To år efter: Chibok-pigerne er ansigterne på oprørets rædsler

chibok_demo_london_see_li
Demonstration i London (arkivfoto).
Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Muhammadu Buhari var helt klar i mælet, da han sidste år overtog præsidentembedet i Nigeria fra Goodluck Jonathan:

På dette tidspunkt var der gået et år, siden militante medlemmer af Boko Haram havde stormet kostskolen i byen Chibok i det nordøstlige Nigeria og bortført de 276 skolepiger.

I denne måned er det to år siden, bortførelsen fandt sted, og nigerianerne venter stadig på at se deres regering sætte alle kræfter ind for at finde både pigerne fra Chibok og alle de andre, der er bortført af Boko Haram.

Tusinder andre er også bortført

Kostskoleeleverne blev bortført fra pigernes afdeling på Government Girls Secondary School, der ligger i Chibok i Bornodelstaten.

Det skete ved midnatstid 14. april 2014. Deres skæbne er en påmindelse om, at Boko Harams oprør har berørt over én million børn, særligt i det nordøstlige Nigeria, skriver tænketanken International Crisis Group (ICG) i en meddelelse i anledning af toåret for massebortførelsen af kostskolepigerne.

Også nabolandene Cameroun, Tchad og Niger har mærket til Boko Harams voldelige offensiver, når gruppen jævnligt trænger ind over grænserne og dræber eller bortfører civile i landsbyer i de områder, der støder op til Nigeria.

Chibok-pigernes skæbne symboliserer oprørets rædsler, fordi ofrene har ansigter og navne, som har været fremme i offentligheden, skriver ICG.

Men der har været utallige andre sager, hvor tusindvis af uskyldige mennesker er blevet bortført og har været ude for voldsomme overgreb eller bliver tvangsgift med et medlem af den militante gruppe.

Atter andre sendes i døden som selvmordsbombere for de islamistiske oprørere.

Læs mere hos ICG