Marokko har tændt for første fase af verdens største solcelleanlæg

Solnedgang i Sahara
Foto: Christopher L
Forfatter billede

Den britiske avis The Guardian skriver, at Marokkos konge sidste torsdag tændte for første fase af det store solcelleanlæg, der bliver verdens største når alle faser står færdige.

Det store kraftværk på kanten af Saharaørkenen vil være på størrelse med landets hovedstad, når det står færdigt i 2018 og levere elektricitet til 1,1 millioner mennesker.

Det tændte anlæg leverer ren solcelleenergi til 650.000 lokale indbyggere fra solopgang til tre timer efter solnedgang.

”Det er et meget meget stort projekt her i Afrika” udtaler  lederen af Climate Investment Funds Mafalda Duarte.

”Marokko viser ægte lederskab og bringer samtidig omkostningerne ved teknologien ned i processen”.

Det nordlige afrikanske land planlægger at generere 42% af sin energi via vedvarende energikilder i 2020, udover sol vil det energien også kommer fra vind og vandkraft.

Marokko håber at kunne bruge værtsskabet ved den næste FN-klimakonference i november, som springbræt til en endnu mere ambitiøs plan end den nuværende, der tilsiger at 52% af landets energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030.

”Marokko forudså at deres efterspørgsel efter elektricitet ville vokse med 7% om året, og at de samtidig var afhængige af import for 97% af den energi”, udtaler Duarte. ”De havde en vision om at fremme vedvarende energi på et tidspunkt hvor oliepriserne var høje, de forpligtigede sig til lovgivningsmæssig reformer, satte institutioner på plads, og har gjort et kæmpe stort stykke arbejde”.