Afrikansk poesi i København

Forfatter billede

Danmark får i næste uge besøg af en række afrikanske kunstnere under overskriften “Slam AfriKa – Political Poetry is B(l)ack. De pågældende kunsteres udtryk minder dog mere om rap, hiphop og sang. Ind imellem er der direkte referencer til amerikansk spoken word, men det er altsammen meget langt væk fra den danske udgave af poetry slam.

Den danske og nordiske poetry slam scene har altid været præget af morsomheder og komik, som minder om stand-up comedy. Det skyldes givetvis det stramme konkurenceformat, som slam scenen har ladet sig binde af. Ingen af de afrikanske kunstnere, som kommer fra Ghana, Kenya og Zimbabwe, minder om poetry slam. Derfor kan det undre at de præsenteres under overskriften Slam AfriKa. Måske skyldes det at præsentationen sker i samarbejde med Copenopen, som normalt er vært for poetry slam arrangementer. I beskrivelsen af kunstenerne viser det sig, at der mere er tale om spoken word, som er en meget bredere genre.

Mere tale end ord

Spoken word har altid været en genre med mange modsatrettede tendenser, men meget spoken word har alligevel en stor kærlighed til sproget og poesien i sproget. Når man lytter og ser på de besøgende kunstnere fra det akfrikanske kontinent, minder det umiddelbart mere om rap (Mwaura Timothy), hiphop (Madzitatiguru) og sang (Batsirai E Chigama. Sidstnævnte er måske den der kommer tættest på spoken word, men poetry slam er det langt fra.

De optræder alle samme i næste uge fredag den 24. oktober i Huset i København, hvor man selv kan opleve dem. Deres tekster handler om hverdagens problemer og politisk uretfærdighed.

Man kan sammen aften også opleve den danske poetry slammer Frank Langmack.

[video: http://youtu.be/_aZQXZPZBXM] [video: http://youtu.be/3BwnTKTE4Rg] [video: http://youtu.be/wOGpdQRfSWI]

 

Slam AfriKa – political poetry is b(l)ack
Fredag den 24. oktober kl.20.00
HUSET – Rådshusstræde 13, Kbh. K
Info: political poetry