Gå til hovedindhold

Mobile menu

Blog: FN’s verdensmål nås med mere teknisk forskning

Fælles bloginlæg fra Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, Rasmus Stoklund Holm-Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal, Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, og Eskild Holm-Nielsen, næstformand i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

FN holder COP23-møde i Bonn den 6.-17. november, hvor landene skal blive enige om, hvordan de enkeltvis bidrager med reduktioner af klimaskadelig udledning i de kommende år. 

Det sker som led i FN’s 17 verdensmål, som alle lande tilsluttede sig på FN’s årlige generalforsamling i 2015. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. Verdensmålene vil blandt andet afskaffe fattigdom, stoppe sult, øge sundhed, skaffe rent drikkevand og udvikle bæredygtig energi.

Der skal ændres på mange ting, trykkes på mange knapper. Men én ting er central: Forskning og innovation er helt afgørende for at løse en stor del af udfordringerne, og her spiller særligt udvikling af nye teknologier en vigtig rolle.

Danske virksomheder har – i et stærkt samspil med offentlige forskere – et godt udgangspunkt for at levere de løsninger, der efterspørges globalt. Opmærksomheden på dette er bestemt til stede. F.eks. erklærede CEO for Grundfos Mads Nipper på DI’s topmøde den 26. september, at Grundfos har nedlagt sin CSR og bæredygtighedsafdeling. Socialt ansvar og løsning af globale udfordringer skal nemlig gennemsyre hele virksomheden og ikke ”parkeres” i ét kontor eller stå bagerst i en årsrapport.

Løsning af verdens problemer kræver nye tiltag. Men hvis man tror, at nye idéer kommer ud af det blå, overser man det faktum, at mange års forskning ligger bag. Og bag et væld af nye løsninger ligger den tekniske og naturvidenskabelige forskning som et helt grundlæggende fundament og forudsætning for forandring. Selvfølgelig i samspil med andre fagområder som forståelse af mennesker, kultur og samfund.

Nye danske løsninger og teknologier kommer løbende på markedet. Danmarks satsning på droneområdet har kastet flotte resultater af sig. F.eks. har Støvring-virksomheden Sky-Watch i samarbejde med DTU udviklet en drone, der kan overvåge og forhindre oversvømmelser. Danmark er også stærk inden for vandområdet, hvor et stort dansk forskningsprojekt med deltagelse af miljøkoncernen Krüger og Billund Vand A/S ser helt nye muligheder i renseanlæg.

I projektet er der udviklet en ny teknologi til at omdanne spildevand til energi og materialer - og med en bedre rensning af vandet. Danmark er endvidere stærk på energiområdet, hvor f.eks. iværksættervirksomheden PowerCon, som udspringer fra Aalborg Universitet, har udviklet en teknologi, som omsætter energi fra vindmøller og andre vedvarende kilder til stabil strøm i elnettet. Inden for sundhedsområdet kan biomaterialer – på baggrund af dansk forskning – hjælpe med at kurere kræft, ligesom sygdomme kan diagnosticeres ved hjælp af big data.

På samme måde er Danmark langt fremme med velfærdsteknologiske løsninger, som kan hjælpe ældre personer i deres eget hjem. Mulighederne er uendelige, og Danmarks muligheder for at fremme de omtalte verdensmål, øge eksporten samt fastholde og skabe spændende arbejdspladser er store.

Desværre prioriterer Danmark netop den tekniske forskning meget lavere end andre OECD-lande. Det gælder blandt andet i forhold til vores naboer Tyskland, Sverige og Norge. Netop Norge afsatte i 2016 særskilt 1 milliard norske kroner ekstra til teknisk forskning. Lande som USA, Kina og Korea afsætter samtidig store beløb til målrettede indsatser inden for energi, produktion og digitalisering. Alligevel prioriterer Danmark fortsat kun 14 pct. af den offentlige forskning på teknisk videnskab, hvilket placerer os i bunden af OECD.

Vi mener, at den tekniske forskning bør løftes til mindst 20 pct., så vi kommer på omgangshøjde med andre lande.

En øget investering i teknisk forskning er også vigtig, fordi den understøtter innovation og udvikling inden for andre fagområder. Som når ingeniøren og lægen sammen udvikler nye behandlingsmetoder, eller når it-specialisten laver nye digitale løsninger sammen med miljøforskeren. Akademiet for de Tekniske Videnskaber besøgte for nylig verdensførende forskningsmiljøer i USA. Her stod det klart, at meget succesfulde forskningsinstitutter i Boston, blandt andet inden for kræftområdet, bygger på en stærk integration af ingeniørvidenskab og natur- og sundhedsvidenskab.

Der er behov for en massiv investering i hele værdikæden af offentlig forskning fra grundforskning til det markedsnære. Det er her vigtigt med programmer, der i højere grad knytter virksomheder og universiteter tættere sammen. Inden for det tekniske område er der hvert år mange kvalificerede ansøgninger og vigtige forskningsprojekter, der ikke gennemføres på grund af mangel på midler. F

.eks. må Innovationsfonden give afslag på seks ud af syv ansøgninger inden for energi, miljø, digitalisering, produktion og materialer. Samtidig har Danmarks Frie Forskningsfond både inden for teknik og naturvidenskab en succesrate på under 10 pct. Det er ikke de sidste år blevet bedre af, at flere statslige forskningsfonde og programmer har oplevet store reduktioner i bevillingerne.

Eksempelvis har Innovationsfonden oplevet en reduktion fra 2,1 mia. kr. i 2010 til blot 1,25 mia. i 2017. Der er samtidig behov for at løfte bevillingerne til demonstrations- og udviklingsprogrammerne på miljø- og energiområdet.

Den tekniske forskning bidrager til øget konkurrencekraft, fordi nye teknologier og løsninger kan eksporteres til hele verden og skaber dermed vækst og beskæftigelse i Danmark. Inden for de senere år har der samtidig været fokus på at skabe og fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark. Her er ny forskning i digitalisering af virksomhedernes produktion afgørende. Det betyder, at vi kan producere smartere og dermed stadig være konkurrencedygtig, trods højere omkostninger til lønninger. 

Analysefirmaet Damvad har netop evalueret en række forskningsprojekter i MADE – Manufacturing Academy of Denmark. I MADE forsker universiteter, teknologiske institutter og virksomheder sammen om nye løsninger som 3D-print, augmented reality og samarbejdende robotter. Analysen viser, at forskningsprojekterne allerede efter tre år har givet besparelse på 90 mio. kr. i de involverede virksomheder. Men hvis teknologierne bredes ud i alle relevante industrivirksomheder, er der et milliardpotentiale.

Med en øget satsning på den tekniske forskning kan vi skabe mere innovation på mange flere områder og få engageret en langt større del af dansk erhvervsliv. Bolden ligger klar – det er nu, vi skal sparke til den.

Vi oplever stadigt flere politiske tilkendegivelser om at ville prioritere den offentlige tekniske forskning, og det sætter vi stor pris på. Men vi savner, at den politiske opbakning konkret kan ses på næste års finanslov. Samtidig bør ministeriet og de enkelte universiteter gennem de treårige rammekontrakter aftale strategiske satsninger inden for de tekniske områder. Endelig bør politikerne skele til Norge, hvor man som sagt har sat 1 milliard ekstra kroner af til teknisk forskning på finansloven.

Udviklingen af ny teknologi går lynhurtigt i disse år. Det har som konsekvens, at produkternes livscyklus bliver kortere og kortere. En ny IPhone i dag er forældet om et år. Det er derfor afgørende, at politikerne ikke venter længere med at prioritere den offentlige tekniske forskning, hvis danske forskningsmiljøer og virksomheder skal have en endnu større rolle end i dag med hensyn til at indfri FN’s 17 verdensmål. En øget offentlig forskningsbevilling til det tekniske område vil være et stærkt signal fra Danmark at tage med i kufferten til COP23 i Bonn til november.