Bangladesh: Tvunget i dødsfælde – skar arm af for at slippe fri

Forfatter billede

Af Peter Keiding og Peter Rasmussen (Fagbladet 3F)

Arbejderne blev gennet ind i tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh. Den kollapsede, og over 1.100 døde. 24. april er det et år siden, at Rozina Akthar måtte save i sin arm for at slippe fri af ruinerne, skriver Fagbladet 3F i sit seneste nyhedsbrev fredag.

24-årige Rozina Akthar lå fastklemt på tøjfabrikken Rana Plaza i tre dage. Hun venter stadig på erstatning fra tøjselskaberne.

“De tvang mig til at gå derind. Jeg nægtede, men havde ikke noget valg”. Rozina Akthar fastholder blikket som for at være sikker på, at ordene trænger ind.

“Lederne råbte, at de ville tage vores løn fra os, hvis ikke vi gik ind på fabrikken. Nogle blev skubbet og slået”.

Hendes skuldre og arme er dækket af et sort tørklæde. Først da klædet glider nogle centimeter op, kan man se, at den venstre arm er amputeret over albuen.

Rozina Akthar arbejdede på fabrikken Rana Plaza i industribyen Gazipur i Bangladesh. Her syede hun tøj til modefirmaer i Europa og USA for under to kroner i timen.

“Vi var fanget”

23. april 2013 kom en stor revne til syne i fabrikkens betonkonstruktion.

Bygningen var otte etager høj, men der var kun givet tilladelse til at bygge fem. Inspektører advarede mod at gå ind i den høje bygning næste morgen, men arbejderne kunne ikke sige fra.

“Da først vi var kommet ind, ville de ikke lukke os ud igen. Vi var fanget”, siger Rozina

Klokken otte sad Rozina derfor som sædvanligt ved sin maskine. Få meter fra hende sad hendes 17-årige søster Marzina.

Klokken halv ni faldt bygningen sammen. Rozina blev fanget under et betonelement og et bord. Hun blev ramt i hovedet af murbrokker fra loftet, og hendes venstre arm sad uhjælpeligt fast.

“Jeg råbte min lillesøsters navn igen og igen. Det eneste, jeg havde i tankerne, var at komme fri og finde hende”, fortæller Rozina.

På tøjfabrik som 15-årig

Læs videre på
http://www.fagbladet3f.dk/temaer/bangladesh/da28724f8ffd43acb3c4ce58b61ebf3a-20140409-tvunget-ind-i-ddsflde-skar-arm-af-for-at-slippe-fri

Her kan man se flere andre af Fagbladet 3Fs artikler om tøjindustrien i Bangladesh.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-04-14/nyt-dansk-bidrag-p-25-mio-kroner-til-bedre-arbejds