Når naturen tilpasser sig klimaforandringer

Det er vigtigt at blende ind. Denne tudsefisk har fralagt sig sin vanlige farvepalet for at matche de afblegede koraller.
Foto: Gabriel Grimsditch/IUCN
Forfatter billede

Det kan man læse i et indlæg på netsiden for videnskabsmagasinet New Scientist.

Den vortelignende tudsefisk (Antennarius maculatus) er en stillesiddende beboer på havets bund. Den kan ændre farve i løbet af et par uger for at tilpasse sig omgivelserne. Forklædningen gør den usynlig for intetanende byttedyr, den kan snuppe til middag.
 
Da det varme vand ved Maldiverne vrimler med flotte orange- og pinkfarvede koraller, vil bosiddende tudsefisk typisk matche disse nuancer, siger Gabriel Grimsditch fra International Union for Conservation of Nature Maldives i Malé. Men stigende havtemperaturer har ført til en omsiggribende afblegning af de koraller, der engang havde farver.
 
 

Da Grimsditch og hans team var ude at dykke i North Ari Atoll i maj fotograferede de en usædvanlig, hvid tudsefisk der hvilede sig blandt de afblegede koraller. Dens mørke, udstående vorter efterlignede stumper af brunlige alger på de døde dele af “koral-skeletterne. "Vi var meget overraskede over at se dette," siger Grimsditch.

Tudsefisk svømmer sjældent til en ny lokation, så forskerholdet mente at det lidt uhyggeligt-udseende havdyr sandsynligvis havde befundet sig på det samme sted i et stykke tid. Det er nærliggende at tænke, at fisken var blevet hvid da korallerne mistede farverne i april og maj, da havtemperaturerne var usædvanligt høje.

En tudsefisk i sædvanlig farverig dragt


Foto: Wikimedia Commons

Første hvide tudsefisk nogensinde

“Det er fascinerende, fordi vi aldrig har set en tudsefisk, der har ændret farve for at blive hvid pga. et tilfælde af koral-afblegning,” fortsætter Grimsditch.

Forskerholdet tror, at det er måden, disse fisk vil reagere på de hyppige og tiltagende ændringer i klimaet. “Det vil blive interessant at se, om tudsefisken vil ændre farve igen hvis korallerne døde helt og blev brune og overgroede med alger,” siger Grimsditch. “Jeg tror den vil – det er mit gæt,” afslutter han.

John Parkinson fra Oregon State University i Corvallis mener, at den nye observation er en dyster påmindelse om det længstvarende tilfælde af global afblegning, der har ramt og dræbt koralrev siden 2014. “Det er et andet eksempel på tingenes sørgelige tilstand,” siger han.