En bande i Haiti holder 16 amerikanere og en canadier som gidsler. Sammen med deres haitianske chauffør blev de kidnappet 16. oktober, da de var på vej fra byen Ganthier til lufthavnen i Port-au-Prince, hvorfra de skulle rejse hjem efter at have arbejdet med at bygge et børnehjem. De bortførte er frivillige hjælpearbejdere udsendt af den amerikanske organisation Christian Aid Ministries.
Gruppen, der udover chaufføren består af 12 voksne og fem børn, blev stoppet på vejen af bevæbnede medlemmer af 400 Mozowa-banden, der nu kræver én million dollars per person i løsesum. I en video har lederen af banden truet med at dræbe gidslerne, hvis ikke løsesummen bliver betalt.
Kidnapningen af de nordamerikanske missionærer og deres børn har trukket mange overskrifter i hele verden og naturligvis særligt i USA. Også i Haiti optager nordamerikanernes skæbne befolkningen. Men ser man bort fra de bortførtes nationaliteter og størrelsen på den krævede løsesum, så er der ikke meget usædvanligt ved sagen, for kidnapninger hører til dagens uorden i landet, der udgør den vestlige del af Caribiens næststørste ø, Hispaniola.
FN’s børneorganisation, UNICEF, anslår på baggrund af officielle tal, at der er blevet kidnappet 455 personer i årets første otte måneder. Samtidig skriver organisationen dog, at en lokal menneskerettighedsorganisation sætter tallet så højt som 800, hvoraf 119 af kidnapningerne er blevet begået i første halvdel af oktober.
De fleste kidnapninger finder sted i hovedstaden Port-au-Prince, og de fleste ofre er haitianere – både børn, kvinder og mænd. Kidnapningen af de nordamerikanske missionærer er derfor atypisk.
Banderne ser ikke ud til at gå uden om børn, og ifølge UNICEFs regionale direktør for Latinamerika og Caribien, Jean Gough, “er intet sted sikkert for børn i Haiti længere.”
“Uanset om de er på vej i skole, er hjemme eller endda i kirke – piger og drenge er i fare for at blive kidnappet hvor som helst, på ethvert tidspunkt af dagen eller natten. Det er alle forældres værste mareridt”, siger hun.
Bander hærger landet
Kidnapninger er bare ét aspekt af den omfattende kriminalitet i landet, der er det fattigste land i Amerika – altså hele Nordamerika, Caribien, Mellem- og Sydamerika.
Der er 162 bevæbnede grupper i landet, sagde Emmanuela Douyon, der som repræsentant for landets civilsamfund havde foretræde for FN’s Sikkerhedsråd 4. oktober. Udover at kidnappe almindelige mennesker for at kræve løsepenge fra deres familier så dræber banderne til højre og venstre, uden at nogen rører dem, fortalte hun ambassadørerne i rådet.
Ifølge UNICEF har bandevold siden juni fordrevet mindst 19.000 mennesker i landet. Situationen minder om den, der har sendt tusinder på flugt i de mellemamerikanske lande Guatemala, El Salvador og Honduras.
Læs mere: Guatemala: Frivillige hjælper folk på flugt fra kriminelle bander
Landets politi er voldsomt overbebyrdet og underbemandet og kan slet ikke følge med de kriminelle bander. Samtidig betyder landets elendige økonomi, at staten har svært ved at levere basale ydelser, hvilket yderligere svækker myndighederne og styrker de kriminelle banders greb om befolkningen.
Kronisk politisk krise
Landet befinder sig i en afgrundsdyb politisk krise, hvis seneste lavpunkt er drabet på præsident Jovenel Moïse, som blev skudt i sit hjem 7. juli i år.
Men brutalitet og kaos har været gennemgående elementer af landets historie i årtier. Fra 1957 til 1986 blev landet regeret af Duvalier-familien. Først Francois ”Papa Doc” Duvalier og fra 1971 og 15 år frem Jean-Claude “Baby Doc” Duvalier. Deres regimer gjorde sig blandt andet bemærket ved at gennemføre offentlige henrettelser og benytte sig af dødspatruljer.
Politisk kaos med kup, oprør og vold fulgte efter Baby Docs fald i 1986, og i 2004 blev en fredsbevarende FN-mission indsat. Som en form for afspejling af landet selv var FN-missionen også præget af menneskerettighedskrænkelser. Missionen blev afløst af en anden i 2017 og endnu en i 2019, som fortsat er i landet. Den aktuelle FN-mission, BINUH, har dog ingen militær styrke.
Siden drabet på præsident Moïse har den fungerende premierminister Ariel Henry ledet landet mere eller mindre alene, fordi hverken parlamentet og domstolene rigtig fungerer. Der har ikke været afholdt valg siden 2016, og derfor er der ikke mange folkevalgte tilbage, hvis mandat ikke er udløbet.
Den aktuelle plan er, at der skal afholdes valg i anden halvdel af 2022. Og ja, det er vigtigt at få afholdt valg, lød det fra Emmanuela Douyon, da hun talte til Sikkerhedsrådet. Men det er helt afgørende, at det først kommer, når situationen tillader det – der skal ikke bare laves en vilkårlig tidsplan, sagde hun.
Hun frabad sig desuden flere soldater og fredsmissioner for at styrke sikkerheden. Mere sikkerhed, etablering af lov og orden og bekæmpelse af korruption og illegale pengeoverførelser skal komme fra et styrket retssystem og politi, hvilket hun bad Sikkerhedsrådets medlemmer om at sikre FN-støtte til.
Og så bad hun om omfattende udviklingsbistand til sit land – ikke bare små klatter humanitær bistand.
Også humanitær krise
Og der er brug for bistand – for eksempel i forhold til fødevarer. I september i år havde 4,3 millioner ud af landets godt 11 millioner indbyggere svært ved at skaffe nok mad. Det er ikke noget nyt: I august 2020 var tallet fire millioner. Dertil kommer mangel på brændstof, som også gør det svært at få forsyninger frem.
Den humanitære krise bliver sværere at håndtere på grund af bandernes hærgen og den generelle usikkerhed i landet. Og usikkerheden er blevet værre efter drabet på præsidenten i juli, lyder det fra FN’s humanitære koordinator i Haiti, Fernando Hiraldo.
Læg dertil den dybe og udbredte fattigdom, en skrumpende økonomi og en høj inflation.
Det er uklart, hvor omfattende Covid-19-pandemien er i landet. Ser man på de officielle tal, har der været knap 24.000 tilfælde og 662 dødsfald. Men i et land, hvor de offentlige systemer er tvunget i knæ eller helt lagt ned, er offentlige statistikker sjældent særligt troværdige, og pandemien kan derfor have et helt andet omfang end det, som tallene umiddelbart fortæller.
Under 30.000 er blevet færdigvaccineret mod sygdommen, hvilket svarer til omkring 0,3 procent af befolkningen.
På mødet i Sikkerhedsrådet sagde lederen af FN-missionen BINUH, Helen La Lime, at landet gennemgår en af de hårdeste perioder i nyere historie.
Naturkatastrofer igen og igen
En af årsagerne til den humanitære krise er naturkatastroferne, der rammer landet igen og igen. Orkaner er hyppige – så sent som i august gik orkanen Grace i land og medbragte voldsomt nedbør.
Og så er der jordskælvene. Den 14. august blev den sydvestlige del af Haiti ramt af et jordskælv, som kostede flere end 2.200 liv. 30.000 hjem blev beskadiget eller helt ødelagt; det samme gælder i omegnen af 1.000 skole og 90 sundhedscentre. Redningsarbejdet var stadig i gang, da orkanen Grace rullede ind over landet.
I øjeblikket er omkring 70 procent af alle skoler i den sydvestlige del af landet stadig beskadiget eller ødelagt, ifølge UNICEF.
Den værste katastrofe i moderne tid ramte landet i 2010, hvor 300.000 mennesker omkom under et meget voldsomt jordskælv, der ødelagde store dele af hovedstaden. I dag ligger dele af byen fortsat i ruiner.
Kold skulder til flygtninge og migranter
Kombinationen af ødelæggelser efter jordskælv og orkaner, fattigdom og decideret humanitær krise og de kriminelle banders hærgen har fået mange haitianere til at søge mod andre i lande i håb om en bedre fremtid.
Flere lande i regionen har derfor modtaget flygtninge og migranter fra Haiti. Mange haitianere har USA som endemål, og en del af dem flygter i første omgang til Syd- eller Mellemamerika og vandrer så op gennem Mexico til den amerikanske grænse. Her er de på det seneste blevet mødt af særdeles hårdhændede grænsevagter.
I september sendte USA 4.000 haitianske flygtninge tilbage til Haiti, og andre 8.000 valgte mere eller mindre frivilligt at tage tilbage over grænsen til Mexico. Hjemsendelsen var for meget for USA’s udsending til Haiti, Daniel Foote. Landet er kollapset, og det er inhumant at sende flygtninge tilbage dertil, sagde han. Og så sagde han op efter blot to måneder på posten.
I løbet af den seneste måned har Den Internationale Organisation for Migration (IOM) taget imod og hjulpet 10.831 hjemvendte migranter – eller flygtninge, som mange af dem med en vis ret kan kaldes – i Haiti. De ankom fra USA, Mexico, Cuba, Bahamas og Turks & Caicosøerne.
Som et ekko af den nu forhenværende amerikanske udsending betegnede FN-ambassadøren for den caribiske nation Saint Vincent & Grenadinerne, Inga Rhonda King, hjemsendelserne af haitianere som inhumane. Menneskerettighederne skal overholdes, også når lande sikrer deres grænser, sagde hun på Sikkerhedsrådets møde.
