Af Mari Lilleslåtten, U-landsnyt.dk
At ”the pursuit of happiness” er en fundamental rettighed er det ikke kun den amerikanske grundlov, der siger. Flere, med lille Bhutan i spidsen, vil have lykke med i debatten, når den nye globale udviklingsdagsorden skal sættes.
Det vakte forundring da Bhutan i 70’erne indførte sit lykkeindeks som en modvægt til den økonomiske indikator BNP (bruttonationalproduktet). Himalaya-landet ville måle sin befolknings lykke og velbehag, og gå udenom de sædvanlige økonomiske målestokke.
Det var også det lille kongedømmes regering, der tidligere i år inviterede til møde i FN om lykkens potentielle plads på dagsordenen efter 2015. Tilbage i april blev forslaget mødt med interesse fra både regeringsledere og FNs repræsentanter.
Lederen for FNs Udviklings-program (UNDP), Helen Clark, mente, at FNs mål er på linje med Bhutans.
Nemlig i ønsket om at afbalancere ”the material and non-material aspects of wellbeing [and] the central challenges of the 21st century: achieving sustainable human development”.
Samme Helen Clark åbnede søndag UNDPs årlige “Social Good Summit” i New York, hvor deltagerne over tre dage opfordres til at give deres bud på, hvilken verden de ønsker i 2030 – se også
http://www.undp.org/content/undp/en/home/presscenter/articles/2013/09/20/the-social-good-summit-2013-more-locations-more-innovations-
Fire grundpiller
Men hvordan måler Bhutan sit folks lykke? Jo, man bruger sit særlige lykkeindeks ”gross national happiness” (GNH) eller bruttonationallykke.
Dette indebærer en holistisk (http://da.wikipedia.org/wiki/Holisme) tilgang til ideen om fremskridt, og fremhæver de ikke-økonomiske aspekter ved tilværelsen. GNH har fire grundpiller:
* God regeringsførelse,
* bæredygtig socioøkonomisk udvikling,
* bevarelse af kulturelle værdier og
* omtanke for miljøet.
Det drejer sig om at øge folkets velbehag, forstået som det gode liv. Dette skal så kunne måles, for at der kan sættes ind med tiltag for at øge lykken.
Til den ende er der udviklet en statistik baseret på 33 indikatorer, der bl.a. omfatter spørgsmål om rettigheder, familieliv, tryghed og ansvar overfor naturen, som giver et billede af, hvor lykkeligt folket er.
Bhutans regering er ivrig for at inkludere denne tilgang i debatten om de nye udviklingsmål, og skitserer i sin rapport “The Bhutanese Voice – The World We Want for All: Well-being and Happiness”, hvordan og hvorfor det ultimative mål med al udvikling må være netop – lykke.
Lykkeøkonomi – Happiness economics
Bhutans metode reflekteres i det, der kaldes Happiness economics. Lykkeforskeren Christian Kroll argumenterede i “The Guardian” for nylig for, at netop dette kan være den nye vej at gå, når de nuværende MDGs (2015 Mål) udløber den 1. januar 2016.
Happiness economics tager udgangspunkt i rundspørger med folk, hvor de adspurgte kommer med deres subjektive bud på, hvad der gør dem lykkelige.
I stedet for at lade eksperter udtale sig kan dette være vejen mod en mere helhedsorienteret måling af fremskridt, og således lægge grundlaget for de nye udviklingspolitikker efter 2015.
Det er dog flere advarselsblink, når noget så subjektivt og uklart som lykke skal måles. Ikke mindst er sammenhængen mellem materiel levestandard og lykke en naturlig kobling.
Her peger Kroll på det såkaldte Easterlin paradoks, opkaldt efter økonomen Richard Easterlin, som interessant i forskning af lykke.
Det er ikke nødvendigvis økonomisk status og forbrug, der gør et folk lykkeligt; noget der er tydelig i de lande, der har en høj levestandard, men hvor en overraskende stor del af indbyggerne alligevel ikke ser sig selv som lykkelige.
Forskellige slags lykke
Er der måske en forskel på den euforiske lykke, der søges gennem forbrug og eventyr i den velstående del af verden, og det gode liv, som er et liv uden større bekymringer?
Easterlin, manden bag paradokset, anfører her, at der er forskel på en psykologisk og en økonomisk tilgang til lykke – det er og bliver et definitionsspørgsmål. Ifølge Easterlin vil de adspurgte typisk angive materiel levestandard, familieforhold og helse som vigtige kilder til velbehag.
Det er særligt det økonomiske, der interesserer Easterlin. Er folk med flere penge, også mere lykkelige? Svaret er ifølge ham delt – man bliver lykkeligere af at gå fra en dårlig levestandard til en bedre, men at gå fra en god levestandard til en bedre gør ikke (nødvendigvis) én lykkeligere.
Alligevel dominerer lande med høj levestandard i målinger af lykke, noget der blev tydeligt da Danmark for nylig igen blev kåret til klodens lykkeligste land.
Krolls egen forskning viser, at hvad der gør mennesker lykkelige, varierer meget landene imellem og derfor må man udvise stor fleksibilitet i udviklingen af policyer, der søger at øge lykke – og lykkefølelsen.
2015 Målene har en meget lidt fleksibel udformning – dette er noget, der kan tænkes på en anden måde med de nye mål fra 2016, mener han.
Han efterspørger dermed en kombination af objektiv måling af materiel levestandard, og viden om folks subjektive præferencer, altså at målene tilpasses de, der faktisk skal have nytte af dem.
Eftersom happiness economics knapt eksisterede, da 2015 Målene blev lanceret, er der siden 2000 sket en stor forøgelse i forskning i lykke. Sidste skud på stammen er den nye World Happiness Report 2013, hvor danskerne altså blev kåret til det lykkeligste folk på denne jord.
World Happiness Report – gør lykke til et fokus i sig selv!
Som svar på Krolls ønske, og en opfølgning af Bhutans initiativ, er lykkeforskere gået sammen om The World Happiness Report.
Lykken er et flygtigt begreb, men forskere understreger, at deltagerne i undersøgelserne skelner mellem den emotionelle følelse af lykke, og lykke forstået som tilfredshed med livet.
Rapporten er baseret på al den viden, der er samlet om lykke, og påviser nogle interessante ting, som rapportens forfattere mener burde ligge til grund for videre policyudvikling.
Blandt andet gælder, at mental sygdom er den største årsag til ulykkelighed, og dermed burde være et fokus. Når 10 procent af verdens befolkning lider af en form for psykisk sygdom er der meget at hente i at fokusere på behandling heraf.
Rapporten ser bemærkelsesværdigt nok en forøgelse i lykke de seneste fem år til trods for finanskrisens antagelige påvirkning. Den når også frem til, at der er sket en udjævning mellem de globale regioner, altså er lykken mere ligeligt fordelt end tidligere.
Lykkelige mennesker er mere produktive
Tema for et af rapportens kapitler er, at lykken har gode konsekvenser – derfor burde den være et mål i sig selv. Lykkelige mennesker skaber mere lykke i deres omgivelser og er mere produktive.
Det slås fast, at subjektivt velbehag giver en objektiv påvirkning på en bred vifte af adfærdsmæssige træk og hvordan individuelle liv former sig, og ikke kun er en følge af disse.
Rapporten støtter konkluderende de, der argumenterer for at sætte ikke-materielle behov længere op på dagsordenen i udviklingen af offentlig policy, og kan klart tolkes som et indspark til debatten i FN om, hvad der skal præge udviklingsdagsordenen efter 2015.
Mere lykke til folket! Med happiness economics, gross national happiness og nye lykkerapporter kan vi følge udviklingen af lykken i verden, værktøjerne ligger klare for at se om danskerne stadig er verdens lykkeligste i 2030.
Læs mere:
http://www.undp.org/content/undp/en/home/presscenter/articles/2012/04/02/un-debates-putting-happiness-at-centre-of-development
http://www.grossnationalhappiness.com/articles
http://unsdsn.org/files/2013/09/WorldHappinessReport2013_online.pdf
—
Læs andre artikler og indlæg i temaet ”2015 Målene og fremtidens globale udviklingsdagsorden”: http://www.u-landsnyt.dk/tema/2015-m-lene-og-fremtidens-globale-udviklingsdagsor
