Ryggen bliver straks ranket, stemmen rømmet og opmærksomheden skærpet, da hovedmanuskriptforfatter Asger Leth får at vide, hvem Globalnyts primære læserskare er.
Kort forinden er vi blevet vist de to første afsnit af DR Dramas nyeste søndagssatsning – filmatiseringen af Jakobs Ejersbos anmelderroste Liberty om en gruppe skandinaviske familier i udviklingsmiljøet i Tanzania i slut-firserne. Og tro mod bogforlægget lægges der ikke fingre imellem i skildringen af udviklingsbranchens brodne kar, knuste drømme og mislykkede familieeventyr.
Et kritisk syn på udviklingsbranchen
Før det første spørgsmål er stillet, skynder Asger Leth sig at sige, at han ikke vil gå ind og gøre sig klog på udviklingsbranchen, selvom han jo har sine meninger og erfaringer med det. Og det har han da så sandelig.
”Min verden er jo film og historiefortælling og karakterer og relationer. Det betyder jo ikke, at jeg ikke har de øjne og de briller, jeg ser med. Det er jo også det, jeg skriver ud fra”, siger Leth om sin bevidsthed om sin ’medskyld’ i, at serien nok vil afføde et kritisk syn på udviklingsbranchen og fortsætter:
”Og jeg vil sige, at det har da været noget, jeg har haft i baghovedet undervejs, at der kommer et kritisk syn på noget u-landshjælp, på den måde, vi gebærder os på ude i verden, på den måde, vi tager ud”, forklarer han, men pointerer samtidig, at han også godt ved, at der er sket og lært meget indenfor udviklingsarbejdet siden.
”Engang troede vi bare, at vi skulle komme og redde de lokale og så bare ud igen. Men vi har lært undervejs, at det faktisk måske ikke er særlig skide smart. Tværtimod”, forklarer Leth om sin opfattelse af datidens tilgang til arbejdet med udvikling. Men også den type personer, der var udsendt, og de miljøer, der var, mener han var anderledes:
”Denne her serie foregår for 30 år siden. Dengang var det mere ”The wild west”. Der var ikke så meget opsyn. Det begyndte at komme lige i slutningen af dengang Ejersbos Liberty foregår. I slut firserne, start halvfemserne begyndte der at komme meget mere ”nu holder vi styr på budgetterne” og meget mindre gin-og-tonic-do-good’ers. Men sådan var det jo dengang. Og jeg kender dem selv”.
Ung i Haitis expat-miljø: ”Nogle af dem var idealister, da de kom, men jeg lover dig for, at de forsvandt undervejs”
Det bliver hurtigt tydeligt, at Asger Leth er med i Projekt Liberty med mere i bagagen end sin indledningsvise introduktion af sig selv som af en verden af film og historiefortælling.
Som ung har han nemlig selv oplevet de tidlige udviklings-expat-miljøers bagside på Haiti i forbindelse med, at hans far, forfatteren og filminstruktøren Jørgen Leth, var bosat der fra 1991 til 2010. Siden er Asger Leth kommet der igennem mange år, hvorfor han også, som han selv siger, ”havde så meget resonans med bogen (Liberty, red.):
Haiti er ikke Afrika, ikke Moshi (hvor Liberty primært foregår, red.), men det er et land, der minder om. Et land, hvor der også er kommet expats ind og ud og ind og ud. Det er jo dem, jeg har kendt hele min opvækst. Og det var altså mange af de mennesker, som jeg kalder ’gin-og-tonic-do-good’ers’”, fortæller Leth med stor intensitet –
”De kom bare ned og slæbte familien ned, fik røven fuld af penge, lejede store villaer og havde tjenestefolk og kørte bare parties i baghaven og så videre og så videre. Nogle af dem var idealister, da de kom, men jeg lover dig for, at de forsvandt undervejs. Og nogle af dem var bare… de vare bare ’serial gin-and-tonic-do-good’ers’, som jeg kalder dem”.
”Det er en verden, jeg har kendt og også har fulgt igennem alle årene og stadigvæk i dag også på Haiti, for jeg kender hundredevis personligt på Haiti og også i Afrika. Men der er en kæmpe forskel fra dengang til nu”, pointerer han igen og fortsætter: ”Jeg vil ikke sige, at det (Liberty-serien) er et portræt af nu. Men det betyder jo ikke, at der ikke er nogle mekanismer, man ikke skal være opmærksom på”.
Så nemt at blive kolonialist
På spørgsmålet om, hvorvidt Asger Leth håber, at serien vil rykke ved nogle stereotyper omkring både ”den hvide mand i Afrika” og ”Afrika”, er svaret først mere tilbageholdende, men snart har manuskriptforfatteren alligevel mere på hjerte:
”Nu er det ikke min første pointe ved serien, men det betyder ikke, at jeg ikke er opmærksom på billedet af denne mand, som kommer ned som en kolonialist og ikke kan lade være.
Du ser ham i flere afskygninger her i serien, Det gælder både Niels (hovedpersonen Christians (/Ejersbo) far, red.), som virkelig vil det bedste, men som faktisk ender et andet sted, og Jonas, som faktisk ikke vil det bedste. De deler alligevel en måde at være kolonialister på.
Ærkeskurken – den svenske savværkskonge Jonas, der svindler med bistandsmidlerne og har affærer med tjenestepigerne
Foto: DR-Drama / Aske Aleksander Foss
Christian ender der også. Han kan ikke lade være. Han tror, at han skal ned at være bror med Marcus (lokal tanzanianer, som bliver hovedpersonen Christians bedste ven og forretningspartner) og være bedste venner med alle dem der, men så begynder disco-drømmen at få skinner på.
Der begynder at være penge involveret, og han skal være leder, og i det som sker, når han som hvid dreng skal være leder, og alle ser op til ham som mzungu. De opfører sig som om, han har billet til Danmark, og så begynder han at tage den magt og bruge den.
Og det er jo det, der sker hele tiden. Det sker også i dag jo, og det er det, der er interessant”, forklarer Leth og får dermed italesat den svært håndterbare magtbalance, som også gennemsyrer den verserende Oxfam-skandale, hvor nødhjælpsarbejdere anklages for seksuel udnyttelse af mindreårige piger i kaoset efter jordskælvet på Haiti i 2010-11.
”Det giver dig en magt, som man skal passe utrolig meget på med ikke at udnytte”
Selvom de vildeste gin-and-tonic-dage nok hører fortiden til, så er udfordringen med at håndtere en uvant magtposition stadig gældende den dag i dag. For ifølge Leth sker der noget for de fleste, når de kommer ud af de vante rammer og langsomt risikerer at miste deres moralske spejl:
Det startede så godt. Selv i Knudsen-familien, hvor alle ville det så godt, mister de med tiden alle tre orienteringen på det moralske kompas.
Foto: DR-Drama
”Og det er det, jeg mener et eet af hovedemnerne i både bogen og serien Liberty: Hvad sker der for mennesket, når det mister det moralske spejl? Når du lige pludselig står i et andet samfund, når du ikke har de normale spejlingspunkter. Hvad sker der så med din moral? Hvad sker der med den måde, du ser dig selv på?”
”Hvis alle lige pludselig ser på dig, som én, der er over dem, så selvom du kom derned og følte dig som ligeværdig, så dig selv som ligeværdig, så begynder du at opføre dig som om, du er over dem, hvis ikke du er meget opmærksom på det. Det er jo ret interessant”, forklarer Leth om den ulidelige lethed, hvormed et menneske kan blive noget radikalt andet, end det, de selv troede.
