Evas tre døtre
Elif Shafak: Evas tre døtre
Underskoven, 2020
418 sider
Tyrkisk-britiske Elif Shafaks bog ’Evas tre døtre’ er gedigent godt selskab. Velskrevet, filosofisk og indsigtsfuld om unge kvinder, kulturmøder og åndelig udvikling.
Den unge tyrkiske kvinde Peri vokser op i 1980’ernes Istanbul i en konfliktfyldt familie, hvor faren er ateist og moren stærkt troende muslim, så hun bliver tidligt mægler i religiøse konflikter. Som klassens kloge pige tager hun, tilskyndet af sin far, til Oxford for at få en uddannelse og løfte familien ud af fattigdom og den tragedie, der overgik dem, da den ældste søn blev fængslet for marxistisk aktivitet.
I starten af 00’erne bor Peri på kollegium i Oxford med to studieveninder. De er hendes diametrale modsætninger, den frisindede og selvstændige iranske Shirin, der går med kraftig make-up og provokerende tøj og den pligtopfyldende Mona, der ikke tåler stødende ord om Islam. De to lever som hund og kat i det hus, de siden deler, hvor Peri mægler mellem de stridende parter, som den reserverede, selvudslettende og stadig mere splittede person hun er.
De tre kvinder, ’Evas tre døtre’, repræsenterer synderen, den troende og den forvirrede. Peri flygter ind i studierne, og mens hun før har lært at lukke af for følelser, finder hun her en åbning mod nye sider af sig selv og tilværelsen.
Professorens magt
Hun bliver især betaget af den mystiske og charmerende professor, der suger næring af de unges begejstring for ham og hans indsigt, mens han giver lektioner om ’Gud’.
Ikke bare bliver Peri åndeligt grebet af ham og hurtigt forelsket, hun bliver næsten direkte besat, som kun et ungt menneske, der har en tung sjælelig bagage, er nysgerrig og udsættes for et forførende menneske som professoren, kan blive det.
Alle i klassen har forskellige tilgange til Gud og religion, og de intensive diskussioner når uanede højder. Endelig er der nogen, der ser og hører de unge. Den store tænker og ensomme rebel bliver deres åndelige vejleder, for nogle også efter skoletid, og får stor magt over de unge sind ved at skabe både frigørelse og afhængighed. Pigerne falder for ham, drengene bliver udfordrede, og én lægger sag an mod ham, fordi vedkommende bliver smidt ud af universitetet.
I bogen er vi skiftevis i Oxford under Peris studietid og i 2016 til et middagsselskab hos en velhavende forretningsmand i Istanbul, hvor hun deltager som voksen med sin mand og datter. På vej til festen får hun stjålet en taske fra sin bil og ud ryger et foto af de tre studieveninder og professoren. Det sætter gang i følelser, hun ikke længere kan holde tilbage.
Man aner, at der er sket noget uafvendeligt mellem den unge Peri og den aldrende professor. Men hvad er det hun gør, som forbryder sig mod både professoren, studieveninderne og forældrene? Og kan det tilgives? Hun har realiseret sig selv som kone, mor, husmor, borger og muslim, men blev hun den, hun ønskede at være? Blev hun mere sikker i sin tro eller lærte hun at værdsætte tvivlens nådegave? Skæbnen spiller ofte os mennesker et puds.
Udkommet på over 50 sprog
Bogen ’Evas tre døtre’ griber en, så man ikke kan lægge den fra sig og straks må ombord i Elif Shafaks andre bøger, der blander temaer som kultur, geografi, fortid og fremtid, køn, øst og vest. Flere af hendes 17 bøger er oversat og på over 50 sprog. Flere af titlerne er udkommet på dansk.
49-årige Elif Shafak er ikke bare en velskrivende forfatter, som politolog har hun også undervist på universiteter i USA, England og Tyrkiet og boet i både Vesten og Mellemøsten. Hun skriver på tyrkisk, engelsk og fransk og er meget anerkendt i Tyrkiet, men bliver også kritiseret af nationalister for sine værker. Som feminist og aktiv i kampen for menneskerettigheder og ytringsfrihed er hun forhadt af det tyrkiske regime, men er blevet en vigtig stemme i det internationale medielandskab. Hun har flere gange optrådt på TED talk.
