CARE: Disse 10 humanitære kriser er de mest oversete

13610163054_701fc3bc3f_k
Sult-krisen i Haiti er ifølge CARE den mest oversete krise i verden i 2018. Billedet er dog fra 2013.
Foto: FMSC (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

22. februar 2019

I arbejdet med rapporten Suffering in Silence har forfatterne analyseret 1,1 millioner fransk-, engelsk- og tysksprogede artikler online. De har set på kriser, hvor mere end én million mennesker er påvirket af natur- eller menneskeskabte kriser og så holdt dem op mod, hvor mange artikler, der er publiceret om kriserne.

Det betyder at rapporten ikke umiddelbart afspejler danske forhold. Men danske mediers dækning af udviklingslandene er ofte afhængig af prioriteringer hos de internationale nyhedsbureauer og toneangivende internationale medier og derfor giver rapporten nok et godt fingerpeg om den danske dækning.

1. Haiti

Den mest oversete krise i verden er dog ifølge rapporten Haiti, hvor mere end halvdelen af befolkningen er i fare for at sulte. 22 procent af landets børn er kronisk underernærede.

Årsagerne skal findes i landets dybe fattigdom og nærmest kronisk politiske kaos. Dertil kommer, at landet er et af de mest udsatte i forhold til naturkatastrofer. Store dele af landets infrastruktur blev ødelagt af jordskælvet i 2010 og voldsomme tropiske storme er et tilbagevendende problem. I 2018 har landet også været ramt af tørke, som bevirkede at høsten slog fejl for mange af landets bønder.

2. Etiopien

Tørke og i visse områder meget voldsom regn har skabt fødevarekrise i flere dele af landet. Omkring 85 procent af befolkningen lever af landbrug og her er millioner ikke i stand til at brødføde sig selv og deres familier. Det anslås, at otte millioner mennesker har akut behov for fødevarehjælp. Det er sandsynligt, at en del af problemerne skyldes klimaforandringer, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at forholdene bliver meget bedre.

3. Madagaskar

Flere års tørke og vejrfænomenet El Niño har skadet udbyttet på majs-, kassava- og rismarker i de seneste år og det skønnes, at 1,3 millioner mennesker er i fare for at sulte. Størstedelen af befolkningen er ekstremt fattige og har kun ringe mulighed for at købe mad, som desuden er blevet presset op i pris på grund af det forringede udbud.

En af konsekvenserne er, at halvdelen af børnene er underudviklede, hvilket vil give dem fysiske og mentale skader resten af livet.

Oven i det kommer, at landet i de seneste år har været ramt af voldsomme tropiske storme og epidemier af mæslinger og pest.

4. Den Demokratiske Republik Congo

Ustabilitet og vold fra et utal af bevæbnede grupper har i mange år holdt store dele af befolkningen i et jerngreb. Der er over to millioner internt fordrevne og der er flere end 12 millioner, som potentielt risikerer at sulte. 4,3 millioner børn lider af underernæring og ud af dem er mindst 1,3 millioner svært underernærede.

For tiden kæmper myndighederne med et udbrud af sygdommen ebola i den østlige del af landet. Udbruddet har været i gang i et halvt år, hvilket er usædvanlig lang tid. Det skyldes, at flere områder er så usikre på grund af væbnede gruppers hærgen, at sundhedspersonalet har svært ved at arbejde der. Ifølge FN er mindst 460 indtil videre døde af sygdommen og udbruddet er nu det andetværste i historien. Det værste er fortsat udbruddet i Vestafrika i 2014-2016, hvor flere end 11.000 mistede livet.

5. Filippinerne

I 2018 blev øen Luzon ramt af den tropiske storm Mangkhut, som drev over en million mennesker på flugt og forårsagede enorme ødelæggelser. Fiskere og bønder blev særligt hårdt ramt, fordi deres redskaber og afgrøder blev ødelagt af stormen.

Filippinerne bliver regelmæssigt ramt at voldsomme storme og ifølge rapporten mister 1000 mennesker årligt livet som konsekvens.

6. Tchad

Klimaforandringerne har ramt Tchad hårdt og det hæmmer landbruget. Kombineret med den udbredte, dybe fattigdom har det gjort Tchad til et af de allermest sult-plagede lande i verden. Mere end halvdelen af befolkningen lider af kronisk underernæring.

Men ikke nok med at landet har sine egne tunge problemer at kæmpe med. Flere end 450.000 flygtninge fra Sudan, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik har søgt over grænsen til Tchad på flugt fra konflikterne i deres hjemlande.

7. Etiopien (igen)

Voldelige konflikter mellem etniske grupper sendte over sommeren 2018 omkring én million på flugt i regionerne Gedeo og West Guji. Det bevirkede, at Etiopien sidste år var det land som ”producerede” flest internt fordrevne.

8. Niger

Befolkningen i Niger rangerer helt i bunden af FN’s Human Development Index. Et mix af ekstrem fattigdom, tørke, kronisk fødevareusikkerhed, internt fordrevne åp grund af voldelige konflikter og flygtninge fra nabolandene holder landet i en skruestik af elendighed, som er svær at se en umiddelbar udvej fra.

9. Den Centralafrikanske Republik

Seks ud af ti indbyggere i Den Centralafrikanske Republik har brug for en eller anden form for humanitær hjælp og fire ud af ti børn under fem år er underenærede. Situationen skyldes ikke mindst, at landet er ekstremt fattigt på trods af store mineralforekomster. Dertil kommer at etnisk-religiøse grupper i de seneste år har bekæmpet hinanden med voldsom brutalitet.

10. Sudan

Den langstrakte konflikt og tiltagende tørke i landets vestlige Darfur-provins og de voldelige konflikter i provinserne Syd Kardofan og Blue Nile har sendt millioner på flugt – internt og til nabolandene.

Flere steder er fødevareusikkerheden udbredt og flere steder er der voksende konflikter mellem fastboende landbrugssamfund og nomadefolk, der søger græsgange til deres dyr.

Læs mere udtømmende om de ti kriser på CARE Internationals hjemmeside.