Første danske filmprojekt i Kina – H.C. Andersen i centrum

Forfatter billede

Zentropa skal lave filmen i samarbejde med kinesiske partnere. Aftalen blev undertegnet i Beijing tirsdag

H.C. Andersen er Danmarks stærkeste brand i Kina. Under kulturrevolutione i 1960’erne og 1970’erne, hvor det stort set var forbudt at læse andet end Marx, måtte kineserne gerne læse Andersen eller An Tu Sheng, som den danske forfatter hedder på kinesisk.

Filmen skal dels optages i Kina, dels i H.C. Andersens hjemby. Det har fået Odense kommune til at yde fire millioner kr. til projektet.

Zentropa har allieret sig med den erfarne kinesiske manuskriptforfatter, Shu Huan fra selskabet Sheng Wei Media, som har adskillige kinesiske filmsucceser bag sig. Han skal også instruere filmen.

Filmens anden kinesiske partner er produktionsselskabet Jetvana Entertainment. Uden en partner kommer man ikke langt i Kina. Det skyldes bl.a. de kinesiske regler om, at landets biografer kun må vise 34 udenlandske film om året.

Filmen vil foregå på kinesisk, engelsk og dansk, og de danske skuespillere vil tale dansk til hinanden og engelsk til de kinesiske skuespillere.

Den beregnes at koste ca. 50 millioner kr. Optagelserne vil efter planerne begynde i Odense i sommeren 2016.