Energipriserne har i de seneste måneder været på himmelflugt. Det betyder, at vi alle skal betale mere for at få varme i den kolde vinter. Men kulden er ikke det eneste problem. Den globale opvarmning gør, at temperaturen mange steder når ulidelige højder, hvor det kan være svært at fungere uden en eller anden form for nedkøling.
I forvejen er der utilstrækkelig adgang til strøm i mange af de lande, som døjer med ekstreme varmegrader. Energifattigdom har normalt primært fokuseret på mangel på varme og rene teknologier til madlavning, men behovet for strøm til nedkøling er stigende.
“Den stigende efterspørgsel efter ventilatorer er en af de mest afgørende blinde vinkler i den aktuelle energidebat,” sagde generaldirektøren for det Internationale Energiagentur (IEA) i 2018, da han præsenterede en ny rapport om netop dette emne.
Paradoksalt er det øgede behov for nedkøling forårsaget af den globale opvarmning, men energiforbruget til selvsamme bidrager yderligere til at forværre klimaforandringerne. Ifølge IEA er de klimaskadelige udledninger fra nedkøling fordoblet fra 1990 til 2020. Samtidigt forventer agenturet, at forbruget af ventilatorer vil blive tredoblet i 2050.
Ulige fordeling
Forbruget af ventilatorer er som meget andet ulige fordelt i verden. Japan og USA fører an. Her har omkring 90 procent af hustande ventilatorer. Efterspørgslen efter ventilatorer vil stige eksplosivt i de folkerige lande Indien og Kina i de kommende år, spår IEA, men generelt er der et stort behov for mere nedkøling i mange udviklingslande. Blot otte procent af de 2,8 milliarder mennesker, der bor i områder, hvor den gennemsnitlige daglige temperatur overstiger 25 grader, har en ventilator, ifølge FN’s Miljøprogram.
Mange steder kan det handle om manglende adgang til strøm. Det påpeger initiativtagerne til et projekt med solenergi i Sahel-regionen netop.
“Sahel-regionen er kendetegnet ved en af de laveste niveauer af elektrificering og ejerskab af apparater til nedkøling på trods af, at næsten 700 millioner mennesker i Afrika lever i områder, hvor de daglige gennemsnitstemperatur overstiger 25 grader. I 2040 forventer man, at det tal vil stige til 1,2 milliarder, mens de gennemsnitlige temperaturer vil stige på grund af klimaforandringer,” lyder det i en ansøgning til den Grønne Klimafond, der blev godkendt i slutningen af sidste år.
Ifølge WHO kostede hedebølger over 166.000 mennesker livet i perioden mellem 1998 og 2017. Og personer, som er udsatte for hedebølgerne, blev mellem 2000 og 2017 øget med 125 millioner.
Energieffektivitet og grønne bygninger
I dag er der globalt omkring 3,6 milliarder køleapparater i brug, heraf er 2 milliarder ventilatorer. Hvis der i 2050 skal være køleapparater til alle, der har behov for det – og ikke blot de, der har råd – skal det antal stige til 14 milliarder, vurderer IEA.
Mere reguleringer af apparaternes standarder, så de bliver mere effektive, er et af de bedste redskaber at bruge for at reducere klimabelastningen af nedkøling, mener energiagenturet.
“Højere standarder for energieffektivitet er et af de simpleste skridt, som regeringer kan tage for at reducere behovet for flere kraftværker, reducere udledningerne og minimere prisen på samme tid,” lyder det fra Fatih Birol.
IEA har sammen med FN’s Miljøprogram vurderet, at en indsats for klimavenlig nedkøling kan reducere udledninger med 460 milliarder ton CO2 over de næste fire årtier, hvilket svarer til otte år med udledninger som i 2018.
Det er også muligt at reducere den sundhedsmæssige belastning under hedebølger ved at bruge naturlige midler. Grønne bygninger med bevoksning på taget gør varmen mindre ulidelig. Maling, som reflekterer solens stråler, kan ligeledes dæmpe temperaturen. Derudover kan træer og anden natur i byerne lindre heden.
Det har eksempelvis den indiske by Ahmedabad gode erfaringer med. I sommermåneder kommer temperaturen ofte langt over 40 grader mange steder i Indien, herunder i Ahmedabad, der i 2010 udarbejdede en handlingsplan for at mildne følgerne af den ulidelige hede. Byen i den vestlige del af det store land vandt en pris for initiativet, der blandt andet førte til bedre vandforsyninger, flere planter og træer og et tiltag med “kolde tag”, hvor 700.000 hustande med lave indkomster fik malet deres tag hvidt. Den samlede pakke har reddet 1.100 mennesker fra at dø af hede årligt, skriver FN’s Miljøprogram.
