Sierra Leone går til valg

Laurits Holdt

Der er 16 præsidentkandidater at vælge imellem for de godt tre millioner vælgere i Sierra Leone som onsdag skal beslutte, hvem der skal være deres næste præsident og hvem der skal repræsentere dem i parlamentet og de lokale forsamlinger.

Den siddende præsident, Ernest Bai Koroma, stiller ikke op igen. Han har siddet de to femårs-perioder, som grundloven giver lov til. 

Af de 16 kandidater er der tre, som er favoritter, skriver BBC. Det er Samura Kamara, som er det regerende parti All Peoples Congress (APC)s kandidat til at efterfølge præsident Koroma. Kamara er økonom har bl.a. være udenrigsminister, finansminister og chef for landets nationalbank.

Hans to hovedmodstandere er Julius Maada Bio fra oppositionspartiet Sierra Leone People’s Party (SLPP) og Kandey Yumkella fra det nye parti National Grand Coalition.

Et af valgkampens vigtigste temaer har været kampen mod korruption og fattigdom. 

Det vestafrikanske land er blandt verdens allerfattigste lande og organisationen Transparency International, der bl.a. rangerer verdens lande i forhold til, hvor korrupte de er, har placeret landet på en 130. plads ud af 180 lande.

Hvis ingen af kandidaterne til præsidentposten får 55 procent eller flere af stemmerne skal de to kandidater, der får flest stemme ud i en anden valgrunde.

Et ødelagt sundhedssystem

En af den kommende præsident store opgaver bliver opbygningen af landets sundhedssystem, der viste hvor svagt det er, da Sierra Leone og nabolandene Liberia og Guinea i 2014 blev ramt af det værste udbrud af sygdommen ebola nogensinde. Alene i Sierra Leona døde omkring 4.000 – heraf mange, der arbejdede på landets hospitaler og klinikker. 

Ifølge FN’s sundhedsorganisation WHO, var der i 2017 blot fire hospitalssenge for hver 10.000 indbyggere i landet og et sted omkring 200 læger til en befolkning på godt syv millioner.

Ifølge BBC forløber valget fredeligt. 

Der var borgekrig i Sierra Leone fra 1991 til 2002 og det menes at have kostet 50.000 mennesker livet. Krigen blev filtret sammen med borgerkrigen i Liberia, da Liberias senere præsident Charles Taylor sendte styrker ind til støtte for bevægelsen Revolutionary United Front (RUF). 

Charles Taylor blev i 2012 idømt 50 års fængsel for krigsforbrydelser i forbindelse med borgerkrigen i Sierra Leone. Han afsoner for tiden straffen i et fængsel i Storbritannien.