Befri os fra det onde
Forfatter: Peter Kramhøft
Forlag: Trykværket
Udgivet den 14. november 2017 med støtte fra Danidas oplysningsudvalg
196 sider
”Befri os fra det onde” er en voldsom og realistisk rejse ind i det gråzoneland, der kaldes at blive voksen. Inspirationen til at skrive om børnesoldater i ungdomshøjde kom for mere end 20 år siden. Dengang blev journalist Peter Kramhøft under en udsendelse med DANIDA i Cambodja vidne til en samtale mellem en tidligere børnesoldat og to tidligere fanger fra tiden under de Røde Khmerer.
Kramhøft kunne ikke lade være med at spekulere over, hvad de tænkte om sig selv og hinanden, og allerede dengang besluttede han, at han en dag ville skrive en bog om børnesoldater. Det blev sidste år til ”Befri os fra det onde”, som kom til at foregå i Afrika, men alle de eksistentielle overvejelser om ondskab, ofre og bødler er med. Ønsket om at udforske ondskabens væsen hæver bogen op på et helt andet plan, end hvis det blot var en ungdomsroman, der bare vil tilføje spænding med lidt vold og splat.
Bogen er ledsaget af en hjemmeside, der dels bringer vidnesbyrd fra tidligere børnesoldater – hvilket ikke er for sarte sjæle! – dels indeholder undervisningsmateriale til fagene dansk, samfundsfag og kristendomsundervisning om de temaer, bogen rejser.
En rejse i flere spor
I ”Befri os fra det onde” møder vi Leona, der sammen med sin farfar skal besøge sin far, der er flyttet til et sted i Afrika (som lader til at være Uganda, selvom det aldrig eksplicit bliver nævnt) med sin nye kæreste. Hun er både spændt og lidt urolig, fordi hun ikke helt har tilgivet faren for at forlade hende og moren.
På vejen bliver deres tog afsporet af rebeller, og Leona og farfaren må, sammen med en anden passager, flygte gennem bushen for komme væk fra rebellerne og finde hjælp til at nå deres destination. Det bliver en rejse, der både fører dem gennem en landsby i bushen, venskab og forelskelse, såvel som mødet med børnesoldaten Zainab.
En del af historien fortælles fra Zainabs perspektiv som børnesoldat i en krig, der for hende ikke giver anden mening end det, hun bliver indoktrineret med af rebellernes ledere, og den afledning fra hendes selvlede, som aggressionen i kamphandlingerne giver hende. Hun blev kidnappet fra sin landsby og systematisk umenneskeliggjort, men har stadig menneskelighed nok tilbage til at ville stikke af.
Mødet med ondskaben – og flertydigheden
For Leona bliver det ikke bare en geografisk rejse fra Danmark til Uganda, men også en rejse fra den beskyttede barndoms sort-hvide verden og ind i det gråzoneland, der kaldes at blive voksen. Hun oplever, at mennesker kan være uforståeligt og rationelt onde. Men hun oplever også, at mennesker kan være bødler og ofre på samme tid, at førstehåndsindtryk ikke altid viser sig at holde i længden, og at kærlighedens sprog er internationalt.
Takket være omfattende research giver Zainabs fortælling et realistisk indblik i en børnesoldats tilværelse med alt, hvad det indebærer: Hun udsættes som de fleste andre børnesoldater for systematisk afskæring fra sine omgivelser. En afskæring, der som regel sikres ved at lade børnene dræbe eller mishandle familiemedlemmer. Vi hører om stofferne, børnene bruger til dels at fortrænge deres rædselsvækkende virkelighed og dels til at kunne holde sig kørende længere uden mad og hvile. Zainab skærer i sig selv for at aflede tankerne fra livet som ”hustru” til en af de voksne rebeller, som på skift voldtager hende og en 11-årig pige, der også er blevet kidnappet.
Igennem alt dette, er Zainab samtidig en filosofisk anlagt pige, der tænker meget over, at rebellerne har gjort hende ond. Hun kommer til en erkendelse af, at hun ikke bare bliver tvunget til at gøre onde ting, men at hun selv er blevet overtaget af ondskab. Egentlig vil hun gerne bare være et barn, men hun er bange for, at hendes lokalsamfund ikke vil acceptere hende efter alt det, hun har gjort.
Leona oplever på første hånd, hvordan rebellernes børnesoldater kan ødelægge hele landsbyer og med brutal opfindsomhed slagte hele familier. Mødet med Zainab hjælper dog Leona til at forstå, at der er to sider af sagen. Leona kan ikke blive enig med sig selv om, hvorvidt hun skal føle væmmelse eller medlidenhed med den jævnaldrende pige. Det er her, hun begynder at blive voksen.
Troværdig fortælling – for både unge og voksne
En roman, der konfronterer en beskyttet, dansk teenagepige med børnesoldater kunne let blive søgt, for hvordan skulle forfatteren på en bare nogenlunde troværdig måde foranstalte det møde? Det er faktisk lykkedes Peter Kramhøft at skabe nogle rammer, hvor et sådant møde bliver troværdigt.
Det er også en stor kvalitet ved historien, at den er fortalt på en så realistisk måde, at man ikke sidder og bliver irriteret over, at der hele tiden dukker en uforudset redning op ud af den blå luft. Det gælder dog måske ikke helt for personen Francis, der tilfældigvis er søn af en ranger fra en nationalpark og ved alt om at klare sig ude i naturen. Det kan virke en anelse søgt, at han heldigvis lærer Leona og hendes farfar at kende inden toget bliver afsporet, så han kan hjælpe dem med at overleve i bushen, men hans historie er alligevel troværdig nok til, at hans tilstedeværelse i fortællingen ikke ødelægger muligheden for indlevelse.
Forfatteren omfattende kendskab til både børnesoldater og om Afrika højner læseoplevelsen. Rebellernes swahili er nok en anelse maltrakteret, men det kan faktisk godt tænkes, at ugandiske rebeller ikke taler ”høj-swahili”, som det tales i Tanzania. Spørger man en ugander, er swahili et meget grimt og kommanderende sprog, mens en tanzanianer vil sige, at det er et af de høfligste sprog i verden. I Uganda tales swahili først og fremmest i hæren.
Bogen indeholder nogle meget voldsomme scener, hvorfor den også først anbefalet fra 14 år og opefter. Men selvom den sælges som ungdomsroman er den også læsværdig for ’voksne’. Den er skrevet i et medrivende sprog, som nok ikke er helt ungdommeligt, og den er svær at lægge fra sig, fordi man hele tiden gerne lige vil vide, hvad der sker hovedpersonerne.
Der er desværre sprunget lidt let hen over korrekturlæsningen visse steder, og det ville gøre bogen endnu bedre, hvis der blev rettet op på det.
