En økonomisk og politisk krise er i gang med at udspille sig i Brasilien, og man skal se langt efter de gode nyheder.
Skandaler som "det rådne kød" og de igangværende undersøgelser om korruption, ryster det demokratiske fundament i det regnskovsrige land.
Grådig politisk manøvre
I mellemtiden er regnskoven i Amazonas ved at blive ryddet med rasende fart. For et par uger siden fik nogle politikere, med dybe rødder i agroindustrien, to forslag igennem, der vil reducere bevaringsindsatsen for 1.1 million hektarer af Amazonas – et område større end Jamaica.
Ved at ”genkategorisere” disse landområder (kendt som Conservation Units), vil minedrift samt agro- og energiindustrien ødelægge skoven, fordi nogle af de beskyttede områder bliver mere tilgængelige og mindre begrænsede ift. økonomisk aktivitet.
En pakke af ondskab – men pressen er ligeglad
De nye forslag står på ingen måde alene. De er en del af “Ondskabens pakke”, som de bliver kaldt i Brasilien – en række ændringer der vil få stor konsekvens for miljøpolitik og sociale rettigheder over hele landet.
Pakken er også et hårdt slag mod Amazonas´ beskyttede skovområder. Den vil bl.a. komme til at betyde en fuldstændig fjernelse af en Conservation Unit og en reducering af fire andre units på 40% – udelukkende i Amazonas-staten. Ændringerne vil komme landejere og firmaer til gode – ikke den brasilianske befolkning.
Disse seneste angreb på regnskoven har, midt i den politiske turbulens og korruptionsskandalerne, sørgeligt nok, dårligt skabt overskrifter i mediernes nyhedsspalter.
Et afgørende øjeblik i Brasiliens historie
Vi står allerede overfor en altødelæggende klimakatastrofe, og afskovningen i Amazonas er igen i fremmarch.
Når Brasilien ikke handler i forsvar for regnskoven, klimaet og det fælles bedste, skades landets skove og de samfund der lever i og af den, men påvirker samtidig vores chance for at skabe et stabilt klima på kloden.
Læs også: Brasilien indefra: Sandheden om den grønne indsats