et dansk skib tilbageholdt i Panama, for at sejle med konfliktmineraler fra det besatte Vestsahara. Den danske regerings holdninger kan skabe yderligere problemer for danske rederier," fastslår Morten Nielsen i en pressemeddelelse fra Afrika Kontakt.
Anders Samuelsen og den danske regering støtter et forslag fra EU-Kommissionen, der betyder at EU skal forhandle med besættelsesmagten Marokko, således at de besatte dele af Vestsahara får de samme handelspræferencer som Marokko har med EU.
Samuelsens forgænger advarede
Så sent som i juni 2016 kom den daværende udenrigsminister, Kristian Jensen (V), og Folketinget med et kraftigt vink til danske virksomheder om ikke at engagere sig i Afrikas sidste koloni, Vestsahara, uden at have tænkt sig grundigt om og studeret Folketingets vedtagelser og international lov.
Kristian Jensen stod på Folketingets talerstol og advarede danske virksomheder om at engagere sig i det besatte Vestsahara. En holdning som et helt samlet Folketing støttede op om.
sagde Kristian Jensen ifølge en artikel hos Afrika Kontakt.
Undergraver EU-domstolen
En række danske virksomheder arbejder i det besatte område af Vestsahara.
Det drejer sig bl.a. om vindmølleproducenten Siemens og flere danske rederier, herunder rederiet Ultrabulk, der sejler med konfliktmineraler fra de besatte områder.