Bolivia har i over hundrede år ikke haft adgang til Stillehavet, og landets udenrigshandel var derfor længe afhængig af Chiles politiske velvilje og service. Sidst torsdag fik Bolivia adgang til Stillehavet, efter at sagen var blevet behandlet ved Den Internationale Domstol i Haag.
Et økonomisk spørgsmål
For Bolivia har tilgangen til Stillehavet været et økonomisk spørgsmål. Uden kystlinje er Bolivia mindre tiltrækkende for udenlandske investorer. I dagens globaliserede verden er det blevet endnu vigtigere at besidde egne havne og have adgang til verdenshavene, end det det har været før. Verdensbanken konkluderer også, at lande uden egen adgang til havet har dårligere økonomiske udviklingsmuligheder end lande med kyst.
Et landområde rigt på naturressourcer
I tillæg til de rigdomme som kysten på 400 kvadratkilometer bringer, er territoriet indenfor kysten rigt på bl.a. salpeter, sølv, kobber og litium. Det er estimeret at kobber alene har gavnet Chile med 900 milliarder dollars.
Selvom Chile stadig vil besidde størstedelen af dette landområde, viser Bolivias præsident Evo Morales sin glæde over det endelige resultat af forhandlingerne med sit naboland:
”This is a historic day which will be remembered by all Bolivians: the court’s decision is an important step in our claim to return to the Pacific ocean.”.
Fra selvstændighed fra Spanien til besættelsen af Chile
Da Bolivia vandt sin selvstændighed fra koloniherredømmet Spanien i 1825, havde landet en 400 kilometer lang kystlinje. Dette landområde på 120.000 kvadratkilometer blev senere i 1879 invaderet af Chile og har siden dengang været i Chilensk besiddelse. Siden da har Bolivia forsøgt at forhandle om en korridor ud til Stillehavet.
