Gå til hovedindhold

Mobile menu

Malariaparasitter udspioneret ved -196 Celsius

Ved at kombinere to avancerede mikroskopteknikker er det lykkedes et internationalt forskerhold under ledelse af postdoc Sergey Kapishnikov fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet at skaffe ny viden om malariaparasitters hærgen. Målet er at udvikle smart medicin mod sygdommen.
Sergey Kapishnikov og Jens Als-Nielsen i laboratoriet på HC Ørsted Instituttet i København.

Sergey Kapishnikov og Jens Als-Nielsen i laboratoriet på HC Ørsted Instituttet i København.

KU

Det er vanskeligt at studere en malariaparasit i real-time - den skal holdes i meget kort snor, for at det kan lade sig gøre. Og den korte snor kan bestå i anvendelse af flydende nitrogen, viser et internationalt forskningsprojekt under ledelse af postdoc Sergey Kapishnikov fra X-ray and Neutron Science på Niels Bohr Instiutet (NBI).

Projektet, der i denne uge offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, er resultatet af et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i Danmark, Tyskland, Schweiz, Spanien og Israel - og Niels Bohr Institutet har foruden Sergey Kapishnokov været repræsenteret ved professor emeritus Jens Als-Nielsen.

Forskerne har udnyttet det forhold, at alle livsprocesser i biologisk materiale lynfryses og sættes i stå, når materialet opbevares i fyldende nitrogen, fortæller Sergey Kapashnikov:

"Når vi studerede humane blodceller - som vi i laboratoriet havde inficeret med malariaparasitter og derefter lagt i flydende nitrogen, der med en temperatur på -196 Celsius er ekstremt koldt - kunne vi begynde at få nye informationer om hvordan parasitterne arbejder og fungerer, mens de gennem forskellige stadier hærger de røde blodceller hos offeret. Det gav os samtidig en række ideer til, hvordan man på nye måder kan forsøge at sætte parasitterne ud af spillet - blandt andet ved at prøve at designe medicin, der kan sabotere deres system til affaldsbortskaffelse, så de populært sagt drukner i deres eget skrald. Det arbejder vi nu videre med, og på sigt er målet helt klart at kunne bidrage til nye former for malariamedicin - og det er der behov for! Når et middel har været anvendt en tid, begynder der nemlig uundgåeligt at opstå resistens mod det - og så skal der jo nogle andre midler på banen," siger han i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Giftigt jern

Den videnskabelige undersøgelse, som Sergey Kapishnikov og hans kolleger har gennemført, har kun kunnet lade sig gøre, fordi forskerne arbejdede med - og kombinerede resultaterne - fra to forskellige former for avancerede mikroskop-undersøgelser: røntgen-fluorescens og blød røntgenstrålings- tomografi, der blev udført på synkrotron-anlæg i Spanien, Tyskland og Schweiz. Og tilsammen gav de to forskellige undersøgelsesmetoder blandt andet forskerne mulighed for at se hvor i deres eget indre, de skadevoldende malariaparasitter deponerer jern (i form af hæmo-molekyler).

Dette jern, der er meget giftigt og potentielt dødbringende for malariaparasitterne, stammer fra menneskets - offerets - røde blodceller, som parasitterne altså har invaderet, forklarer Sergey Kapishnikov:

"Parasitterne udvikler sig i offeret, når han eller hun bliver stukket og smittet af en malariainficeret myg, og parasitterne udvikler sig i den indledende fase via et 'ophold' i personens lever. Derefter bliver parasitterne sluppet ud i blodbanen hvor de formerer sig med stor hast i takt med, at de invaderer stadig flere røde blodceller - og bliver der ikke grebet ind rent medicinsk, vil vedkommende til sidst kunne dø".

Læs hele artiklen hos Københavns Universitet