Af Signe Hermann, U-landsnyt.dk
Ib Bondebjerg fra film- og medievidenskab ved Københavns Universitet ser på dokumentar-filmens indflydelse på og samspil med politik, verdensopfattelse, demokrati og den globale udvikling i en lidt tung, men spændende faglitterær bog.
I bogen ”Engaging with Reality – Documentary and Globalization” behandler Bondebjerg først teorien bag dokumentar-genren, og ser derefter på flere forskellige case-studies. Han beskæftiger sig fortrinsvis med dokumentarer fra USA, Danmark og Storbritannien.
Hans formål med bogen er ikke så meget en analyse af filmgenrens virkemidler som et studie i genrens udvikling, billedsprog og indflydelse på den realpolitiske virkelighed.
“Engaging with Reality – Documentary and Globalization” handler om dokumentar-genrens afbildning af og indvirkning på verdenssituationen.
Bondebjerg beskæftiger sig med utallige dokumentar-film og -programmer, men hans stil er mere beskrivende end analytisk, i og med at dokumentarernes virkemidler og æstetik er grundigt beskrevet, men der er ikke nogen egentlig analyse af dem.
I de afsluttende afsnit beskæftiger Bondebjerg sig med den nye dimension, internettet og de frit tilgængelige dokumentarer bidrager med. En udvikling, der har givet basis for begreber som info-tainment, kontra-information og informations-aktivisme.
Del I: Medievidenskabelige teorier og dokumentar-genrens historie
Den første af bogens tre dele beskæftiger sig med en decideret medievidenskabelig analyse af dokumentar-genren I form af en gennemgang af sociologiske, psykologiske og billedanalytiske teorier.
Den er fuld af fagudtryk og ikke helt let tilgængelig for folk, der ikke er inde i medievidenskabssproget og medievidenskabens tilgang til analyser og beskrivelser.
Det sidste kapitel i denne del handler om dokumentar-genrens historie, og det giver en god baggrund for at forstå udgangspunktet for genren og den rolle, den spiller i dag.
Dokumentaren daterer sig tilbage til 1950’erne eller endnu tidligere, men dengang var der ingen uafhængig produktion af dokumentarfilm, det er en nyere udvikling.
Del II: Dokumentarens sammenspil med krigen mod terror
Det første case-study er dokumentarfilmens indflydelse på og afbildning af krigen mod terror.
Bondebjerg ser på udviklingen i dokumentar-genrens krigsbeskrivelser, både filmisk og i forhold til, hvad man dokumenterer: Fra stramme, logistiske programmer, som mest handler om troppebevægelser over den pris, menige soldater og deres familier betaler, til dokumentation af de politiske motiver og rænkespil bag krigen.
Denne del af bogen indeholder desuden en spændende beskrivelse af, hvordan dokumentarfilmenes afsløring af manglende masseødelæggelsesvåben og politiske rævekager langsomt var med til at ændre hele tilgangen til og retfærdiggørelsen af krigshandlingerne.
Der er også beskrivelser af dokumentarer fra den nuværende situation i landene fra ”ondskabens akse”, hvor man kan dokumentere, at forholdene for kvinder og almindelige mennesker i mange tilfælde er blevet værre end de var før invasionen.
Del III: Dokumentaren og den nye verdensorden
I bogens tredje del er der 3 case-studies: Politikernes brug af medier, immigration og naturen. Det er især de sidste to cases, der er relevante i udviklingssammenhæng.
I takt med, at det bliver mere almindeligt at flytte ud i verden for at finde arbejde, muligheder og velstand, bliver ting som kultur, fremmedgjorthed og racisme også mere synlige, og det tager dokumentargenren også op.
Det er ikke noget videre kønt billede, der dokumenteres: Fra asylansøgernes problemer med at navigere rundt i et system, der forekommer helt tilfældigt, til indvandreres oplevelser af racisme, forsøg på at fastlåse kulturopfattelser og manglende muligheder for at integrere sig.
Igen har nogle af de beskrevne dokumentarer haft indflydelse på den politik, der føres i de forskellige lande.
Global opvarmning, produktion for profit og mega-byer
I de case-studies, der handler om miljøet og naturen, beskæftiger Bondebjerg sig med global opvarmning, store selskabers forurening og urbanisering.
Der er en god gennemgang af dokumentarer om forurenende produktionsforhold i lande med svage miljølovgivninger, hvilket typisk er udviklingslande. Også her har visse dokumentarfilm påvirket store selskabers opførsel, i og med at filmene har kunnet vende folkestemningen mod selskabernes forurening og brug af børnearbejde.
Urbaniseringen er også dokumenteret. Over hele kloden flytter folk fra landet og til byerne, der vokser ukontrollabelt, organisk og med fare for folks liv og helbred, fordi infrastrukturen ikke kan følge med.
Ib Bondebjerg er professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.
En ny, verdensomspændende dialog?
I bogens sidste del argumenterer Bondebjerg for, at internettet med dets øjeblikkelige adgang til information giver en hidtil ukendt mulighed for en verdensomspændende, demokratisk dialog mellem alle kulturer og mennesker, med at dette ikke vil ske, hvis de sociale netværk, der skal motivere til dialog, ikke findes.
Dokumentar-genren har bidraget med belysning af flere sider af aktuelle emner, viden om folk og situationer, man ellers aldrig ville have hørt om, og har i en del tilfælde påvirket politiske beslutninger via folkestemningen. Men nogen decideret ny, verdensomspændende dialog er der endnu ikke tale om.
Anbefales mest til dem, der kan læse akademiske tekster
Det er en spændende bog, selv om den ikke er det mest letlæste, jeg nogensinde har haft i hænderne.
Hvis man ikke bryder sig om fremmedord, fagsprog og den særlige, akademiske skriveform, hvor man dokumenterer sine påstande og citerer andre fagbøger, er den måske værd at give sig i kast med. Eller også kan man med fordel springe første del over, for de sidste to dele af bogen er meget mere tilgængelige.
Den giver håb med sin dokumentation af, at det at give folk adgang til viden om situationer og problematikker, kan påvirke udviklingen hen i retning af mere oplyste beslutninger og mere demokratisk udvikling.
Bondebjergs udgangspunkt er tydeligvis, at adgang til viden og demokrati hænger uløseligt sammen, og at det er et demokratisk problem, når folk formenes adgang til information.
Ib Bondebjerg: ”Engaging with Reality – Documentary and Globalization”, forlaget intellect. Findes kun på engelsk.
I bogen gennemgås en del dokumentarer, hvoraf disse nok er mest relevante i udviklingssammenhænge:
Globalisering, miljø og produktionsforhold:
Blood in the Mobile (Frank Piasecki Poulsen, 2010)
Stealing Africa (Christoffer Guldbrandsen, 2012)
The Ambassador (Mads Brügger, 2011)
The Corporation (Mark Achbar & Jennefir Abbott, 2003)
The Globalization Tapes (Christine Cynn & Joshua Oppenheimer, 2003)
Workingman’s Death (Michael Glawogger, 2005)
Megacities (Michael Glawogger, 1998)
Life in a Day (Kevin McDonald, 2011)
Darwin’s Nightmare (Hupert Sauper, 2004)
Crude (Joe Berlinger, 2009)
Poisoned Waters (PBS, 2010)
The Spill (PBS, 2010)
BP in Deep Waters (Panorama, 2010)
Chernobyl’s Heart (Maryan DeLeo, 2003)
White Horse (Maryan DeLeo, 2008)
Into Eternity (Michael Madsen, 2010)
Globaliseing og immigration:
The Asylum Game (Mike Robinson, 2003)
Destination Europe (Panorama, 2007)
Migrants, Go Home! (Paul Kenyon & Muhammed Gaddafi, 2009)
Europe or Die Trying (Panorama, 2009)
Immigration, Time for an Amnesty? (Panorama, 2009)
Eventyrerne (Janus Metz, 2007)
Migranterne (Niels Boel, 2009)
Det andet europa (DR, 2006)
Det store asyllotteri (Thomas Gade & Niels Giversen, 2003)
For klog til Danmark (Poul Erik Heilbuth, 2003)
De falske børn (Jacob Adrian Mikkelsen, 2005)
Velkommen til Danmark (Erland E. Mo, 2003)
Serier:
Why Democracy? (Mette Hoffmann Meyer & Nick Fraser, 2007)
Why Poverty? (Mette Hoffmann Meyer & Nick Fraser, 2012)
Cities on Speed (DR & Det danske Filminstitut, 2010)
Channel 4: Unreported Worlds
Internet-ressourcer:
Top Documentary Films: http://topdocumentaryfilms.com/
Free Documentaries: http://freedocumentaries.org/
