, som trådte i kraft i 2001. Den udløb i februar måned, men er blevet forlænget, da diskussionerne om afløseren trak ud.
Nu er der enighed mellem parterne om en tekst.
”Dagens aftale markerer et skridt mod en ny æra for EU, Afrika, Caribien (Vestindien) og Stillehavet. Mennesker i alle disse fire regioner i verden vil få glæde af denne ambitiøse aftale, der vil tillade os at tage bedre vare på de nye realiteter og udfordringer som globale aktører,” siger Jutta Urpilainen, den finske EU-kommissær for udvikling og internationalt samarbejde.
”Den politiske aftale, indgået i dag ved afslutningen af lange og intense forhandlinger, baner vejen til et moderne og mere forpligtende samarbejde på nationalt, regionalt og internationalt niveau,” lyder det fra Robert Dussey, Togos udenrigsminister og chefforhandler for udviklingslandene.
Miljø og klima som prioritet
Cotonou-aftalen er navngivet efter det vestafrikanske land Benins største by, hvor den blev underskrevet i 2000. Den er i sig selv en afløser for Lomé-aftalen, der stammer fra 1975. Aftalerne har dannet den overordnede ramme for EU’s samarbejde med udviklingslande i Afrika syd for Sahara, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).
Cotonou-aftalen har tre ”søjler”. Det gælder udvikling, handel og økonomi samt politisk dialog. I den nye aftale er der fremhævet seks prioriteter for samarbejdet: menneskerettigheder; demokrati og regeringsførelse; fred og sikkerhed; menneskelig og samfundsmæssig udvikling; miljømæssig bæredygtighed og klimaforandringer, bæredygtig økonomisk vækst og udvikling; migration og mobilitet.
Aftalen rummer som noget nyt forskellige protokoller for samarbejdet med de tre regioner. I samarbejdet med Stillehavsnationerne er der stort fokus på klima og beskyttelse af havmiljø. Det samme er gældende i forhold til caribiske lande med særligt fokus på håndtering af naturkatastrofer og Haiti, som det eneste land i regionen fra gruppen af mindst udviklede lande.
Uenigheder om migration
Prioriteterne for Afrika svarer til de overordnede principper og her er migration fremhævet. Det er et af de emner, som har skabt diskussioner i forhandlingerne. EU har ønsket, at de afrikanske lande gør en indsats for at forhindre illegal migration og tager afviste asylansøgere tilbage. Afrikanske nationer har på sin side argumenteret for, at der skal være legale måder at migrere på og at positive effekter af migration skal fremhæves.
“Vores balancerede, omfattende og sammenhængende tilgang tager hensyn til legal migration og mobilitet, diaspora og remitter, men også behovet for at håndtere irregulær migration, smugling af migranter og mennesker i tråd med international ret, herunder menneskerettighederne,” lyder det i EU’s præsentationen på EU-kommissionens hjemmeside.
Ifølge en evaluering af Cotonou-aftalen fra 2015 har afrikanske lande foretrukket, at aftaler vedrørende modtagelse af afviste asylansøgere foregår bilateralt. Det er heller ikke en mekanisme, der har været effektful, viser evalueringen. Gennemsnitligt har landene accepteret 40 procent af de afviste. Cameroun og Mali er i bund i den henseende med omkring 11 procent.
I den nye aftale er der ifølge EU-kilder en stærkere mekanisme for at håndhæve dette princip.
“Vi vil væk fra et system, hvor Cotonou havde vage principper, som ikke kunne håndhæves,” fortæller en unavngiven EU-diplomat til Euractiv.
Evalueringen fra 2015 viser, at migration stort set kun har været relevant i forhold til de afrikanske lande, og i de nye regionale protokoller er det også blot fremhævet i den med nationerne i det sydlige nabokontinent.
Har medvirket til at bekæmpe fattigdom
Ifølge EU’s evaluering har Cotonou-aftalen været med til at reducere fattigdom, særligt gennem budgetstøtte målrettet de fattigste lande i regionerne. Den har også medvirket til at fremme demokrati og menneskerettigheder, men det gælder ikke i alle lande i den store gruppe.
I den nye tekst er der ligeledes lagt vægt på rettigheder. Den rummer eksempelvis principper mod diskrimination af enhver art samt et stærkt fokus på ligestilling og kvinders rettigheder.
Af flere andre emner, nævner evalueringen ligeledes, at den globale klimaaftale, Paris-aftalen, viser potentialet i, at EU og AVS-landene samarbejder i internationale fora om fælles interesser. EU fremhæver, at den nye samarbejdsaftale kan bidrage til at styrke implementeringen af Paris-aftalen og FN’s verdensmål.
Det har taget lang tid at nå til enighed om en tekst, og arbejdet med den store rammeaftale er ikke forbi endnu. Den skal nemlig godkendes af nationale og regionale institutioner, herunder EU-parlamentet og EU’s ministerråd.
Cuba underskrev aldrig Cotonou-aftalen, så i realiteten har den omfattet 78 lande. Siden da er EU-samarbejdet med Cuba blevet tættere, så det er ikke umuligt, at den caribiske nation er med i næste runde.
