Fra Tanzania til cykelpilot

Henrik Morrild


Foto: Cykling uden alder
Forfatter billede

Fødselaren tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1978.

Norrild kom tre år efter til det land, der på mange måder skulle komme til at præge hans fremtidige tilværelse, ganske enkelt fordi han i Tanzania mødte Mtoo med et multikulturelt ægteskab og to sønner på i dag 12 og 18 til følge.

Henrik Norrild var 1981-1984 ansvarlig for videreudvikling af Danidas designkoncept for skolebyggeri i Tanzania og førte byggeledelse og tilsyn med byggeri af kostskoler i bl.a. Kasulu, Kibondo, Tabora og Mwanza på hovedlandet og Mkokotoni på Zanzibar.

Dengang stod Danida midt i større program for skolebyggeri og -renovering i det vidtstrakte østafrikanske land.

Fra et job som projektchef i Københavns Lufthavne banedes vejen til ingeniør- og entreprenørbranchen med to år (1996-98) som kontorleder for det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro i Tanzania. Carl Bro blev siden til Gronmij og senere Sweco.

40 års erhvervskaktiv karriere afsluttes formentlig i 2018 efter 17 år som projektudviklingschef hos NCC Property Development med adskillige projekter i bagagen.

Og så er Henrik Norrilds engagement for andre usvækket. Efter to blodpropper er han aktiv i Hjerteforeningen og initiativet Cykler uden Alder, hvor frivillige cykelpiloter kører ture med plejehjemsbeboere i byen ved Øresund. Fødselaren er en af dem.