Forbud mod plastik giver dyk i efterspørgsel efter olie

20170502_164749
Thomas Jazrawi

Forbud mod plastik i forskellige former er på fremmarch i verden.

Det vil betyde, at efterspørgslen på olie bliver ramt, lyder det fra det store olieselskab BP.  

Virksomheden forventer dog, at efterspørgslen vil stige i flere år og ikke toppe før 2030.

Det skriver The Guardian. 

Olie er det primære råstof i plast. Flere lande begynder at indføre politikker, der skal begrænse det store problem med plastiaffald til lands og særligt til vands. 

Oceanerne og livet i dem lider under den store byrde med plastikaffald. 

EU præsenterede i januar en strategi mod plastikaffald. Der kommer konkrete tiltag på området i dette forår. Kina har indført et forbud mod import af plastikaffald, som ellers længe blev transporteret den vej fra Europa. 

BP vurderer, at tiltag som disse vil mindske efterspørgslen efter olie med 2 millioner tønder om dagen i 2040.