Positiv evaluering af dansk indsats mod tortur – men UM’s besparelser har kostet

umw-17
Udenrigsministeriet.
Foto: Jørgen Skytte
Laurits Holdt

Danmark har status som international frontløber i den globale kamp mod tortur. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de seneste fire årtier vedholdende har arbejdet på at få flere lande til at bakke op om FN-resolutioner, der indskærper og opdaterer forbuddet mod tortur. 

Det er den overordnede konklusion i en ny evaluering af Danmarks internationale indsats for at fremme og beskytte menneskerettighederne, skriver Udenrigsministeriet på sit netsted.

Evalueringen har analyseret det danske engagement på menneskerettighedsområdet i tiåret mellem 2006-2016 og konkluderer, at Danmark har udviklet en særlig strategisk tilgang i kampen mod tortur og at Danmark opfattes som den ledende aktør på den internationale scene. 

Den danske indsats mod tortur er koncentreret omkring FN, hvor danske diplomater vedholdende fremsætter FN-resolutioner relateret til arbejdet med at komme torturen til livs rundt omkring i verdens fængsler og afhøringslokaler. I den forbindelse får Danmark en særlig ros for, at resolutionerne vedtages med konsensus.

Et særlig vigtigt fingeraftryk i kampen mod tortur er også det danske bidrag til det globale initiativ Convention against Torture Initiative (CTI), som er et samarbejde mellem en gruppe af lande, der målrettet arbejder på at få flere lande til at slutte op om FNs Torturkonvention samt sætte fokus på implementeringen af konventionen. 

Støtten til CTI samt støtten til en række danske og internationale organisationer og institutioner, der er specialiserede inden for området, fremhæves som effektive bidrag i kampen mod tortur. 

Her peger evalueringen især på samarbejdet med IWGIA, DIGNITY, IRCT og Institut for Menneskerettigheder som særlig stærkt.

Her kan Danmark gøre det bedre 

Mens evalueringen anerkender, at bistandsarbejdet med retssikkerhed er en særlig svær opgave, kommer den med en række bud på, hvordan Danmark kan drage nytte af indhøstede erfaringer. Blandt andet:

  • at der er brug for målbare indikatorer for den overførte viden og kapacitet, som Danmark bidrager til at udvikle og for den overordnede effekt, som indsatsen har. 
  • at der er behov for bedre dokumentation for de resultater, der opnås. 
  • at større programmer, hvor Danmark samarbejder med andre donorlande, har større muligheder for at nå i mål, da flere lande samlet har større påvirkningskraft over for myndighederne og regeringen i de lande, hvor retssikkerheden halter. 
  • at mindre bevillinger til specifikke initiativer på den anden side har givet Danmark en fleksibilitet, som kan have en betydelig virkning. 
  • at Udenrigsministeriet mere systematisk skal bruge de indhøstede erfaringer i nye programmer.

Nedskæringer har hæmmet kapaciteten på ambassaderne

Evalueringen peger også på, at utilstrækkelig kapacitet på de danske ambassader – som følge af nedskæringer i Udenrigsministeriets budget – kan påvirke administrationen af programmerne og kapaciteten til at monitorere dem. 

Et eksempel herpå fremgår af en midtvejsevaluering af et dansk program til støtte for menneskerettighederne og god regeringsførelse i Bangladesh, påpeger evalueringen.

Langt sejt træk for retssikkerhed og bedre klageadgang

Evalueringen har også kigget Danmarks indsats for at forbedre retssikkerheden rundt om i verden efter i sømmene. Og selv om det er en af de sværeste udfordringer i det internationale udviklingssamarbejde har Danmark bidraget til konkrete resultater på dette område.

Danmarks støtte til retshjælp til fattige og sårbare grupper i en række af de lande, hvor retssektoren er mål for den danske bistand, har ifølge evalueringen vist sig effektiv. Derudover har Danmark støttet det alternative retsvæsen i flere lande, hvor folk enten ikke kan få adgang til de officielle domstole eller vælger dem fra på grund af manglende tillid.

Evalueringen peger dog på, at bistandsarbejdet inden for retsvæsenet er ”særlig følsomt,” da det ofte er et område, hvor landene ikke bryder sig om indblanding udefra. Samtidig er demokratiet ikke fuldt udbygget i mange af Danmarks samarbejdslande, og derfor er det et langt sejt træk at forbedre retssikkerheden og sikre bedre klageadgang.

Læs Evaluation of Danish Support to Promotion and Protection of Human Rights 2006-2016 her