G7 vil forsikre 400 millioner fattige og klimaskrøbelige

cimg1239
Thomas Jazrawi

8. december 2015

Storme, tyfoner, tørker og stigende vandstand ødelægger vilkårene for de fattigste i verden, men de har ikke mange muligheder for at starte på en frisk, når katastroferne rammer.

Det vil et nyt initativ af G7-landene råde bod på. En forsikringsordning ved navn InsuResilience har som mål at forsikre op til 400 millioner af de fattigste i verden i 2020.

Fredag blev en vurdering af af initiativet af tænketanken Munich Climate Insurance Initiative (MCII) offentliggjort på et pressemøde ved COP21.

“Samfund, der lever i frontlinjen af klimaforandringer, mærker allerede nu de negative konsekvenser” siger Koko Warner, som er administrerende direktør for MCII.  

“Veludviklede forsikringsordninger kan være et vigtigt værktøj til at hjælpe fattige og skrøbelige med at håndtere vejrmæssige risici”, tilføjer hun.

De vægtige 7 økonomier er netop i færd med at lægge rammerne for programmet, og det er endnu ikke helt klart, hvordan det vil blive skruet sammen.

MII offentliggjorde derfor fredag på et pressemøde et sæt af anbefalinger til ordningen.

Mange fattige har ingen forsikring

Mange fattige lever i lande, der bliver hårdt ramt af klimaforandringer. En tørke, der ødelægger høsten, eller en tyfon, som ødelægger hjemmet, ødelægger samtidigt fattiges hele livsgrundlag.

I dag har kun 100 millioner adgang til forsikring for klimaødelæggelser. Mange af verdens fattige og udsatte grupper har altså ikke denne mulighed.

“Mere end 2,3 milliarder mennesker lever for under 1,25 dollars om dagen. De fleste er afhængige af landbrug”, fortæller Christoph Bals viceformand i MCII.

“Klimarelaterede shocks udgør en konstant trussel mod deres fødevaresikkerhed og velbefindende”, supplerer han.

Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp roser også G7-landenes initiativ.

“Det er et godt initiativ. Det er sådan nogle konkrete ting, vi har brug for. Forsikring er ikke den perfekte løsning, men det skaber tryghed”, siger han.

“Udviklingslande er placeret steder, der har ekstreme klimaomstændigheder. Små klimaændringer betyder, at det bliver svært at dyrke føde”, siger Peter Höppe, formand for MCII.

“Mange af landene har ikke pengene eller midlerne til at tilpasse sig, og der er ingen muligheder for forsikring”, tilføjer han.

Disse grupper er skrøbelige, så det er vigtigt, at der kommer en hurtig reaktion, når de bliver ramt af katastrofer. Undersøgelser viser også, at lande med forsikringsmuligheder klarer sig bedre end andre efter katastrofer, understreger han.

“Forsikring er godt, men ikke fair”

Det er næppe den mest profitable forretning at forsikre de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper. Derfor anbefaler MCII, at forsikringsordningen baseres på et samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. G7-landene kan bidrage med den risiko-baserede del af forsikringspræmien, mens den bør dække hele præmien for de fattigste.

Forsikring er en af de muligheder, der er på bordet, når man taler om mekanismen Loss and Damage, der handler om situationen, når klimaødelæggelser har ramt befolkninger og tilpasning ikke længere er mulig.

Mekanismen er blandt de klimaskrøbelige landes stærkeste prioriteringer i en ny klimaaftale. Forsikring kan være en måde at skrue mekanismen sammen på, men det er ikke den mest retfærdige, mener Mattias Söderberg.

“Det er godt, men det er ikke fair”, siger han til Globalnyt.

“Forsikring koster noget for de fattige, og det er ikke fair, fordi det handler om mennesker, som ikke har bidraget til klimaforandringerne, men vi bliver nødt til at finde løsninger”, uddyber han.

“Nu er det ofrene selv, der betaler”

Det har været på tale, at Loss and Damage kunne være garant for en kompensation til de ramte befolkningsgrupper, som ofte ikke selv har bidraget meget til den globale opvarmning.  

Det ville betyde, at de ansvarlige for udledninger af klimaskadelige gasser skulle betale for ødelæggelserne, måske de store udledere eller stærkt forurenende virksomheder.

I dag er det de ramte grupper selv, der betaler for ødelæggelserne.

Margaretha Wewerinke, der er lektor i miljølov ved University of South Pacific på Vanuatu, fortæller om de ødelæggelser en nylig storm var årsag til på ønationen.

Det ramte menneskers livsgrundlag, ødelagde deres hjem og smadrede infrastruktur.

“Lige nu er det ofrene, der betaler”, fastslår hun.

USA vil have udelukket kompensation i aftale

USA er ikke afvisende overfor Loss and Damage, men supermagten kræver, at kompensation fuldstændigt udelukkes.

“Kompensation er meget kontroversielt. Det er meget svært at tale om”, siger Mattias Söderberg.

MCII mener ikke selv, at forsikring er hele løsningen i debatten om Loss and Damage.

“Forsikring er ikke det samme som Loss and Damage, men en del af det. Systemet kunne gennemføres på en måde, så en del af omkostningerne kunne blive betalt af industrialiserede lande. F.eks. har G7-landene for nyligt erklæret, at de vil give 420 millioner dollars til forsikringsprogrammer i udviklingslande”, siger Peter Höppe, formand for MCII til Globalnyt.

Ifølge NGO-nyhedsbrevet ECO tirsdag gik de fattigste land i september med til at udelukke formuleringer om kompensation fra forhandlingerne for at gøre USA mere tryg ved at få Loss and Damage med i aftalen. Nu vil USA imidlertid have skrevet ind i stykket, at kompensation er udelukket.

Meget tyder på, at Loss and Damage vil komme med i aftalen i en eller anden form, da flere afgørende lande har anerkendt det som et element i en ny aftale.