Gå til hovedindhold

Mobile menu

Burundi holder vejret inden forfatningsafstemning

Torsdag skal befolkningen i Burundi til stemmeurnerne i en afstemning om forfatningen. Et ”ja” vil medføre, at landets præsident, Pierre Nkurunziza, kan genopstille – og dermed forblive – i embedet frem til 2034. Det er set før i Afrika, og det har medført store uroligheder i Burundi.

Burundi er blandt verdens absolut fattigste lande. Landet er relativt anonymt – modsat naboen mod nord, tvillingen Rwanda, hvor væksten buldrer og højhusene skyder op i Kigali.

I Burundi opleves ikke meget vækst, højhuse eller international opmærksomhed. Når der en sjælden gang imellem er nyt fra Burundi, er det oftest dårligt nyt.

Det er det også denne gang. Stemningen er højspændt og har været det i månedsvis. En bølge af anholdelser og drab har ramt regeringens politiske modstandere. I fredags blev mindst 26 mennesker slået ihjel i den nordvestlige provins Cibitoke, selv om det endnu er uklart, om der lå et politisk motiv bag blodsudgydelserne.

Men det vidner om en skrøbelig situation, hvor lokalbefolkningen hurtigt kan komme i klemme.

”Endnu er situationen ikke direkte alarmerende, men dog værd at holde øje med”, siger ADRA Danmarks programkoordinator for Burundi, Signe Lund Christensen, i en pressemeddelelse.

ADRA Danmark har siden 2013 arbejdet på at styrke civilsamfundet i Burundi.

Omstridt genvalg

Afstemningen i Burundi kommer oven på voldsomme uroligheder i forbindelse med præsidentvalget for tre år siden. Her valgte præsident Pierre Nkurunziza at genopstille trods stor modstand.

Forfatningen siger, at en præsident kan sidde i to valgperioder, men Nkurunziza stillede i 2015 op og blev valgt - ved et stærkt kritiseret valg - til sin tredje periode. Argumentet var, at han i første periode ikke blev valgt, men indsat i embedet efter en langvarig borgerkrig.

Valget blev fulgt af voldsomme uroligheder i landet. Op mod 200.000 indbyggere flygtede til nabolandene, og befolkningen mærkede igen landets konfliktfyldte og uroplagede historie.

Burundis befolkning holder vejret

På torsdag skal burundierne stemme igen. Denne gang vil Nkurunziza i god tid inden næste præsidentvalg sikre sig retten til at genopstille. Og han har sikret sig godt. I perioden op til valget er en række internationale medier blevet udelukket fra Burundi. Eksempelvis må den britiske tv-station BBC ikke sende i en periode på seks måneder.

”Det er forbudt at samles i grupper eller føre kampagne frem til afstemningsdagen. Modstandere intimideres eller forsvinder helt. Internationale menneskerettighedsinstitutioner har rapporteret om stærkt kritisable forhold gennem en lang periode.”, fortæller Signe Lund Christensen.

Burundis befolkning holder derfor vejret, indtil afstemningen er overstået på torsdag. Alting er som bekendt relativt, og sammenlignet med situationen efter valget i 2015 og en lang og grusom konflikthistorie i landet generelt, kan den nuværende situation opleves som fredelig.

Selvom man ved regeringsmagt har forbudt alle former for forsamlings- og ytringsfrihed og staten undertrykker medier og sikrer sig, at ingen vover at stemme mod forfatningsændringen, skriver ADRA Danmark.

Grund til at frygte uroligheder

Resultatet af afstemningen bliver der formodentlig ikke så meget tvivl om. Spørgsmålet er, hvordan situationen efterfølgende vil udvikle sig.

”Afstemningen puster utvivlsomt til den utilfredshed med præsident Nkurunziza, som stod i fuldt flor i 2015. Siden er enhver kritik af præsidenten dog blevet holdt i kort snor”, siger Signe Lund Christensen.

Der er grund til at frygte uroligheder i kølvandet på folkeafstemningen, og det vil ikke være frugtbart for et skrøbeligt Burundi. Omvendt er en situation med præsident Nkurunziza på posten potentielt frem til 2034 og stærkt indskrænkede frihedsrettigheder og styrede medier langt fra ønskværdigt - uagtet en på overfladen fredelig situation i landet.

Ikke manges øjne hviler på Burundi - ej heller den 17. maj 2018, når befolkningen går til stemmeurnerne om deres forfatning. Imens holder vi vejret og venter på udfaldet og reaktionerne.