10 konflikter, vi holdt øje med i 2021
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2021 var:
Venezuela
Iran – USA
Rusland – Tyrkiet
Når man genlæser International Crisis Groups beskrivelse af konflikten i det centrale Sahel (Niger, Burkina Faso og Mali) i forbindelse med tænketankens oversigt over ”Konflikter at holde øje med i 2021”, er der ingen lyspunkter. Og endnu mere deprimerende bliver læsningen af, at året, der snart går på hæld, ikke på nogen måde har overrasket positivt, men i stedet bragt mere af samme skuffe.
Året har været præget af det ene voldelige angreb efter det andet, som en blanding af jihadistgrupper tilknyttet blandt andet al-Qaeda og Islamisk Stat, banditter og lokale militser står bag. Angrebene centrerer sig i grænseområdet mellem de tre lande, hvor omkring 1.500 civile er blevet dræbt i løbet af 2021, oplyser Global Centre for The Responsibility to Protect. Mens konflikten hidtil har centreret sig i Mali og Burkina Faso er Niger nu også får alvor blevet ramt. Således er 600 af drabene sket i det vestlige Niger, hvilket er over fem gange så mange som sidste år, skriver centret.
Konflikten har sat sine spor på den hårdt prøvede civilbefolkning. I sin seneste statusrapport fra 8. december oplyser verdensfødevareprogrammet WFP, at 2,1 millioner mennesker lige nu lever som internt fordrevne i de tre lande – en halv million flere end i maj. 14,4 millioner har brug for humanitær hjælp.
Politikerne kommer til kort
I takt med at antallet af angreb og dræbte tager til, stiger også befolkningernes utilfredshed med regeringerne, der ikke formår at beskytte de civile og sætte en stopper for angrebene.
Det hjælper heller ikke på sagen, at lokale selvforsvarsgrupper, blåstemplede af regeringerne, bruger deres nyvundne magt til at puste til etniske konflikter – eller at regeringsstyrkerne selv begår overgreb efter overgreb på civilbefolkningen.
I maj blev Mali således ramt af sit andet kup på under et år – landet er i øvrigt stadig suspenderet af både Den Afrikanske Union og det økonomiske samarbejde i Vestafrika, CEDEAO.
Læs også: Militærkup i Mali – igen-igen
Også i Burkina Faso er der tiltagende røre og stadig mere højlydt kritik af præsident Roch Marc Kaboré. Det har blandt andet medført protester i gaderne i hovedstaden Ouagadougou, og oppositionen har krævet, at præsidenten går af. Senest har Kaboré fyret sin premierminister.
En enkelt positiv udvikling, man kan nævne, er, at Burkina Fasos retssystem i år har markeret sig med to væsentlige retssager. For det første er terrorister for første gang blevet sat for og dømt ved en domstol, og for det andet har landet omsider taget hul på en 35 år gammel mordsag, nemlig drabet på landets landsfader, præsident Thomas Sankara, der blev skudt den 15. oktober 1987.
Læs også: En historisk retssag går i gang
Men disse to lyspunkter er små og blegner i skyggen af den uro og de angreb, som regeringerne – bakket op af internationale og regionale militærindsatser – står magtesløse over for. Allerede sidste år skrev International Crisis Group:
“Udenlandske militæroperationer er afgørende, men internationale aktører bør lægge vægt på lokal fredsskabelse og presse på for regeringsførelsesreformer. Lidt tyder på, at en tilgang, der først og fremmest handler om militære indsatser, vil stabilisere Sahel. Om noget ser den tilgang ud til i de senere år at have bidraget til en stigning i etniske blodsudgydelser og islamistisk militantisme.”
Efter ni års indsats ændrer den tidligere kolonimagt Frankrig fra 2022 sin indsats i regionen. De militære operationer er faset ud og ind kommer Takuba, en tvær-europæisk enhed, der skal støtte og uddanne Malis militær, som fremover skal foretage mere målrettede missioner.
Om det kommer til at ændre noget er dog usikkert, for i lyset af de cirka 5.000 franske soldaters exit, har Malis regering vendt sig mod den russiske paramilitære Wagner-gruppe, som dukker om i betændte konflikter rundt om i verden – blandt andet Syrien, Libyen, Den Central Afrikanske Republik – og som ifølge Radio France International har sanktioner fra både USA og EU imod sig.
Wagner-gruppens indtog kan blive et endegyldigt exit for de europæiske styrker, hvilket kan blive det afgørende skridt mod totalt sammenbrud i det centrale Sahel.
