Afrikanske iværksættere – Kelly Chibale

14705794851_3cc443ebb7_o
Kelly Chibale fortæller om sit arbejde i en TED Talk præsentation
Foto: CC BY Paths of Light
Forfatter billede

Professor Kelly Chibale er født i Zambia, og bestod ikke sin afgangseksamen i første forsøg efter at have skiftet skole flere gange som barn. Efter at være blevet afvist fra University of Zambia ved sin første prioritet, huskede Chibale tilbage på farverige kemi-forsøg i gymnasiet og valgte at søge ind på kemistudiet i stedet.

“Africa needs science, not aid”

Han læste en bachelor i kemi på University of Zambia og vandt så Cambridge Livingstone Trust scholarship, som førte ham til det prestigefyldte Cambridge University, hvor han senere skrev sin Ph.d. i synthetic organic chemistry. Efter at have arbejdet og forsket i Storbritannien og USA som bl.a. Fulbright senior research scholar kom Kelly Chibale i 1996 til Sydafrika for at arbejde for University of Cape Town, og her har han siden været med til at grundlægge to research- og udviklings afdelinger.

Med holdningen “Africa needs science, not aid” grundlagde Kelly Chibale i 2009 afdelingen “South African Medical Research Council's Drug Discovery and Development Research Unit” på University of Cape Town og blev Fellow of the Royal Society of South Africa. I 2010 var med til at grundlægge UCT Drug Discovery and Development Centre (H3D), som er Afrikas første research og udviklingscenter indenfor medicin-forskning, og som fokuserer på et af de allerstørste sundhedsproblemer i Afrika – malaria.

Ifølge WHO slår malaria hvert år ca. 429.000 mennesker ihjel. Sygdommen rammer hvert år 212 millioner mennesker, og over halvdelen af verdens befolkning er i risikozonen for at blive ramt af sygdommen.

Sammen med kun 5 andre afrikanske forskere, startede Chibale research- og udviklings-centeret i 2010, men i dag er centeret vokset til 50 forskere, og hans team har indtil nu opdaget to anti-malaria forbindelser. Disse to anti-malaria forbindelser kan være med til at bekæmpe parasitten, der forårsager sygdommen, i alle tre af dens livsfaser.

Kelly Chibale har om forskning tidligere udtalt, at “We Africans should look critically at ourselves first and foremost before we can even start to think about blaming others for our problems. We Africans will continue to struggle and lag behind the rest of the world in using science for development if we do not create good local R&D infrastructure and supportive environments.” Dette er inspireret af hans egne problemer med at få praktisk erfaring på hans universitets-studier Zambia grundet for dårlige forskningsforhold, hvilket han føler satte ham tilbage i forhold til hans europæiske medstuderende, da han kom til Cambridge University.

"We Africans should look critically at ourselves first and foremost before we can even start to think about blaming others for our problems"

H3D, som Kelly Chibale er leder af, benytter sig af en multi-disciplinær tilgang og har ansat afrikanske forskere indenfor områder som biologi, kemi og farmakologi. Selvom om centeret fokuserer på malaria, så er ambitionerne endnu større ifølge Kelly Chibale:

”Sure we are trying to solve malaria, but we can apply the skills and expertise we have developed in this process to other diseases as well. In fact we are already doing this for tuberculosis, cancer, cardiovascular and fibrosis diseases”.

Link til artikel om H3D's nyeste fund

Kelly Chibale håber at kunne opbygge medicin-industrien i Sydafrika og være med til at bekæmpe sygdomme, som forvolder kæmpe problemer for det afrikanske kontinent, men som længe er blevet ignoreret af globale medicin-producenter.