Før sin tale, var der ikke mange, der kendte til Diva Guimarães, en 77-årig pensioneret lærer. Men ved en debat om racisme i et af Brasiliens største litterære festivaler, Paratys Inernationale Litterære Festival (FLIP), rejste hun sig fra sin stol for at fortælle om sine personlige oplevelser, skriver Global Voices.
I hendes tale gør Diva opmærksom på, at racismen, endnu eksisterer i Brasilien. Denne tale dedikerede hun til de sorte, der led for deres land, skriver Brasil 247.
Talen gik viralt på de sociale medier, hvor hun indleder med en fortælling om sin mor og sin opvækst.
Diva blev født i byen Serra Morena i Paraná staten i det sydlige Brasilien, som, i dag, har lidt over 200 huse, fortæller hun. For, at sikre sine børn en uddannelse, gik Divas mor igennem alle former for ydmygelser. Og således kom Diva til statens hovedstad, Curitiba – en by, hvor kun 2,8% af befolkningen identificerer sig som sort, skriver Global Voices.
I en alder af fem år startede Diva på en religiøs skole for at læse og arbejde, men selv her oplevede hun racismen. Nonnerne, fortæller hun, forsøgte at retfærdiggøre racisme ved at fortælle hende hvorledes de hvide i Jesus tid var hårdtarbejdende og intelligente mennesker og derfor badede i en velsignet flod, og hvorledes de sorte var dovne og kom først frem, da floden var blevet til mudder.
"Og det er ikke sandt. Dette land står her kun i dag, fordi mine forfædre gav det mulighederne", fortæller Diva ifølge Global Voices.
Frem til den dag i dag, oplever Diva stadig racisme: byen Curitiba, hvori hun bor og har arbejdet som lærer i 40 år, bliver anset for at være en europæisk by. Hun fortæller, at I udkanten af byen, hvor de sorte bor, er det dog anderledes og beskriver hvorledes hun til dagligt oplever racismen på egen krop, skriver Brasil 249 og UAI og oversat af informations bloggen, Black Women of Brazil.
Til de unge sorte kvinder, fortæller Diva via den uafhængige journalistgruppe, Mídia Ninja, at de ikke skal lade sig definere af deres krop eller som seksuel merchandise, men rettere af deres kultur, skriver Global Voices.
Læs mere på informationsbloggen Black Women of Brazil og Global Voices.
