Hjælp os med at nå det sidste donationsmål

globalnyts_donationskampagne_20182
Laurits Holdt

Mandag rundede vi 100 donationer på 200 kroner eller mere. Dermed er vores første mål med donationskampagnen nået. Vi har nemlig brug for mindst 100 af den slags donationer, for at foreningen Globalnyt – som driver nyhedstjenesten – opretholde sin status som almennyttig forening med de fordele, som det medfører. Hvert år. 

Vi er dybt taknemmelige for opbakningen.

Denne uge er kampagnens sidste uge og her håber vi at runde 125 donationer af 200 kroner og dermed matche resultatet fra 2017.

Men udover det har vi brug for alle de donationer – mindre såvel som store – for at kunne blive ved med at levere nyheder uden at tage betaling for det. Derfor er vi også meget glade for de donationer på 50, 100 og 150 kroner som vi har modtaget.

Langt de fleste givere har givet 200 kroner. En lille håndfuld har givet 250 kroner, to læsere har givet 500 mens en organisation har givet 1.000, hvilket en privatperson også her. Endelig har en enkelt organisation givet 3.000,

Globalnyt er non-profit

Globalnyt er et non-profit-foretagende. Det betyder, at hver en krone vi modtager går til at bringe flere og bedre historier om udviklingsbistand og udviklingen i verdens fattigste lande.

Vi bruger pengene på en lille stab af deltidsansatte journalister og redaktører, hosting, vedligeholdelse og udvikling af sitet og på møder for de mange ulønnede, frivillige skribenter. Desuden arbejder vi på at opbygge en vis egenkapital, så vi har råd til større investeringer i webudvikling og journalistiske projekter.

Du kan betale med Dankort og Mobilepay eller overføre via din bank. Du kan læse mere om de enkelte muligheder – eller blot springe direkte til at give en donation via denne side: https://globalnyt.dk/content/giv-en-donation-til-globalnyt