Langt færre danskere går ind for tortur

Forfatter billede

Den 13. november 2015 dræbte islamiske terrorister 130 sagesløse civile i Paris og i en meningsmåling herhjemme få dage efter svarede godt en fjerdedel (25,7 pct.) af 1.136 adspurgte, at det er i orden at anvende tortur i enkelte tilfælde.

I dag – et år efter – viser en ny måling foretaget af A&B Analyse for DIGNITY –  Dansk Institut mod Tortur i København, at blot 17,6 pct. af de adspurgte mener, det er OK at handle sådan.

Til gengæld er andelen, der mener, at tortur generelt bør være tilladt, fordoblet fra 0,8 til 1,7 procent. Det er dog så lille et tal, at det statistisk set er usikkert.

Direktør i DIGNITY, Karin Verland, siger til avisen, at "det er veldokumenteret, at tortur ikke virker under forhør."

I filmens verden får tortur fjendernes tunger på gled. I virkelighedens verden forholder det sig stik modsat, konkluderede en amerikansk undersøgelse i 2014.

Hverken waterboarding, rektal madning, tvungen vågenhed, stress-positioner, tæsk eller nedkøling med vand ansporer til at røbe hemmeligeheder, hed det. 

Se også

https://www.dignityinstitute.dk/nyheder-og-aktiviteter/nyheder/2016/ny-dignity-undersoegelse-danskernes-holdning-til-tortur-har-aendret-sig