I vinteren 1954 sendte Abbé Pierre en nødråbsappel ud over Frankrig fra en radiostation fra Paris for at afsløre situationen for de hjemløse og den akutte boligmangel. Opråbet fik af medierne overskriften:” Insurrection de la bonté”, på dansk ”Godhedens opstand”.
10 år senere – i april 1964, gennemførte Abbé Pierre og hans klunsere en klunserindsamling for at markere denne begivenhed. I Rouen i Normandiet vakte en kortege med flere end 3.000 køretøjer fra ca. 130 nærliggende kommuner opsigt i gaderne.
Blandt de tilskuere, som så bilkortegen, stod en ung 15-årig franskmand, Roger Depoilly, og var vidne til det, der skulle blive den største Abbé Pierre Klunser-indsamling gennem tiderne. Ved den lejlighed kunne han i mængden af folk skimte Abbé Pierre selv.
I juni 1966 startede Roger (udtales Rosché) nu som 18-årig som ”frivillig”, hvilket skulle danne fundamentet til hans fremtidige liv at være aktiv hos Abbé Pierres Klunsere i Rouen-Esteville i Normandiet i det nordlige Frankrig.
I sommeren 1970 deltog Roger i en international Abbé Pierre-klunsersommerlejr i Rhône-dalen i Frankrig, hvor han lærte nogle deltagere fra Danmark at kende. Senere – i oktober 1970 – blev han inviteret til København for at deltage i en klunserlejr.
Hans intention var blot at blive i Danmark nogle få uger for derefter at rejse videre til Norge og Sverige som turist for derefter, senest før jul, at vende tilbage til Frankrig til et ”normalt” liv, men disse få uger i Danmark blev til en del mere.
Se om ham, da han fyldte 65, på https://globalnyt.dk/content/roger-depoilly-klunser-af-guds-nade
At befinde sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt indtrådte den 15. oktober 1970 i Aalborg, i forbindelse med at gøre ophold på det nystartede Abbé Pierre-klunsersamfund dér.
At møde personer, der var ligeså engagerede som ham selv, samt at møde så mange personer via indsamling og salg på loppemarkedet bevirkede, at han traf den beslutning at ”udsætte” sin planlagte rejse indtil videre.
Han blev i november 1971 med Abbé Pierre til stede i Aalborg udnævnt til daglig leder, og senere blev Roger medstifter af foreningen Abbé Pierres Klunsere, som i dag har til huse på gården ”Vesterholt” ved Tylstrup – midtvejs mellem Aalborg og Brønderslev.
Det var ikke mere kun en fritids- eller sommeraktivitet; det var starten på et livsværk.
Ikke kun i ord, men også i handling
Han lærte efterhånden det danske sprogs mysterier at kende og faldt godt til i Nordjylland med klunserarbejdet, som blev udført i Abbé Pierres ånd, et arbejde ikke kun i ord men også i handling ved at gøre verden til et bedre sted for de kommende generationer.
Meningen var at tage udfordringerne med udgangspunkt i kendsgerninger og ikke ud fra doktriner og store teorier. At sætte fokus på det jordnære i dagligdagen frem for i en utopisk målsætning. Når der ses tilbage, var dette sikkert det rigtige valg.
”Mit arbejde har ikke været en fritidsbeskæftigelse, og jeg har ikke bare været frivillig, selv om jeg udfylder disse kriterier: Jeg er Abbé Pierre-klunser ved Abbé Pierres Klunsere, og det har til gengæld fyldt hele mit liv”, siger Roger.
Sammen med de øvrige frivillige har han samlet effekter, der kunne genanvendes og sælges på det månedlige loppemarked, samt i en lang årrække indsamlet papir, jern, metal, klude og flasker.
Gennem de sidste mange år har Abbé Pierres Klunsere hovedsagelig støttet et vandprojekt og en regionsudvikling i det nordlige Kenya, og Roger har besøgt stedet ved flere lejligheder.
Abbé Pierres Klunsere støtter ikke en u-landsorganisation i lokalområdet, men støtter derimod befolkningen direkte, først og fremmest kvinder og små landmænd, da “dette er vejen til at bekæmpe sult ved egen hjælp”.
Abbé Pierres Klunsere prioriterer mennesket på jorden højere end systemet og hierarkiet, og kan fremvise et helheds-resultat mellem idealisme og professionalisme.
”Vi vidste på dette tidspunkt ikke, at det var umuligt, så vi gjorde det bare muligt og omsatte det til virkelighed.” siger Roger.
Roger fik dansk statsborgerskab i 1984.
Strikhuen i al slags vejr
Et af hans personlige kendetegn er den strikkede hue, som følger ham i al slags vejr, og Roger Depoilly kan nu i 2016 fejre 50 års jubilæum i Emmaus-Bevægelsen, hvor han har haft en strie ansvars-poster på både nationalt, nordisk og internationalt plan.
Abbé Pierre har altid fuldt og helt støttet Abbé Pierres Klunsere på Vesterholt. Hans talrige besøg i hans sidste år er et godt eksempel på det, og har han nydt stor gæstfrihed og slappet af på gården.
Han var der i 2002, hvor man benyttede lejligheden til at fejre hans 90-års fødselsdag.
Men Rogers liv er meget andet end klunserarbejde. Han er en stor kunst- og kulturelsker og følger gerne de aktuelle udstillinger.
Han holder desuden talrige foredrag, hvor han ud over information om Abbé Pierres Klunsere indsats og målsætninger viderebringer viden om Abbé Pierres historie, en arv som blev givet ham via de allerførste Abbé Pierre-klunsere, som Roger lærte af og fik kendskab til i Esteville, og som også er nært tilknyttet hans liv.
Roger er dertil en ivrig fotograf og laver selv det materiale, der anvendes til foredrag og udstillinger. Han forsøger at slå bro mellem arbejdet og interessen for kunst og kultur.
Sansen for det sublime og det sociale engagement, som kan synes hinanden fjerne, har han ved flere lejligheder udtrykt gennem markante fotografiske udstillinger rundt omkring.
Der kan nævnes ”Kunsten” i Aalborg og derudover en markant installation, som blev udstillet i UNESCO-Palæet i Paris. Han vandt med sin installation en rejse til Chile, og under dette ophold fik han kendskab til Mapuche-indianernes kultur. I mere end 40 år har vennerne i Chile stået ham meget nær.
Han har i en lang årrække deltaget i kunsthistorie-kurser på ”Kunsten” i Aalborg, været medlem af Aalborg Fotoklub samt bidraget med indlæg til den globale debat om u-landsarbejde med baggrund i sin erfaring og med udgangspunkt i Abbé Pierres grundtanker.
I efteråret 2003 modtog Roger den franske nationale ridderorden: Chevalier de l’Ordre National du Mérite – en fortjenestens ridderorden.
Ved den lejlighed besøgte bevægelsens grundlægger Abbé Pierre en sidste gang det nordjyske klunsersamfund – han var da 91 år, og det var også Abbé Pierre selv, der satte medaljen på Roger omgivet af de frivillige og den franske ambassadør.
“Jeg er stolt af ham”
Få uger før Abbé Pierres død den 22. januar 2007 sendte denne fra sit beskedne hjem i Frankrig en gave og en medfølgende hilsen: ”Hils Roger, jeg er stolt af dem alle”.
Forholdet mellem Abbé Pierre og Roger var meget personligt, og Abbé Pierre kaldte Roger for ”min bror”. Roger deltog i Abbé Pierres begravelses-højtidelighed fra Notre Dame-kirken i Paris og derefter, som en af de få udvalgte, i den private begravelse i Esteville, hvor Abbé Pierre var nært tilknyttet og hvor han nu er begravet på den lokale kirkegård blandt sine første hjælper-klunsere.
Det er ikke sådan, at Roger fra nu af vil stoppe klunsergerningen, hvor stafetten som daglig leder er nu givet videre til hans ældste søn Christoffer.
Roger ønsker at fortsætte som hidtil med at holde foredrag om Abbé Pierre og Vesterholts målsætning samt at bidrage så længe, hans helbred tillader det, idet han i dag kan tilføje: ”aktiv folkepensionist” på visitkortet.
