8.300 mennesker fra 172 lande. Så mange var repræsenteret til et stort topmøde i Nairobi i 2019 om piger og kvinders rettigheder. Topmødet, der var arrangeret af regeringerne i Danmark og Kenya samt FN’s Befolkningsfond (UNFPA), havde til formål at sikre, at ingen mødre dør under en graviditet, samt at ingen skal udsættes for vold på grund af deres køn.
To år – og en global pandemi – senere er der nu kommet den første rapport, som gør status på de forpligtelser, der blev indgået ved topmødet, og den viser, at Covid-19-pandemien har haft store konsekvenser for opnåelse af målene. I rapporten fremgår det, at uligheden globalt er øget, mens antallet af uplanlagte graviditeter, børneægteskaber og dødsfald under fødslen er steget. Ikke mindst fastslås det, at kønsbaseret vold blev til reel skygge-pandemi, da flere kvinder og piger blev fanget i voldelige situationer i hjemmet som følge af nedlukninger. UNFPA anslår, at 31 millioner nye hændelser med kønsbaseret vold kan have fundet sted i løbet af de første seks måneder af pandemien.
“Ambitionerne fra topmødet er endnu ikke realiseret for millioner af kvinder og piger, og pandemien har været et bekymrende tilbageslag for reproduktiv sundhed rundt om i verden,” sagde Jakaya Mrisho Kikwete, der er tidligere præsident i Tanzania og en af forfatterne bag evalueringen, da dens resultater blev præsenteret den 15. november.
Manglende finansiering og politisk vilje
Kommissionen, der står bag rapporten, og som består af blandt andet regeringsledere, forskere og kvinderettighedsaktivister, fastslår, at der allerede før pandemien manglede finansiering og politisk ansvarlighed i forhold at sikre seksuel og reproduktiv sundhed, men at pandemien kun har gjort det værre.
“Kommissionen finder en konsekvent mangel på beslutninger om at styrke sundhedssystemerne, gøre dem modstandsdygtige og universelt tilgængelige og behandle seksuel og reproduktiv sundhed som væsentlige rettigheder,” som det fremgår af rapporten.
I Gaza-striben nedskalerede alle tre store udbydere af sundhedsydelser – sundhedsministeriet, FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mllemøsten (UNRWA) og ngo’er – deres seksuelle og reproduktive sundhedstilbud og familieplanlægning med op til 90 procent, og i Sierra Leone tyede kvinder i højere grad til at få foretaget usikre aborter for at undgå at blive anholdt, hvis de forsøgte at få adgang til almindelige sundhedstjenester under nedlukninger. Blot for at nævne et par eksempler på, hvordan pandemien har påvirket adgangen til sundhedsydelser for piger og kvinder.
I rapporten fremgår et såkaldt ”trafiklyssystem”, der giver verdens regioner karakter efter, hvor godt de har levet op til det, de forpligtede sig på til topmødet i 2019, og her er der altså ikke en eneste region, der har fået grønt lys.
Telemedicin kan sikre bedre adgang til sundhedstjenester
Selvom pandemien generelt har medført tilbagegang, hvad angår kvinder og pigers rettigheder, er der også fremgang at hæfte sig ved. For under pandemien er der også set eksempler på nye, innovative måder at give pleje på, der kan forbedre både kvaliteten og adgangen til sundhedsydelser.
I Botswana, der generelt har en høj mødredødelighed, har man for eksempel brugt droner til at levere laboratorieprøver og lægemidler til brug ved fødsler til svært tilgængelige samfund. Samtidig har man i mere end halvdelen af landene gjort brug af blandt andet telemedicin – altså digitalt understøttede sundhedsydelser – hvilket forfatterne beskriver som en klar fordel de steder, hvor afstand og omkostninger kan være barrierer for at blive konsulteret af en sundhedsprofessionel.
Rapportens forfattere fremhæver derfor, at der er et stort potentiale for mere fællesskab, egenomsorg og brugen af digitale teknologier. De appellerer til, at aktører tager ved lære og fortsætter med at integrere digitale sundhedsteknologier til gavn for piger og kvinder fremover.
