Mød Danmarks ambassadører i København og Odense

Laurits Holdt

I 2018 afholder Udenrigsministeriet sit årlige ambassadørmøde med alle chefer både ude og hjemme i uge 34. Der kommer godt 80 ambassadører til København, hvor de sammen med deres chefkolleger i Udenrigsministeriet bl.a. skal mødes med statsministeren, finansministeren samt udenrigsministeren, udviklingsministeren og ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. 

Under mødet skal de også diskutere emner som økonomisk diplomati, Brexit, global sikkerhed.

Tirsdag den 21. august drager deltagerne til Fyn, og her stiller ca. 25 ambassadører op til seks forskellige arrangementer i samarbejde med forskellige værtsinstitutioner i Odense-området. 

Der debatteres så forskellige emner som Brexit, den globale magtbalance, uddannelse af landmænd fra udviklingslande, TechPlomacy, migrations- og flygtningestrømme samt den aktuelle situation i Mellemøsten. 

Arrangementerne afspejler bredden i Udenrigsministeriets arbejdsområde, og ambassadørerne vil debattere med bl.a. Fyens Stiftstidendes læsere, studerende på SDU og Dalum Landbrugsskole og elever på Odense Katedralskole.

Hovedparten af arrangementerne er åbne for offentligheden.

Arrangementerne i København er endnu ikke offentliggjort.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementerne, der finder sted tirsdag den 21. august i tidsrummet 16.30-18.00. 

Oversigt over de udviklings- og globalt orienterede arrangementer den 21. august 2018 i Odense-området

Mød Danmarks ambassadører: Den aktuelle situation i Mellemøsten

Mød Danmarks ambassadører: Globale migrations- og flygtningestrømme

Mød Danmarks ambassadører: Diplomati, teknologi og fremme af verdensmålene i den digitale tidsalder

Mød Danmarks ambassadører: Erfaringer med dansk landbrug i Afrika

Mød Danmarks ambassadører: Multilateralism and Global Power Shifts