Gabon skaber Afrikas største havreservat

Olivenfarvet Ridley-skildpadde går en lysere fremtid i møde
Foto: Wikimedia Commons
Forfatter billede
Der findes rigtig mange beskyttede havområder i verden, helt præcis 11.212 i alt.  
 
Hvis de alle bliver kombineret, svarer det imidlertid kun til små tre procent af havene.
 
Gabon har nu været med til at bane vejen for et mere miljøbevidst Afrika. Det centralafrikanske land, med en 885 kilometer lang kyststrækning ud mod Atlanterhavet, har forenet et netværk af 20 hav-parker – "marine parks" – i det største beskyttede havområde i Afrika nogensinde.
 
Området dækker over en 53.000 kvadratkilometer stor overflade, der kommer til at beskytte 26% af Gabons territorialfarvande og en omfattende liste af havdyrs-arter inklusiv store avlsbestande af læderskildpadder og olivenfarvede ridleyskildpadder, samt 20 hvalarter.
 
Forskere har kaldt initiativet for "den mest bæredygtige fiskeriforvaltning i Vestafrika indtil videre", og Callum Roberts, biolog for havbevarelse ved University of York in Great Britain, mener, at det er en positiv udvikling, og at initiativet kan hjælpe med at gøre oceanerne mere modstandkraftige over for klimaforandringer.
 
FN, som netop har afholdt den allerførste havkonference i New York for at adressere forringelsen af miljøet i verdenshavene, har presset på for at få verdens nationer til at iværksætte beskyttelse af 10% af oceanerne inden 2020.
 
Gabon er blandt en håndfuld af nationer, der kan opfylde FN's mål om de 10% inden 2020.