Tørke og ørkendannelse drevet af skovrydning, ekspansion af landbrug og klimaændringer har medført at de afrikanske lande fra Sahel ørkenen til regnskoven i Congo lider betydelige økonomiske tab og forringet fødevaresikkerhed. Omkring 65 pct. af områdets jord er i færd med at nedbrydes, hvilket resulterer i et årligt 3 pct. tab af landbrugets bidrag til BNP grundet udtømning af næringsstoffer i landbrugsjorden.
På trods af de ekstreme omstændigheder, har Afrika et stort potentiale indenfor landskabsrestaurering. World Resources Institute, The International Union for the Conservation of Nature (IUCN) og The University of Maryland (UMD), vurderer i en analyse at en område på mere end 700 millioner hektarer, et område næsten på størrelse med Australien, med succes kan restaureres. Flere lande i Afrika er allerede påbegyndt processen med landskabsrestaurering. Første skridt i processen har været at bemyndige dem, der står til at drage nytte af processen, nemlig de lokale bønder i landdistrikterne.
Etiopien
Ekstrem skovrydning og jordforringelse har efterladt mindre end 3 pct. af Etiopiens skove intakt, hvilket medfører økonomiske tab på 1-2 milliarder dollars hver år. I Humbo-distriktet oplevedes der i slutningen af 1960’erne en enorm rydning af skovområder, hovedsageligt grundet et pres fra landbruget og ukontrolleret indsamling af brænde. I starten af 2000’erne levede 85 pct. af befolkningen i Humbo-distriktet i fattigdom som følge af konsekvenser af afskovning, overgræsning og intensiv dyrkning af jorden.
Landbrug udgør ca. 85 pct. af den samlede beskæftigelse i regionen, hvilket er grunden til at World Vision og Verdensbankens BioCarbon Fund engagerede sig med de lokale landmænd for at udvikle et program for at genoprette 2.700 ha forringede og ryddede jordarealer. Projektet indebar en række restaureringspraksisser, heriblandt ” “community-based natural regeneration,” hvor folk lader hjemmehørende træer og buske vokse op igen på de forringede skovområder. Her vokser de fra levende træstubbe, underjordiske rødder og beskæring er kun tilladt i forbindelse med at kontrollere tætheden og supplere brændebehovet. Områder kontrolleres grundigt for at sikre at husdyrene umuliggør den oprindelige vegetation i at regenerere. Ved at støtte den naturlige genvækst var landsbyboerne ikke blot i stand til at genoprette træer i det udpinte landskab, men også at producere og sælge brænde, bær, frugter og nødder.
Disse resultater ville ikke være opnået uden at sikringen af de ressourcemæssige- og jordrettigheder var overdraget til de lokale landmænd. I mange del af Afrika mangler de lokale landmænd og samfund de juridiske ejendomsrettigheder over jorden eller retten til at forvalte ressourcerne på den. Dette efterlader dem uden incitament til at beskytte ressourcerne på bedriften, specielt i de tilfælde hvor de helt er afskåret fra at tage del i overskuddet fra indtægterne af salg af brænde, foder, frugt eller andre produkter.
Under gennemførelsen af Humboprojektet er ejendomsretten over jorden blevet flyttet fra staten de lokale bønder. Projektet har således bemyndiget de lokale folk til selv at træffe deres beslutninger vedrørende gennemførelse af den naturlige regeneration på de enkelte parceller.
Lignende projekter er gennemfør i Niger og Tanzania, læs om dem her.
Disse succeshistorier har medvirket til at inspirere en kontinental bevægelse til at genoprette yderligere 100 millioner hektar jord i Afrika inden 2030. Initiativet søger at sikre at restaurering af jorden udføres på måder, der balancerer sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger, herunder bemyndigelse af lokale grupper ved at tydeliggøre og sikre deres rettigheder til jorden og dens ressourcer.
