12 måneder siden
-
10:58
USA tiltaler russiske soldater for tortur af amerikaner i Ukraine
Onsdag har det amerikanske justitsministerium tiltalt fire russiske soldater for at have tortureret en amerikansk statsborger, der boede i Ukraine. Anklagerne kommer efter en lang efterforskning af FBI, og selvom de tiltalte højst sandsynligt ikke bliver udleveret, kan sagen få stor symbolsk og principiel betydning, lyder det ifølge AP fra justitsminister Merrick Garland.
Sagen handler om en amerikansk mand, der blev bortført fra sin bopæl i landsbyen Mylove ved Kherson sidste år, hvor han boede med sin ukrainske kone. Efterfølgende holdt russerne ham fanget i ti dage, hvor de angiveligt udsatte ham for grov vold under de lange afhøringer. Soldaterne skulle også have truet med seksuelle overgreb og affyret en pistol over hovedet på ham, mens de bad om hans sidste ord.
Det er første gang, russiske soldater bliver tiltalt for at have mishandlet en amerikansk statsborger under invasionen af Ukraine. Men det bliver nok langt fra sidste retssag om russiske krigsforbrydelser i Ukraine.
“Det her er vores første, og I kan godt regne med flere,” lover Merrick Garland.
12 måneder siden
-
15:34
Californien og EU slutter sig til dansk alliance om havvind
Den amerikanske delstat Californien, EU-Kommissionen, Brasilien og Panama er blevet medlemmer af havvindsalliancen Global Offshore Wind Alliance (GOWA), lyder det i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
“Havvind er en afgørende del af vejen til at opnå det mål om en global tredobling af vedvarende energi frem mod 2030, som vi lige nu arbejder på at få vedtaget på COP28. De nye medlemmers tilslutning er også med til at give medvind til det arbejde,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
GOWA har en målsætning om at øge den globale havvindkapacitet fra 63,2 GW i 2022 til minimum 380 GW i 2030, og yderligere til 2.000 GW i 2050. Med de fire nye medlemmer bringer det alliancens antal op på 17 lande og to subnationale regeringer samt EU-Kommissionen
-
10:20
Nu vil Venezuela bore efter olie i omstridt område
Venezuelas præsident Nicolás Maduro har ifølge The Guardian beordret det statslige olieselskab Petróleos de Venezuela SA (PDVSA) til omgående at udvinde olie og gas i Essequibo-regionen, som Venezuela på en kontroversiel folkeafstemning i søndags erklærede som værende venezuelansk territorium, selvom regionen ifølge Guyana og det internationale samfund tilhører Guyana.
Læs også: Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning
Maduro har også igangsat en proces, der hurtigst muligt skal lede til oprettelsen af lokale datterselskaber under venezuelanske offentlige virksomheder, herunder PDVSA og minekonglomeratet Corporación Venezolana de Guayana (CVG).
Guyana er ikke overraskende stærkt utilfredse med Venezuelas fremfærd i regionen, som landet opfatter som en annektering. Den Internationale Domstol (ICJ), FNs højeste retsinstans, har advaret Venezuela mod at foretage sig noget, der skader status quo i området.
Brasilien, der grænser op til både Guyana og Venezuela, har intensiveret sin militære tilstedeværelse i grænseområdet. Det har vi skrevet mere om her.
-
9:45
USA indfører indrejseforbud mod ekstremistiske bosættere
USA indfører indrejseforbud for ekstremistiske jødiske bosættere, der er involveret i de seneste angreb på palæstinensere på den besatte Vestbred, skriver Guardian.
Det annoncerede udenrigsminister Antony Blinken tirsdag som opfølgning på sidste uges advarsel om, at USA ville tage affære over for det stigende antal angreb, som præsident Joe Biden af flere omgange har kaldt “uacceptable”.
“Vi har over for den israelske regering understreget behovet for at gøre mere for at stille ekstremistiske bosættere, som har begået voldelige angreb mod palæstinensere på Vestbredden, til ansvar,” sagde Blinken i en erklæring.
Biden-administrationen har siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober bakket op om Israel, selvom den internationale kritik af bombardementerne i Gaza er taget til. De seneste uger har Det Hvide Hus skærpet retorikken over for Israel om at gøre mere for at begrænse civile tab.
Også FN’s generalsektrær har udtrykt sin “dybe bekymring” om den eskalerende vold på Vestbredden.
12 måneder siden
-
17:55
Salomon-øerne: Sportsbegivenhed trumfer hospital
Pacific Games, eller Stillehavets olympiske lege, som den regionale sportsbegivenhed også kaldes, er netop slut. En ’rungende succes’ lyder det fra formanden for Pacific Games Council, Vidhya Lakhan. Værtsnationen Salomon-øerne var tæt på at vinde sin første guldmedalje i herrefodbold, men holdet tabte finalen til Ny Kaledonien efter straffesparkskonkurrence.
Men det er langt fra alle i Salomon-øerne, der jubler over den store begivenhed og de medaljer, som landets sportsfolk vandt. Fra en del af landets sygeplejesker og læger har der i længere tid lydt kritik af, at landet har brugt store beløb på Pacific Games, mens landets største hospital mangler både det ene og det andet.
Fra Solomon Islands Medical Associations forperson, Dr Pedical Togamae, lyder det, at akutlæger og -sygeplejesker arbejder døgnet rundt under hårde og frastødende forhold. Til australske ABC News siger han, at udskydelsen af vedligeholdelse og renovering af hospitalet betyder, at patienter er blevet behandlet i telte og at de ansattes velbefindende er under pres.
En talsperson fra landets sundhedsministerium afviser dog anklagerne. Forsinkelserne i renoveringsarbejdet på hospitalet skyldes udelukkende, at der er udfordringer med at skaffe de fornødne materialer. Desuden bliver alle medarbejdere kompenseret for de dårlige arbejdsforhold, siger talspersonen videre.
Lægerne skyder dog tilbage og fortæller til ABC News, at de løb tør for paracetamol og bandager i august. Og når de så har kunne se et nyt stadion og andre sportsfaciliteter skyde op, har det været salt i såret, siger en læge til mediet.
-
13:01
Parlamentet opløst i Guinea-Bissau efter mislykket kupforsøg
”Efter dette kupforsøg ledet af nationalgarden, og i lyset af stærke beviser på politisk medvirken hertil, sætter jeg republikkens institutioner og deres normale funktioner ud af spil.”
Ordene kommer fra Guinea-Bissaus præsident, Umaro Sissoco Embalo, efter at han i går opløste landets parlament – som var stærkt domineret af oppositionen – blot tre dage efter et mislykket kupforsøg. Det rapporterer Africanews.
Kupforsøget er angiveligt et resultat af en dyb splittelse mellem præsidenten og regeringen i det lille, vestafrikanske land. En splittelse, der også eksisterer i landets sikkerhedsvæsen, hvor nationalgarden og præsidentgarden er i strid med hinanden.
Præsident Embolo har lovet, at kupforsøget får store konsekvenser, men har ikke uddybet, hvad det nøjagtigt betyder. I første omgang skal landet gennemføre et nyt parlamentsvalg på en endnu ukendt dato.
Guinea-Bissau har siden landets selvstændighed i 1974 oplevet en række militærkup, senest i 2022.
12 måneder siden
-
16:16
Zambia: Minearbejdere fanget i skakt efter jordskred
Voldsomme regnskyl i Zambias Copperbelt-provins har i weekenden forårsaget et jordskred, som har fået en mineskakt nær byen Chingola til at kollapse, rapporterer blandt andre Lusaka Times. Mindst 36 mennesker menes at befinde sig i den kollapsede mine.
Redningsarbejdet i Chingola er ifølge det zambiske statsmedie ZNBC i fuld gang, og redningshold pumper flittigt vand op fra de underjordiske gruber, hvor minearbejderne menes at være fanget.
Der er dog ikke grund til optimisme, lyder det fra det zambiske politi, som forventer at samtlige minearbejdere har mistet livet.
Chingola og Copperbelt-provinsen er ofte genstand for ulovlig minedrift, og de omtalte minearbejdere menes da også at have befundet sig illegalt i minen, da den i lørdags kollapsede, og har derfor ikke været omfattet af den organiserede minedrifts sædvanlige sikkerhedsprocedurer.
-
11:06
Indiens regeringsparti vinder tre vigtige lokalvalg
Narendra Modis Bharatiya Janata Parti (BJP) har vundet tre ud af fem stater i det centrale Indien, fremgår det af de foreløbige valgresultater. Den siddende premierminister kan derfor være optimistisk forud for det nationale parlamentsvalg til maj, hvor Modi kan vinde en tredje embedsperiode som leder for verdens største demokrati.
Læs også: Livsfarlig ideologi for en halv milliard mennesker i Indien
I Rajasthan og Chhattisgarh i det centrale Indien vandt Modis højreorienterede, hindunationalistiske BJP ikke bare flest sæder i statsparlamenterne, de fordrev også det største oppositionsparty, Indian National Congress (INC), fra magten. Mindre overraskende var det, at BJP for femte gang i streg satte sig på flertallet af sæderne i Madhya Pradesh.
Modi kalder de foreløbige optællinger for “meget opmuntrende”. Mindre positivt var det for BJP, at INC vandt Telangana i det sydlige Indien, og oppositionspartiet Zoram People’s Movement ser ud til at løbe med sejren i staten Mizoram.
Læs også: ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?
Valget til statsparlamenterne bliver fulgt tæt, fordi det giver en mulighed for at tage temperaturen på det indiske folks humør inden det nationale valg til maj. Her skal Modi forsøge at fastholde magten i Indien, der for nyligt er blevet det folkerigeste land i verden og ser ud til at positionere sig som en større magtfaktor på den internationale scene. Hans fremmeste modstander bliver med al sandsynlighed lederen af INC, Rahul Gandhi.
-
10:23
Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning
Står det til venezuelanerne hører et område svarende til halvanden gange Danmarks størrelse til det sydamerikanske land. Det er resultatet af en omdiskuteret folkeafstemning, udstedt af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hvor mere end 95 procent støttede landets krav på regionen Essequibo og etableringen af en ny stat, skriver BBC.
Maduro har efterfølgende hyldet folkeafstemningsresultatet som en “overvældende sejr for ‘Ja’ i hele Venezuela”.
Essequibo udgør to tredjedele af Guyana og er hjemsted for omkring en sjettedel af dets befolkning og har længe været kilde til spændninger mellem de to lande. Ifølge Venezuela har regionen tilhørt det siden uafhængigheden fra Spanien for 200 år siden, mens den ifølge Guyana blev tildelt det daværende Britisk Guyana i slutningen af det 19. århundrede.
Men selvom landedisputsen ikke er ny, er den genopblusset, efter den amerikanske oliegigant ExxonMobil i 2015 fandt store forekomster af olie i farvandet ud fra Essequibos kyst.
Guyana har fordømt afstemningen som et aggressivt forsøg på “annektering”, mens Den Internationale Domstol (ICJ) fredag beordrede Venezuela til at afstå fra enhver handling, der kan ændre status quo i Essequibo.
12 måneder siden
-
17:50
Kritikken fra FN’s Torturkomité blev væk i pressemeddelse fra Udenrigsministeriet
Af en pressemeddelse fra Udenrigsministeriet i tirsdags fremgik det, at Danmark har været oppe til sin tre-årlige eksamen i FN’s Torturkomité, at der er punkter, der kan forbedres, men at der også er megen ros. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lader forstå, at vi er langt fremme i arbejdet med at forebygge og bekæmpe tortur.
Men de tre linjer, der omtaler kritikken, fortæller ikke hele historien om vurderingen af den danske indsats, skriver journalist og forfatter Knud Vilby i Altinget efter at have læst FN-rapporten.
“Torturkomitéen gav anbefalinger på en række retsområder for at sikre, at FN’s torturkonvention efterleves fuldt ud. Komitéen fokuserer blandt andet på forholdene i fængslerne, myndighedernes håndtering af asylansøgere samt brugen af tvang i psykiatrien,” var ordene i pressemeddelelsen.
Det, der stod i rapporten, var blandt andet, skriver Knud Vilby:
Alvorlig kritik af asylbehandlingen, af at Danmark forhandler sig til rette med lande, som afviste asylansøgere skal sendes tilbage til selv i tilfælde, hvor de risikerer tortur. Kritik af ideen om at udlicitere til Rwanda, kritik af den midlertidige asylordning og den byrde, den er, for den enkelte. Alvorlig kritik af at mennesker har opholdt sig på udrejsecentre i 15 år eller mere og har været afskåret fra at arbejde. En række kritikpunkter vedrører beslutningen om at sende dømte kriminelle udlændinge til afsoning i Kosovo.
Så er der kritik af, at indsatte i danske fængsler opholder sig i en celle op til 23 timer i døgnet. Det er specielt den danske varetægtsfængsling, der bliver kritiseret. At ikke-dømte bliver anbragt i noget, der kan sammenlignes med isolationsfængsel. Der er kritik af, at politi og fængselspersonale bruger peberspray mod mennesker, der er under kontrol. Der er kritik af, at uskyldige børn og voksne anbringes sammen med kriminelle i udrejsecentre, som er fængselslignende systemer. Og så er der kritik af, at mangel på personale resulterer i tvang over for psykiatriske patienter.
Knud Vilby understreger i sin artikel, at dette kun er et pluk i rapportens 52 punkter.
12 måneder siden
-
13:47
Mexico: Orkanhjælp går til turistby – landsbyer føler sig glemt
Det er mere end en måned siden, at stormen Otis ramte Mexicos vestkyst. Dens voldsomhed kom bag på både meteorologer og indbyggerne, som derfor kun havde meget kort tid til at forberede sig på den tunge regn og vindstødene, som nåede op på 300 kilometer i timen.
Særligt hårdt ramt blev Acapulco, som er landets største ferie- og turistby, men også byens forstæder og opland. Og her i de mindre samfund efterlyser indbyggerne nu hjælp til at komme ovenpå igen – en hjælp som de kan se er kommet inde i Acapulco, skriver The New Humanitarian.
Også fra hjælpearbejdere lyder det, at hjælpen, oprydningen og genopbygningen fortrinsvist er koncentreret i selve Acapulco. Og forholdene i nogle af de omkringliggende områder er blot blevet værre og værre, siden stormens hærgen den 25. oktober, skriver mediet, som også fortæller, at situationen af lokale medier beskrives som den værste sundhedskrise i regionens historie.
Ifølge myndighederne omkom 50 mennesker under stormen og 30 er fortsat savnet. Men i landsbyen Cerrito de Oro, som ligger 16 kilometer fra Acapulco, mener flere, at det tal er en underdrivelse. Her druknede to personer, mens en tredje døde af elektrisk stød fra et løstliggende kabel flere dage efter. Alle tre blev begravet uden at blive registreret af myndighederne, fortæller lokale til The New Humanitarian.
-
12:24
Israels militær kendte til Hamas’ planer et år før angrebet
Allerede over et år før Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober kendte de israelske sikkerhedsmyndigheder til gruppens planer for netop sådan et angreb. Det viser en række interne dokumenter og e-mails fra de israelske myndigheder, som New York Times har set.
I et 40-siders langt dokument, der fik kodenavnet ‘Jeriko Væggen’ har israelerne opsnappet Hamas’ planer om et angreb, der skulle starte med tung raket-ild, maskingeværssalver langs grænsen og bane vejen for bevæbnede tropper på motorcykel, til fods og med paraglidere ind i Israel. Det var nøjagtigt sådan, angrebet den 7. oktober, der kostede omkring 1400 mennesker livet, forløb.
Dokumentet cirkulerede vidt omkring i de øvre lag af de israelske sikkerhedsstyrker, men eksperter vurderede ifølge dokumenterne, som New York Times har fået indsigt i, at Hamas ikke ville være i stand til at udføre så stort et angreb. Det er indtil videre uvist, om Israels premierminister Benyamin Netanyahu har set dokumenterne.
-
12:23
Ruslands højesteret forbyder LGBTQ+-aktivisme
Ruslands højesteret har bag lukkede døre truffet en afgørelse, der reelt ulovliggør aktivisme for kønslige og seksuelle minoriteters rettigheder. Højesteretten gav nemlig justitsministeriet medhold i, at LGBTQ+-bevægelsen er en “ekstremistisk organisation” og dermed ulovlig, skriver AP.
Høringen foregik bag lukkede døre, udelukkende med deltagelse af repræsentanter fra justitsministeriet og uden en forsvarer for den tiltalte LGBTQ+-bevægelse.
Justitsministeriet offentliggjorde ingen bevisførelse fra den hemmeligstemplede sag. Myndighederne meddelte dog, at de havde set “symbolik og manifestationer af ekstremistisk natur” i LGBTQ+-bevægelsen, der blandt andet skulle “anspore til social og religiøs uenighed”.
Kritikere påpeger, at de russiske myndigheder har ført sag mod en bevægelse, der intet sted er registreret som en officiel organisation. De frygter også, at de vage og brede definitioner, myndighederne har brugt om den tiltalte bevægelse, underminerer retssikkerheden, da det giver myndighederne mulighed for at anklage næsten hvem som helst for at tilhøre den “ekstremistiske organisation”.
12 måneder siden
-
12:33
Irans myndigheder: Uden hjælp til Iran må flere flygtninge søge mod Europa
Lederen af Irans immigrationsorganisation, Abdollah Mobini, har ifølge Tehran Times meddelt, at Iran ikke længere har kapacitet til at modtage flere mennesker på flugt.
Ved et møde i den Internationale Organisation for Migration (IOM) tidligere på ugen sagde Mobini, at de fleste mennesker, der har søgt tilflugt i Iran, vil migrere til europæiske lande, hvis ikke det internationale samfund snart bidrager med støtte til modtagelsen af flygtninge i Iran.
Det er særligt afghanske flygtninge, der ifølge de iranske myndigheder presser landet til bristepunktet. Ifølge Irans indenrigsminister Ahmad Vahidi bor mere end fem millioner afghanske flygtninge i Iran. FN estimerer, at tallet er betydeligt lavere, men har opgjort, at flere end en million afghanere er flygtet til Iran alene siden Talibans magtovertagelse i august 2021.
-
12:23
Brasilien øger militær tilstedeværelse efter Venezuela-Guyana-konflikt
Brasiliens forsvarsministerium har onsdag annonceret en intensivering af landets militære tilstedeværelse i den nordlige del af landet nær grænserne til Venezuela og Guyana. Det skriver Reuters.
Venezuela og Guyana har i årtier været i strid om de territoriale rettigheder til området Esequiba – der udgør to tredjedele af Guyanas landmasse og administreres og kontrolleres af Guyana – og situationen er kun blevet mere tilspidset, efter at der tidligere på året blev fundet store oliereserver i den maritime grænsezone mellem de to lande.
Konflikten mellem Venezuela og Guyana har efter alt at dømme endnu ikke nået sit klimaks. På søndag har Venezuela planlagt en folkeafstemning om rettighederne til Esequiba, en beslutning, der er blevet mødt af stor utilfreds i Guyana, som har anmodet Den Internationale Domstol (ICJ) om at aflyse folkeafstemningen. Venezuelas regering har dog meddelt, at den vil gennemføre folkeafstemningen uagtet domstolens udmelding.
Den territoriale strid er en kolonial arv. I starten af 1900-tallet kæmpede Spanien, der koloniserede Venezuela, og Holland og Storbritannien, der koloniserede Guyana, om retten til at besidde Esequiba.
-
11:32
COP28: Håb om aftale på klimatopmødets første dag
COP28 er officielt i gang, og allerede i dag håber forhandlerne på at få den første aftale på plads, skriver Reuters. Det drejer sig om tabs- og skadesfonden, der skal yde økonomisk erstatning til sårbare og fattige lande, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne.
Oprettelsen af fonden blev vedtaget på COP27, og en rammeaftale om fondens opbygning faldt på plads under forhandlinger i starten af november. Den mangler derfor blot at blive underskrevet, og delegaterne håber på hurtigt at få det krydset af to-do-listen, inden de mere komplicerede forhandlinger om udfasningen af fossile brændsler begynder.
Fonden skal basere sig på donationer, og så snart aftalen falder på plads, kan rige lande begynde at offentliggøre deres donationer til fonden. Danmark er blandt de lande, der forventes at annoncere en signifikant donation i løbet af de næste par dage.
Håbet er ifølge The Guardian, at en tidlig sejr med tabs- og skadesfonden vil danne grobund for flere kompromisser i de svære forhandlinger, der venter forude.
-
10:27
Nepal registrerer første homoseksuelle ægteskab
“Kampen for rettigheder er ikke let, men vi har giftet os, og det bliver lettere for fremtidige generationer.”
Sådan siger den 35-årige nepalesiske Maya Gurung til BBC, efter at hun i går giftede sig med sin partner, Surendra Pandey.
Parrets ægteskab blev registreret fem måneder efter, at Nepals højesteret i juli udstedte en midlertidig kendelse, der tillod par af samme køn at registrere deres ægteskab. At Gurung og Pandey alligevel måtte vente til november med at få papirer på ægteskabet skyldes, at byretten i Nepals hovedstad Kathmandu længe nægtede at anerkende ægteskabet. Byretten argumenterede, at lavere domstole ikke var forpligtet til at følge højesterettens midlertidige kendelse, da den kun var rettet mod statslige domstole.
Parret blev dog i sidste ende alligevel gift, og det er blevet fejret i Nepals LGBTQ+-miljø. Talsperson for rettighedsgruppen Blue Diamond Society siger følgende til BBC:
”Vi skubbede Maya og Surendras sag som en test. Nu vil andre håbefulde par også være i stand til at registrere deres ægteskab.”
-
8:53
Kenya forbyder særlig påklædning i landets parlament
Det er ikke længere tilladt at bære den såkaldte Kaunda-suit i det kenyanske parlament, skriver Africanews.
Kaunda-sættet – opkaldt efter Zambias første præsident, Kenneth Kaunda – består af en safarijakke med dertil hørende matchende bukser og bæres ofte af Kenyas præsident, William Ruto og flere andre kenyanske parlamentsmedlemmer.
Talsperson for Kenyas parlament, Moses Wetangula, har retfærdiggjort forbuddet med henvisning til, hvad der betragtes som nye modetrends, der ifølge parlamentet udgør en trussel mod den etablerede parlamentariske dresscode i landet.
I kølvandet på afskaffelsen af Kaunda-suit fremlagde Wetangula den fremtidige dresscode i Kenyas parlament. Mandlige parlamentsmedlemmer forventes fremover at møde op i langærmede skjorter med krave, slips, lange bukser, sokker og sko, mens kvindelige medlemmer bør bære såkaldt formel beklædning og ikke nederdele, korte kjoler og ærmeløse bluser.
Afskaffelsen af Kaunda-sættet diskuteres flittigt på Kenyas sociale medier, hvor nogle brugere mener, at parlamentsmedlemmer bør iklæde sig jakkesæt, mens andre sætter spørgsmålstegn ved forbuddet mod, hvad der er mange betragtes som afrikansk påklædning i et afrikansk parlament.
12 måneder siden
-
19:51
Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Tidligere i dag kunne vi fortælle, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC.
Læs også: COP-præsident stopper som olieboss
Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC. Han skal efter sigende have planer om at indgå olieaftaler med en række lande under klimamødet.
Men det var en falsk pressemeddelelse fra det, der lignede COP28´s ledelse, som lokkede Globalnyts redaktør (mig) på glatis. Sultan Ahmed Al Jaber fratræder ikke nogen af sine fremtrædende poster, skriver blandt mange andre Euronews.
“Det er et forsøg på at underminere COP28-ledelsens arbejde,” lyder det fra Sultan Ahmed Al Jaber. Der også lige benytter lejligheden til at sige, at der ikke er planer om at indgå olie-aftaler under klimamødet. Det har en gruppe graverjournalister afsløret lækkede planer om.
-
15:21
COP-præsident stopper som olieboss
Rettelse: Vær opmærksom på, at denne artikel forkert. Se mere: Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Redaktionen har dog valgt at bevare artiklen for at skabe gennemsigtighed i den arbejde.
Dagen inden COP28 officielt går i gang, har De Forenede Arabiske Emiraters formandskab meddelt, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC. Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC.
“I lys af ADNOC’s nylige strategiske udmeldinger, som er uforenelige med flere punkter i Parisaftalen, er der blevet rejst bekymringer fra flere parter inden for UNFCCC og fra rådgivningsudvalget om Al Jaber’s rolle som præsident, hvis han bibeholder sine tilknytninger til ADNOC,” lyder det i pressemeddelelsen.
Der har tidligere været rejst kritik af interessekonflikten i Al Jabers dobbeltrolle som CEO for et olieselskab og leder af COP28-forhandlingerne. I mandags kunne en gruppe graverjournalister afsløre, at Al Jaber ifølge en række lækkede forberedelsespapirer planlagde at lave olieaftaler på vegne af ADNOC under COP-møderne.
Hovedpersonen selv siger, at det nu er tid til at ”udskifte uenighed med solidaritet”.
Læs også: De fem vigtigste emner på forhandlingsbordet i Dubai
-
13:30
Sri Lankas kreditorer omlægger lån for 114 milliarder
En gruppe af kreditorer er blevet enige med den kriseramte sydasiatiske østat om en aftale, der kan skære helt op til 114 milliarder kroner af Sri Lankas udlandsgæld. Selvom gruppen af 14 kreditorer, der blandt andre tæller Japan, Frankrig og Indien, er blevet enige med regeringen i Colombo, er der dog ikke underskrevet nogen aftale endnu, skriver Reuters.
I første omgang er kreditor-gruppen gået med til at sænke renterne på noget af lånet og give længere frister på tilbagebetaling. Sri Lankas finansministerium anslår, at det kan barbere omkring 40 milliarder kroner af gælden.
Omlægningen af lånet skal bane vejen for, at Sri Lanka kan møde den Internationale Valutafonds krav for et nyt lån, der kan hjælpe østaten ud af dens værste økonomiske krise i årtier. I slutningen af juni skyldte Sri Lanka næsten 250 milliarder kroner til udenlandske kreditorer.
-
12:13
Tyrkiets præsident vil have Israel for international domstol
Ifølge Reuters har Tyrkiets præsident Tayyip Erdogan forleden opfordret FNs generalsekretær Antonio Guterres til at holde Israel ansvarlige for krigsforbrydelser, som landet har begået i Gaza.
I et telefonopkald forud for et møde i FN’s Sikkerhedsråd om Gaza, diskuterede Erdogan og Guterres det internationale samfunds reaktion på situationen i Israel og Palæstina, heriblandt adgangen til humanitær hjælp i Gaza og de mulige indsatser i bestræbelserne på at skabe varig fred.
Erdogan har tidligere kaldt de israelske angreb på Gaza for et folkedrab og anklaget Israel for at være en terrorstat. Anklager, som Israel efterfølgende har afvist med begrundelsen, at man handler i selvforsvar mod en fjende, der har været indstillet på at destruere landet.
Tyrkiet betragter i modsætning til USA, EU og flere andre lande ikke Hamas som en terrororganisation.
-
11:49
Ghanesisk julegave: Kom gratis på besøg
Ghanas regering har ifølge The Continent gjort det gratis for alle besøgende – uanset farven på deres pas – at få turistvisum til Ghana i juletiden. Konkret drejer det sig om perioden fra 1. december til 15. januar.
Tiltaget er et led i Ghanas såkaldte homecoming-strategi, hvor den vestafrikanske nation ønsker at opfordre ghanesere – og folk med ghanesiske rødder – i diasporaen til at besøge landet og genskabe forbindelsen til deres forfædres historie, der for manges vedkommende er forbundet til den transatlantiske slavehandel.
Da slavehandlen fra år 1700 til 1810 var på sit højeste, estimeres det, at der årligt blev fragtet mere end 5000 vestafrikanske slaver fra nutidens Ghana til Nordamerika, og det er blandt andet efterkommerne af disse mennesker, Ghanas regering nu ønsker at invitere på besøg.
Særligt populært er det for turister med ghanesiske rødder at besøge fangehuller, hvor slaverne opholdt sig, inden de blev fragtet over Atlanten.
12 måneder siden
-
12:19
Indien: Migrantarbejdere snart i sikkerhed efter 17 dage i tunnel
Det er i dag endelig lykkedes indiske redningsarbejdere at iværksætte en plan, der efter alt at dømme hjælper 41 indiske migrantarbejdere op fra den underjordiske tunnel, de har været fanget i siden 12. november.
Migrantarbejderne, der kommer fra Indiens fattigste stater, har det efter omstændighederne godt. De har den seneste tid modtaget varm mad og ilt gennem separate rør, ligesom læger og psykiatere løbende har monitoreret arbejdernes sundhedstilstand.
Ifølge IndiaToday, som i skrivende stund liveblogger fra tunnelen i Uttarkashi i den nordlige del af landet, skal mændene hives op fra tunnelen enkeltvist. I de seneste dage har redningsholdene boret et stort rør gennem murbrokkerne, hvorigennem migrantarbejderne nu transporteres.
Tunnelen er en del af Char Dham-motorvejen, et storstilet infrastrukturprojekt, der har til formål at forbinde fire hinduistiske pilgrimsrejsemål.
-
12:18
Ecuador: Ny præsident afskaffer omstridt lov om narkotikabesiddelse
Efter mindre end to dage ved magten har Ecuadors præsident Daniel Noboa ophævet en 10 år gammel lov, der gjorde det lovligt for den ecuadorianske befolkning at besidde små doser narkotika til eget forbrug. Det skriver AP.
Under den tidligere lovgivning, som den nye præsident altså nu har afskaffet, var det i Ecuador lovligt at besidde op til 10 gram marihuana, to gram kokain, 0,1 gram heroin og 0,04 gram amfetamin ud fra logikken, at narkotikasalg skulle adskilles fra narkotikaforbrug. Den tidligere regering argumenterede, at mens narkotikasalg er indflettet i storkriminelle netværk, er narkotikaforbrug et sundhedsanliggende, som ikke burde udmønte sig i fængselsstraf.
I de seneste år er antallet af voldelige dødsfald steget i Ecuador. I 2022 lød tallet på hele 4600 af slagsen, hvilket var dobbelt så mange som det forgangne år. De mange voldelige dødsfald er relateret til den internationale kokainhandel. Mexicanske, colombianske og sågar balkanske karteller har slået rødder i Ecuador, hvorfra de opererer i samarbejde med lokale bander.
12 måneder siden
-
16:01
Afsløring: Emiraterne vil lave olieaftaler på klimatopmødet
Få dage inden startskuddet til årets FN-klimatopmøde har en gruppe journalister fra Centre for Climate Reporting i samarbejde med BBC afsløret, at De Forenede Arabiske Emirater har planlagt at bruge deres værtskab ved COP28 som platform til at indgå forretningsaftaler om udvinding af fossile brændstoffer med flere forskellige lande.
Journalisterne har fået fat i dokumenter, som Emiraterne har forberedt til bilaterale møder mellem COP28-præsidenten, Sultan Ahmed al-Jaber, og lande som Kina, Colombia og Brasilien. Sagen er særligt betændt, da Ahmed Al Jaber samtidig med sin rolle som leder af klimatopmødet også er CEO for Emiraternes nationale olieselskab, ADNOC – en interessekonflikt, han tidligere er blevet kritiseret for.
I dokumenterne opfordres Ahmed al-Jaber til at fortælle Kina, at ADNOC gerne vil samarbejde om muligheder for gasudvinding i Mozambique, Canada og Australien. Han bør også sige til Colombias delegation, at ADNOC er klar til at hjælpe landet med at udvinde dets olieressourcer. I alt bliver 15 forskellige lande nævnt som mulige samarbejdspartnere i fossile projekter.
Det er kun en måned siden, Emiraterne afviste indblanding fra ADNOC i COP28-planlægningen. Som svar på de nye afsløringer skriver værtsskabsteamet, at Ahmed al-Jabars forbindelse til ADNOC er velkendt, men at han nu fokuserer på at “levere ambitiøse og transformative resultater ved COP28.”
-
15:00
Rød-hvid finanslovsaftale for 2024
10 sider er den på, den aftale om finansloven for 2024, som hele 11 af Folketingets partier lancerede mandag formiddag. Det er lykkedes de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, at få både SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige med i aftalen. Kun Enhedslisten står udenfor.
Den brede aftale er kommet i hus, selv om regeringen kun havde en yderst beskeden forhandlingsreserve på 500 millioner kroner med til at imødekomme nye ønsker fra andre partier. Og selv om det loft er gennembrudt, er det ikke voldsomme ekstrabeløb, der nu bevilges.
Aftalen indeholder ekstra penge til miljø, klima og energi, til sundheds- og ældreområdet, til børn og uddannelse, til landsbyfornyelse og til at forhøje servicefradraget. Og så er der også lige 82 millioner kroner til fordeling blandt 36 forskellige, lokale initiativer. Alle sammen i Danmark.
Og det er i det hele taget karakteristisk for aftalen, at samtlige ekstra penge går til aktiviteter i Danmark. Heller ikke nogen af de ekstra midler til miljø, klima og energi er rettet mod internationale formål. Så det er – i en tid med klimakrise, krig og konflikt i Ukraine og Mellemøsten – en aftale, der alene har fokus på Danmark og danskere.
Det er ikke helt usædvanligt, selv om det et par gange de seneste år er lykkedes den tidligere S-regerings støttepartier i finanslovsforhandlingerne at få afsat ekstra millioner til klimabistand og få garanti for, at Danmark ville aftage kvoteflygtninge.
-
13:48
Sierra Leone: Freden genetableret efter urolige dage
Weekenden har været præget af spændinger i den sierraleonske hovedstad, Freetown, men ifølge landets præsident Julius Maada Bio har freden nu atter indfundet sig i det vestafrikanske land, skriver Africanews.
Ukendte, maskerede mænd forsøgte søndag at stjæle ammunition fra en af hovedstadens vigtigste kaserner, men angrebet blev afværget af militæret, der dog intet kunne stille op, da gerningsmændene samme dag angreb flere af byens fængsler og efter sigende løslod adskillige indsatte.
I august 2022 afværgede Sierra Leone et militærkup, og det er derfor oplagt at tolke søndagens begivenheder som endnu et af slagsen. Landets regering har dog afvist alle anklager om militærkup.
Ifølge BBC’s korrespondent i landet havde gerningsmændene søndag morgen beslaglagt et politikøretøj og kørt igennem Freetowns gader, mens de sang, at de ville ”rense Sierra Leone.”
Sierra Leone indførte søndag et landsdækkende udgangsforbud og aflyste alle indflyvninger til landets internationale lufthavn. Mandag formiddag er udgangsforbuddet dog ophævet, ligesom lufthavnen igen modtager internationale passagerer.
-
11:19
Sydkoreansk kommune arrangerer blinddating for at øge lave fødselstal
I den sydkoreanske by Seongnam har beslutningstagerne taget alternative metoder i brug i bestræbelserne på at højne Sydkoreas lave fertilitetsrate, der i 2022 var den laveste i verden med blot 0,78 barn per indbygger.
Ifølge Reuters har kommunen i den seneste tid organiseret storstilede blinddating-events for borgere i 20’erne og 30’erne. Små lege, parforholdscoaches, rødvin, chokolade og gratis make-up-stationer har til formål skabe en stemning, der på sigt kan medføre flere børn i kommunen.
Af de 460 Seongnam-beboere, der i år har deltaget i blinddatingen, har 198 ifølge myndighederne i Seongnam forladt arrangementet med følelsen af, at de var på vej til at finde en partner.
I Sydkoreas hovedstad Seoul, hvor fertilitetsraten er på 0,58, har myndighederne længe overvejet tilsvarende blinddating-events, men det er hidtil blevet ved snakken. Kritikere har anklaget blinddatingen for at være spild af skatteydernes penge og i stedet opfordret regeringen til at adressere de underliggende årsager – heriblandt stigende boligpriser og dyre uddannelser – til, hvorfor sydkoreanere fravælger at få børn.
1 år siden
-
12:46
Mozambique vil forlænge værnepligt fra to til fem år
Mozambiques parlament vedtog torsdag et lovudkast, der foreslår at hæve minimumsperioden for obligatorisk militærtjeneste fra to til fem år, skriver The East African. Forslaget, der kræver præsidentens godkendelse for at blive til lov, har ifølge regeringen til formål at øge professionalismen i de væbnede styrker, der bekæmper islamistiske terrorgrupper i den nordlige del af landet.
Urolighederne i det nordlige Mozambique er relateret til de store naturgasforekomster, som blev opdaget i Cabo Delgado-provinsen i 2010, men som endnu ikke er blevet udnyttet til fulde, blandt andet som følge af militære opgør mellem grupper med tilknytning til Islamisk Stat og Mozambiques regeringstropper støttet af udsendte soldater fra Rwanda.
Alle mozambicanere skal registrere sig hos landets væbnede styrker, når de fylder 18 år, men det er dog ikke alle, der af den grund trækker i militærstøvlerne. Faktorer som sundhed, studieforløb, erhvervskarriere og aktuelle militære behov kan give fribillet fra værnepligten.
